Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 863 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Humle (Slægt af Hampfamilien) - Humlebier - Humleblomst - Humlebæk - Humlestænger - Humlum - Hummel, Christian - Hummel, Christian Gottfried

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har vist Blomst, og kun beholde
Hunplanterne.
L. H.

Høsten finder Sted Juli—Septbr og sker ved
Afplukning, hvorefter H. tørres ved svag
Varme. Da Frugterne giver Øllet en ubehagelig
Smag, sørger man for, at disse ikke kommer
til Udvikling, ved kun at plante Hunplanter. De
vigtigste Bestanddele i H. er Lupulin,
H.-Bitter ell. H.-Mel, Garvestof, forsk.
Harpiksarter, æterisk Olie og rimeligvis
et Alkaloid. De Stoffer, der har særlig Bet.
ved Ølbrygningen, hovedsagelig Harpikserne,
dernæst Lupulinet og den æteriske Olie,
forandres hurtig ved H.’s Opbevaring, idet
Aromaen forsvinder og erstattes af en ubehagelig
Lugt af Valeriansyre, der skyldes en
stedfunden Gæring, og det er derfor kun den friske
Vare, der har Værdi. Dog kan H. ogsaa
opbevares i længere Tid, naar den svovles,
hvorved tilstedeværende Kim dræbes ell. svækkes,
og derpaa presses haardt sammen i
Jerncylindre, der lukkes hermetisk, saaledes at
Luften holdes ude. — I Skandinavien dyrkes
H. kun i ringe Mængde og af simpel Kvalitet;
som de bedste Sorter anses Saazer fra
Böhmen og Spalter fra Bayern og Franken,
idet man skelner mellem »Stadt«, »Bezirk« og
»Land« med aftagende Godhed. Fra Bayern
faas ogsaa Kindinger og Hallertauer
og fra Böhmen bl. a. Auschaer,
Falkenauer og Pilsener. Ogsaa Baden og
Württemberg leverer gode Kvaliteter. Megen H.
produceres ogsaa i England, Belgien og
Nordamerika, fra hvilket sidstnævnte Sted, ligesom
i de sidste Aar fra Australien, en ikke ringe
Mængde eksporteres til Europa. Kvaliteten af
H. afhænger foruden af Jordbund og Klima i
høj Grad af Vejrforholdene under Væksten og
Høsten, og baade Kvantitet og Kvalitet — og
som en Følge deraf Prisen — varierer derfor
meget betydelig fra Aar til Aar. Man forlanger
af god H., at den skal have en frisk grøngul
— ikke rødlig — Farve, stærkt aromatisk Lugt,
være klæbrig at føle paa og rig paa gult Støv,
men for den svovlede H.’s Vedk. er en paa
disse Kriterier grundet Bedømmelse meget
vanskelig, for den pressede H.’s Vedk. umulig,
og Handelen dermed er derfor i høj Grad en
Tillidssag.
K. M.

Fig. 2. Gren af alm. Humle med Humlekopper.

Humlebier, Humler, se Bier, S. 205.

Humleblomst, se Geum.

Humlebæk, Fiskerleje i Nordsjælland,
Frederiksborg Amt, Lynge—Kronborg Herred,
Asminderød Sogn, ligger smukt ved Øresund, c.
7 km SSV. f. Helsingør og 33 km N. f. Kbhvn og
havde 1. Febr (1916) 98 Gaarde og Huse og
348 Indb. (1900: 140). Byen har en indtil 2,3
m dyb Havn, der er Anløbssted for Dampskibe,
en Filialkirke (opført 1868, Arkitekt: V. Tvede,
omhygget efter en Brand 1898),
Rekonvalescenthjem, Rekreationshjem (»Riva«, Magna
Knutzon’s Gave), Hotel, Kro, Skibs- og
Baadebyggeri, Købmandshandel m. m. og er
Toldoppebørselskontrolsted, Station for 3. sjællandske
Kystpolitidistrikt og Station paa Kystbanen
samt et meget søgt Sommeropholdssted. Det
var ved H. (Tipperup Mølle), at Karl XII
gjorde Landgang 4. Aug. 1700.
H. W.

Humlestænger er en Trævare,
almindeligvis af Rødgran, af en saadan Længde og
Tykkelse, at den egner sig til at være Støttepæle
for Humleranker.
C. V. P.

Humlum, voksende Stationsby i det vestlige
Nørrejylland, nær ved Limfjorden, Ringkjøbing
Amt, Skodborg Herred, H. Sogn, c. 6 km NNV.
f. Struer og 15 km Ø. f. Lemvig, havde 1. Febr
1916 74 Gaarde og Huse og 351 Indb. (1906:
185), Præstegaard, Skole, Købmandshandel,
Andelsmejeri, Motorfabrik m. m. samt Station paa
Thisted—Struer-Banen, og Postekspedition.
H. W.

Hummel, Christian, dansk
Vandbygningsingeniør, f. i Frederiksværn 31. Marts
1849, blev Student 1867 (Kbhvn), Cand. polyt. i
Mekanik 1875, i Ingeniørfaget 1876 og ansattes
det flg. Aar under Statens Vandbygningsvæsen.
H. har indlagt sig særlig Fortjeneste som
virksomt Medlem af fl. Kommissioner vedrørende
danske Havneforhold, navnlig Havneanlæg paa
Jyllands Vestkyst, har bl. a. projekteret og
ledet Arbejdet ved Anholt Havns Bygning og
Helsingør Havns Udvidelse.
J. M.-P.

Hummel, Christian Gottfried, Prof.
ved Polyteknisk Læreanstalt, f. 17. Apr. 1811
i Kbhvn, d. 21. Aug. 1872 smst. H. gik i Skole i
Nyboder og kom derefter i Tømrerlære paa
Holmen, hvor Faderen var Tømrerformand,
medens han tillige blev Elev i
Skibsbygningsskolen. 1831 begyndte han at studere ved
Polyteknisk Læreanstalt, medens han fremdeles
arbejdede paa Holmen, og underviste samtidig
i de Massmannske Søndagsskoler og ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>