Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holstein, von - Holstein, Franz v. - Holstein, Frederik Adolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danmark, hørte Geheimeraad og Hvid Ridder
Hans Friedrich v. H. (d. 1737), som var
Hofmester hos Prinsesse Sophie Hedevig,
senere Deputeret for Finanserne og Kurator for
Vemmetofte Kloster. — Geheimeraad Johan
Georg v. H. (s. d.) af Linien Möllenhagen
blev Fader til Geheimekonferensraad og Blaa
Ridder, Grev Johan Ludvig H. (s. d.), der
ved Patent af 31. Marts 1750 blev optaget i den
danske Grevestand som Greve af Ledreborg
med alt sit ægte Afkom paa Sværdsiden og
med flg. Vaaben: Slægtens Skjold uforandret,
men prydet med tre Hjelme, H.’ernes mellem
de Vind’ers og Bülow’ers, Skjoldholdere to
liggende, dobbelthalede sorte Tyre. Hans
ældste Søn, Geheimekonferensraad og Blaa
Ridder, Grev Christian Frederik H.
(1735—99), overvældedes med de højeste Embeder;
han var saaledes Assessor i Højesteret og
Direktør for Generalpostamtet, blev 1768
Overhofmester hos Dronning Caroline Mathilde,
Aaret efter Overstaldmester hos samme, 1772
Overhofmarskalk og 1780 Overjægermester.
Hans anden Hustru, Charlotte Elisabeth
Henriette, f. Rigsfriherreinde Inn- und
Knyphausen, udnævntes til Dronning Caroline Mathilde’s
Overhofmesterinde og overtog efter Mandens
Død Stillingen som Dekanesse i Vallø. Deres
Sønnesøns Søn, Politikeren, Grev Johan
Ludvig Carl Christian Tido H. (s.
d.), blev Fader til Grevskabets sidste
Besidder, Hofjægermester, Dr. polit., Grev Josef
Johannes Ignatius Maria H. (f. 1874).
Bl. Geheimeraad J. G. v. H.’s andre Sønner
kan nævnes Geheimekonferensraad,
Kammerherre og Blaa Ridder Carl v. H. (1700—63),
der 1744—46 under vanskelige Forhold var
Danmarks dygtige og taktfulde Gesandt i
Moskva og sidst, 1746—54, Oversekretær for
Søetaten og Præses i Admiralitetskollegiet,
Geheimekonferensraad, Kammerherre og Hvid
Ridder Frederik Vilhelm v. H.
(1703—67), der sad som Amtmand i Tønder, og
endelig Geheimekonferensraad, Kammerherre og
Hvid Ridder Georg Frederik v. H.
(1717—72), som efter afsluttet militær Løbebane blev
Stiftamtmand i Ribe og sidst Amtmand i
Flensborg.
P. B. G.
Holstein [’hål∫ta^in], Franz v., tysk Musiker
(1826—78), gjorde sig alt som ung Løjtnant
bemærket ved sit Musiktalent og sine
Operakompositioner; 1853 opgav han
Militærkarrieren for at begynde Studier under Hauptmann
i Leipzig, i hvilken By han, bortset fra nogle
længere Studierejser i Frankrig og Italien,
tilbragte Resten af sit Liv optagen af
Kompositionsvirksomhed. H. besad et fint Talent, men
formaaede ikke ret at slaa igennem med sine
Værker, bl. hvilke findes Operaer (til hvilke
han selv skrev Teksterne), Ouverturer,
Korsange samt nogen Kammermusik og Sange.
Hans Hustru Hedevig v. H., f. Salomon
(1819—97) af en rig Leipziger-Bankierfamilie,
skrev Selvbiografien »Eine Glückliche« med
værdifulde Erindringer fra Datidens Musikliv
i Leipzig (Mendelssohn, Schumann, Gade,
Franz v. H. o. a. [3. Opl. 1907]).
W. B.
Holstein, Frederik Adolf, Lensgreve
af Holsteinborg, f. 18. Oktbr 1784 i Holsten, d.
21. Maj 1836 paa Holsteinborg. Efter at have
studeret ved Universiteterne i Kiel og
Göttingen tog han 1808 juridisk Eksamen ved Kbhvn’s
Universitet og drog saa med sin unge Hustru,
en Datter af J. L. Reventlow til
Brahetrolleborg, hjem til Holsteinborg for at ofre
Styrelsen af Grevskabet alle sine Kræfter. Han
traadte som Godsejer i sin Svigerfaders
Fodspor og greb Sagen an med en Alvor og
Kærlighed, der har skaffet ham en varig Plads i
Danmarks Kulturhistorie som en af de
smukkeste Skikkelser bl. de filantropiske Stormænd,
Oplysningstiden frembragte; thi skønt hans
Manddomsgerning falder i 19. Aarh., vedblev
han dog væsentlig, undtagen i religiøs
Henseende, at staa paa det 18. Aarh.’s Standpunkt,
dets Anskuelser om Frihed, Oplysning og
Almenvel var ogsaa hans, og hans ideelle
Synsmaader var ligesom hos hin Tids Mænd ikke
sjælden temmelig abstrakte, medens det
skortede ham paa praktisk Evne. I hans
Virksomhed til Bedste for Grevskabet havde
økonomiske og aandelige Spørgsmaal i lige Grad hans
Interesse. I de nærmeste Aar efter
Overtagelsen af Godset fik han Hoveriet ophævet; han
fik indført en bedre Jorddrift, ophjalp
Havebruget, opmuntrede til Husflid og indrettede
Haandgerningsskoler, oprettede en Sparekasse
og en Assuranceforening, stiftede og blev
Præsident for Sorø Amts landøkonomiske Selskab.
Med stor Rundhaandethed stillede han Midler
til Raadighed for disse Foretagender og for
adskillige andre, navnlig Fabriksvirksomheder,
der dog mislykkedes for ham. Paa aandeligt
Omraade virkede han utrætteligt for
Skolevæsenets Fremgang; med Rette bærer
Opdragelsesanstalten Holsteinsminde hans Navn. En
ikke mindre fremtrædende Stilling kom han til
at indtage i religiøs Henseende. Opr. var han
en Tilhænger af Oplysningstidens alm.
Forsynstro, men foretog i 1820’erne en Svingning i
bestemt kristelig Retning. Snart farvedes hele
hans Virksomhed — ogsaa den politiske — af
hans religiøse Syn, og han blev en af Lederne
for den stærke religiøse Vækkelse, der dengang
bredte sig over Sydsjælland; men Bevægelsen
voksede ham over Hovedet og gik langt videre,
end han kunde være med til, hvor meget han
end hævdede Trosfriheden som Menneskeret.
I talrige Tidsskriftartikler og nogle særskilt
udgivne Skr lagde han sine Meninger og
Følelser paa de forskelligste Omraader for Dagen.
Den Opmærksomhed, han derved vakte, førte
ham ind i det offentlige Liv: 1818—20 var han
Repræsentant i den nyoprettede Nationalbank,
1832 var han bl. de oplyste og erfarne Mænd,
der skulde raadslaa om Stænderordningen, og
1835—36 var han kongevalgt Deputeret i
Østifternes første Stænderforsamling. Han viste sig
her som en afgjort Tilhænger af Absolutismen,
men godtgjorde ved de af ham stillede Forslag
om Negerslaveriets Ophævelse og Oprettelse af
Amtsraad ligesom ved sin Tilslutning til
Tanken om Stænderforhandlingernes Offentlighed,
at han havde bevaret sin Ungdomstids
Opfattelse af Frihed og Menneskeret. (Litt.: J. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
