Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holmboe, Michael - Holmboe, Thorolf - Holme, Charles - Holme Bjerge - Holme Cultram - Holmedal, indre - Holmedal, ytre - Holmegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sindssygeasyl. 1893 udnævntes han til Direktør for
det civile Medicinalvæsen i Norge, og hans
Virksomhed blev af indgribende Bet. paa dette
Omraade. Da der i 1898 nedsattes en
Kommission til Omordning af Medicinalvæsenet,
blev han dens Formand, og det Forslag, der
1912 gennemførtes ved Lov, skyldes i væsentlig
Grad ham. Paa et Omraade var dette ikke
tilfredsstillende, nemlig i økonomisk Henseende.
De daarlige Embedslægegager foranledigede, at
mange Pladser ikke blev besatte, og at de
Studerendes Antal tog af. H. var dog den første, der
ogsaa tog denne Kamp op, og i 1917 vandt han
de Bevilgendes Øre, saaledes at det ved
Reformens endelige Gennemførelse (den er
udskudt p. Gr. a. Verdenskrigen) næppe vil volde
Vanskelighed at faa de talrige Embeder
besatte (18 ny Amtslægeembeder og 333
Distriktslægestillinger). Der er derved sikret Norge
Lægehjælp selv i de mest sparsomt beboede
Egne. — Den anden Sag, H. viede sit Liv, var
Tuberkulosen, og Verdens første
Tuberkuloselov (af 8. Maj 1900) skyldes Klaus Hanssen og
H. Han arbejdede for Oprettelsen af en ny
Fødselsstiftelse, af ny Sygehuse og
Sindssygehospitaler og gjorde de væsentligste
Forarbejder til Loven af 29. Apr. 1905 om Tilsyn og
Anbringelse af Plejebørn. Hans store litterære
Virksomhed drejer sig mest om Tuberkulose
og Sindssygevæsen.
J. S. J.
Holmboe, Thorolf, norsk Maler, f. 10.
Maj 1866 i Helgeland (Nordland). 1884 tog han
Artium, blev 1886 Reserveofficer og er siden
1897 Kaptajn i Landstormen. 1886 begyndte han
sine Studier i Malerkunsten hos Prof. H. Gude
i Berlin og fortsatte dem senere under
Cormon’s Vejledning i Paris. Sine første Billeder
udstillede han paa Høstudstillingen i Kria
1887. Siden 1895 har han været Medlem af
norske bildende Kunstneres repræsentative
Komité og blev s. A. indvalgt i Hovedkomiteen
for Norges Deltagelse i Paris-Udstillingen 1900.
H. har foretaget fl. Rejser rundt om i Europa,
senest 1898 i Italien og Frankrig. Nordlands
storartede Kystnatur med dets ejendommelige
Fugleliv har H. i sine mange Billeder og
Illustrationer derfra gengivet med Fantasi og
poetisk Forstaaelse, om end de forsk. Retninger i
den moderne Kunst, som delvis har paavirket
ham, har gjort hans Fremstilling noget ujævn.
I sine mangfoldige Tegninger til Bogomslag,
Titelvignetter og Vævmønstre er han stærkt
paavirket af den moderne stiliserende Retning.
Af hans Illustrationsværker er hans Tegninger
til »Petter Dass: Nordlands Trompet« (Kria
1892), »Norske Digte« (Kria 1894) og »Sjøfugl«
(med Tekst af Kunstneren) (Bergen 1896) de
mest kendte. I det norske Nationalgaleri er
han repræsenteret ved to Billeder, »I
Skærgaarden« og den vakre Pastel til Vilh. Krag’s
Digt »Der skreg en Fugl« — begge fra 1894. —
H. har jævnlig udstillet paa Statens
Udstillinger i Kria fra 1887. Bl. hans mange Arbejder
for dekorativ Kunst bør ogsaa nævnes hans
mange Mønstre til Dekoration af Porcelæn for
Fabrikken i Porsgrund. Motiverne er ofte
hentet fra Nordlands Dyreverden og Natur.
