- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
663

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holst, Hans Peter - Holst, Helge - Holst, Lars Kristian - Holst, Louise Sophie Juliane - Holst, Marie - Holst, Niels Henrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Evne viser sig paa næsten hvert et Blad, og
Novellen »Rejsekammeraten«, Digtet »Den
døende Fægter« og Sangen »Du er rig, Du er
dejlig, o Syd«, er da ogsaa den Dag i Dag
kendt af alle. Ved Krigens Udbrud 1848
ansattes H. efter Ønske ved Generalkommandoen
for det nørrejyske Armékorps, og til Revuen
paa Lerbæk Mark 18. Septbr 1848 skrev han sin
kendte Sang: »Vel mødt igen, Kong Frederik,
ved Hæren«. Som H. ved Frederik VI’s Død
havde været den, der smukkest og naturligst
greb Tidens Stemning og udtalte den, saaledes
var det ogsaa ham, der i sit episke Digt »Den
lille Hornblæser« (1849) og i den skønne
Mindesang »Slumrer sødt i Slesvigs Jord« gav
Treaarskrigens nationale Løftelse og Begejstring
det fyldigste poetiske Udtryk. Lige til den
seneste Tid vedblev han med sin Produktion;
for det kgl. Teater, hvor han allerede 1844
havde faaet det romantiske Skuespil »Gioachino«
og 1846 Vaudevillen »William og Emma eller
Vandkuren« opførte, skrev han Lystspillene »De
har en Datter« (1868) og »A-ing.-fo-hi« (1877);
1873, udgav han den fornøjelige Digtcyklus »Fra
min Ungdom«, og af hans talrige Noveller fra
en senere Tid kan fremhæves den gratiøse »Fast
Tro«. Som særlig kendte Digte af H. kan
nævnes Romancerne »Bonden fra Lemvig«,
»Lodsen« og »Skildvagten«, Sangen til Thorvaldsen:
»Til Søs Normannen med det blanke Værge«,
»Ved Vintertid, naar Skoven staar«, og »Naar
mit Øje er lukt«. En stor Del af H.’s Tid har
været optaget af Undervisning — saavel ved
Land- som ved Søkadetakademiet — og af
hans Virksomhed som Sceneinstruktør ved det
kgl. Teater 1864—68 og fra 1875 til hans Død.
En kort Tid (1859—60) var H. Redaktør af
»Berlingske Tidende«, og 1868—90 udgav han
Maanedsskriftet »For Romantik og Historie«.
(S. Bz.).

Holst, Helge, dansk Fysiker og Forf., f. i
Ærøskjøbing 4. Juli 1871, Student 1889, cand.
mag.
1893. Virkede kort Tid som Assistent ved
den polytekniske Læreanstalt og som Lærer,
men har siden udelukkende drevet
videnskabelig og litterær Virksomhed. H.’s ganske særlige
Evner som populærvidenskabelig Skribent har
sat rig Frugt i en Rk. Værker, der har fundet
stor Udbredelse: »Menneskeaandens Sejre«
(1904, sammen med Poul la Cour),
»Elektriciteten« (1906, 2. Udg. 1910—11), »Luftens
Erobring« (1909), »Opfindelsernes Bog« (1912—14),
»Opfindernes Liv« (1914). 1908—18 var han
Redaktør af »Frem«. I de senere Aar har H.
beskæftiget sig med Relativitetsteorien, særlig
dens erkendelseshistoriske Side, hvortil han
har ydet et betydningsfuldt Bidrag (se
Relativitetsteori). Ogsaa dette Spørgsmaal
har han behandlet i populær Form: »Vort
fysiske Verdensbillede og Einstein’s
Relativitetsteori« (1920).
H. M. H.