(Fr. O.). C. W. Sch.
Holme [houm], Charles, Udgiveren af
The Studio, f. 7. Oktbr 1848. H., ostindisk
Handelsmand, har grundet det vidt udbredte
Kunsttidsskrift The Studio. Han har selv
skrevet om Kunst.
A. Hk.
Holme Bjerge (»Skaade Alper«), ved
Nørrejyllands Østkyst, c. 7 km S. f. Aarhus,
Aarhus Amt, Ning Herred, Holme Sogn, et
langagtigt Bakkeparti, der strækker sig fra Ø.
til V., og fra hvis højeste Punkt Jelshøj
(128 m), med trigonometrisk Station, der er en
vid Udsigt ud over Havet over til Samsø og
Fyn. Bakkepartiet hæver sig temmelig brat
over det omliggende Land.
H. W.
Holme Cultram [’houm-’ka£trəm], By i
Nordengland, Cumberland, ved Waver’s Udløb i
Solway Firth. (1911) 4494 Indb. I H. findes en gl
Klosterkirke.
G. Ht.
Holmedal, indre, norsk Herred, se
Gaular.
Holmedal, ytre (nu Fjaler), Herred,
Sønd- og Nordfjords Fogderi, Sogn og Fjordane
Fylke, (1910) 3777 Indb., gennemskæres af den
fra V. mod Ø. indgaaende Dalsfjord, saaledes at
omtr. 1/4 Part falder N. f. og 3/4 Parter S. f.
Fjorden. Det nordre Afsnit er en Del af det
Højfjeldsparti, som ligger mellem Dalsfjorden
og Førdefjorden.
Af Fjelde mærkes Bleia (1315 m) og i den
sydøstl. Del Skaareheia (734 m). Af Dalsfjorden
falder 12 km2 i dette Herred. I den søndre Del
af Herredet mærkes Dalsdalen, hvorigennem
Vasdalselven løber, den løber i V. ud i
Myklebastvandet og antager efter Udløbet deraf
Navnet Dalselven. Længere S. er Guddalen,
der munder ud i Flækkefjordens Bund, i denne
ligger Hoflandsdalsvand m. fl. Vande. Elven
danner fl. betydelige Fosse: Harefossen og
Trollefossa. Jordbunden er god, men grund.
Af Skov findes i den sydlige Del ikke saa
ubetydelige Partier baade Naaleskov og Løvskov,
medens Nordsiden af Dalsfjorden kun er
bevokset med Løvskov. Bebyggelsen er som
vanlig knyttet til Fjordenes Strande og de større
Dalfører, i de mindre og op paa Fjeldet ligger
en Mængde Sætere. Herredet har 3 Sogne, Dale
Hovedsogn, Holmedal Anneks i den vestre Del
med Kirke paa Dalsfjordens Nordside i
Fagerdalen og Guddal Anneks. Af større Gaarde
ligger Dale, Bjørgvin, Sletteland og Haaland i
Dale, Holmedal, tidligere Præstegaard, Rivedal,
Vik og Lone i Holmedal, Bjordal og Engel i
Guddal. Industrien er repræsenteret ved 2
Teglværker og 3 Savbrug. Uldvarefabrik,
Dunkefabrik samt et Hellestenbrud, Klogfabrik,
Kalkbrænderi, kem. Værksted. Rodelagt
Bygdevej fører fra Lervik ved Sognefjorden ind i
Guddalen. Paa Dalsfjorden underholder Amtet
en fast Rute med fl. Anløbssteder. Herredets
Areal er 505,4 km2, hvoraf 28,7 km2 Indsøer.
Fjaler Sparebank oprettet 1873. Antagen
Formue 1910 var 2315600 Kr og Indtægt 493959 Kr,
og i 1917 resp. 3,19 Mill. og 631056 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Holmegaard, Hovedgaard i Hammer
Herred, NØ. f. Næstved, nævnes i Slutn. af 14.
Aarh. Hele det flg. Aarh. ejedes den af Slægten
Griis, men synes derefter at have været delt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