Holst, Lars Kristian, norsk Publicist, f.
i Bergen. 22. Oktbr 1848, d. i Kria 31. Maj 1915,
Student 1867, cand. jur. 1871 og arbejdede
1872—98 som Journalist. Hans tidligste
Bladskrivning var knyttet til »Maalstrævet«’s Organer i
den norske Presse, bl. a. var han 1872
Medudgiver (med O. J. Fjørtoft, H. Horst, og O.
Eng) af Maanedsskriftet »Fram«. Fra 1872
indtraadte han i »Bergens Tidende«, hvis
Medredaktør han var 1874—83. Fra Febr 1883 var han
navngiven Hovedredaktør af det rene Venstres
Hovedorgan i Kria »Dagbladet« indtil 1. Juli
1898, da han fratraadte efter at være blevet
udnævnt til Justitssekretær i Kria Byret.
Foruden Politik har H. som Bladskriver især
behandlet Teater og Skønlitteratur; han skrev i
sine første Aar i »Bergens Tidende« adskillige
Fortællinger i Bladets Feuilleton.
(J. B. H.). K. F.

Holst, Louise Sophie Juliane, f.
Carpentier, dansk Skuespillerinde, f. 10. Oktbr
1840 i Kbhvn, d. 18. Aug. 1883 smst. 16 Aar gl
virkede hun en Sæson ved J. P. Miller’s
Provinsteaterselskab, men fra Aabningsaftenen 18.
Septbr 1857, da hun spillede Louison i »En lille
Heks«, og indtil sin Død var hun knyttet til
Folketeatret (fra 1861 som Fru H.). Først
anvendtes hun i mindre Elskerinderoller, men
under den Offenbach’ske Periode i 1860’erne
gjorde hun sig bemærket ved sin skønne
Skikkelse, og da Farcerne prægede Repertoiret,
røbede hun et sundt Humør, som passede til de
raptungede Subretter og navnlig til de raske,
kbhvn’ske Piger, som f. Eks. Caroline i »Tre
for En« og Mathilde i »Store Bededagsaften«.
Hendes Mands, Frits H.’s Lystspil og
Bearbejdelser indeholdt i Reglen Roller, hvori hun fik
Lejlighed til at vise større
Karakteriseringsevne, og i sine senere Aar spillede hun adskillige
problematiske Verdensdamer i fr.
Salonkomedier. Det melodramatiske Præg, der var over
hendes Fremstilling af Skikkelser som
Baronesse d’Angie i »Plet« ell. Marco i
»Marmorkvinderne«, svarende til disse Stykkers uægte
Tone. H. optraadte sidste Gang 18. Maj 1883
som Fru de Nohan i.»Ude og Hjemme«. (Litt.:
»Nutiden«, VII [Kbhvn 1883]; Robert
Neiiendam
, »Folketeatrets Historie« [Kbhvn
1919]).
R. N.

Holst, Marie, dansk Lægemissionær, se
Teltmissionen.

Holst, Niels Henrik, Generaldirektør
for de danske Statsbaner, f. 20. Septbr 1828 i
Kjøbenhavn, d. 1. Septbr 1889 smst. Efter med
Afbrydelse ved Krigen 1848—50 at have
gennemgaaet den milit. Højskole, udnævntes han
1853 til Premierløjtnant i Ingeniørkorpset, i
hvilken Stilling han ansattes ved Vejtjenesten
(1855—60) og deltog i Kontrollen med Anlægget
af Jernbanen Roskilde—Korsør og
Projekteringen af de første jysk-fynske Baner. 1857 blev
han Kaptajn, men udtraadte 1865 af Hæren og
førte paa Statens Vegne Tilsyn med Driften
af de jysk-fynske Baner, der var
bortforpagtede til de eng. Entreprenører. Da Staten 1867
selv overtog disse Baner, udnævntes H. til
Generaldirektør, i hvilken Stilling han vandt alm.
Anerkendelse ved sin Omorganisation af
Driften, hvorved det Princip gennemførtes, at det
først og fremmest kom an paa ved Banernes
Hjælp at fremme Omsætning og Produktion,
medens det direkte Udbytte stilledes i 2.
Række. 1885 henlagdes ogsaa Bestyrelsen af de
sjællandske Baner, der 1880 var blevne
overtagne af Staten, under H., hvorved der
stilledes betydelige Fordringer til hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0671.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free