Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hunsrück - Hunstanton - Hunt, Alfred William - Hunt, Henry - Hunt, James Henry Leigh - Hunt, William Henry - Hunt, William Holman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hunsrück [’honsrøk], den sydvestlige Del
af de rhinske Skiferbjerge, ligger paa den
venstre Side af Rhinen, der skiller Kæden fra dens
østl. Fortsættelse, Taunus; ved Mosel skilles H.
fra Eifel og ved Nahe fra det pfalziske
Bjergland. H. er et bølgeformet Skiferplateau med
enkelte Bjergrygge, der bestaar af haardere
Bjergarter, især Kvartsit, og strækker sig i
Retning SV.—NØ. (Hochwald, Idarwald,
Soonwald). Disse Højdedrag, af hvilke Hochwald
naar 818 m i Erbeskopf, er dækkede med
Løvskov. I øvrigt er H. i landskabelig Henseende
temmelig ensformig. Da H. er fattig paa
Mineraler og har en ret ufrugtbar Jordbund, er
Befolkningen faatallig. H. danner saaledes en
udpræget Modsætning til den frugtbare Nahe-Dal
og det mineralrige Saardistrikt S. f. H.
G. Ht.
Hunstanton [’hanstäntən], New H.,
Landsby og Badested i Østengland, Grevskab
Norfolk, ved Wash. (1911) 1514 Indb. I Nærheden
ligger H. Hall, Familien Le Strange’s
Ejendom (15. Aarh.).
G. Ht.
Hunt [hant], Alfred William, eng.
Maler, f. i Liverpool 15. Novbr 1830, d. i
Kensington 3. Maj 1896. H., der var Søn af Maleren
Andrew H. (1790—1861), hører til Englands
betydeligere Akvarelmalere. Hans Landskaber og
Søstykker, som han malede i Hundredvis fra
Durham (hvortil han flyttede 1861) o. a. eng.
Egne og fra Udlandet, roses især for deres
fint gennemførte Luftperspektiv og ypperlige
Solvirkning. H. skrev ogsaa om
Landskabsmaleri og var som Illustrator en flittig
Medarbejder ved Illustr. London News. Han var
stærkt paavirket af Ruskin.
A. Hk.
Hunt [hant], Henry, eng. Politiker,
(1773—1835), var en velhavende Landmand i
Wiltshire og fik som saadan god Lejlighed til at
lære Arbejdernes Kaar at kende. Han blev 1797
Officer i Militsens Rytteri og kom 1800 i Strid
med sin Oberst, samt fik 6 Ugers Fængsel for
at have udfordret denne. Han blev bekendt
med Horne Tooke o. a. Frihedsmænd, tog 1806
livlig Del i Grevskabets Valg og stillede sig 1812
selv til Valg i Bristol. 1816 begyndte han at
drage rundt i Landet og holdt store
Folkemøder imod de trykkende Skatter og for en
Valgreform; han havde en mægtig Røst og var
en ypperlig Folketaler. Efter det store Møde i
Manchester 1819, som endte med blodige
Optrin, blev han dømt til 2 Aars Fængsel.
Endelig opnaaede han Valg 1830—33, krævede alm.
Stemmeret, hemmelig Afstemning og
Kornlovenes Afskaffelse, men udrettede intet ved disse
vidtgaaende Krav. Ogsaa indbragte han 1831
den første Petition om Kvindernes Rettigheder
og var altsaa i det hele langt forud for sin Tid.
E. E.
Hunt [hant], James Henry Leigh, eng.
Forf., (1784—1859). Allerede i Skolen skrev han
Vers, og hans Fader udg. 1802 en Samling af
disse under Titlen »Juvenilia«. I de flg. Aar
skrev han Teaterkritikker i et Blad, som hans
Broder udgav. Han havde en kort Tid
Ansættelse i Krigsministeriet, men opgav denne og
begyndte 1808 sammen med sin Broder et Blad
The Examiner, i hvilket han radikalt og
skaanselløst satiriserer sin Samtid. 1812 blev der
anlagt Sag imod ham for hans Angreb paa
Prinsregenten, og han blev dømt til to Aars
Fængsel. Efter at være kommet ud af Fængslet udg.
han: The Story of Rimini (1816), et ikke meget
betydeligt, men yndefuldt fortællende Digt.
Hans Fængselsmartyrium førte til Bekendtskab
med Keats, Shelley og Byron, og da de to
sidstnævnte havde Planer om at udgive et
liberalt Blad, rejste han 1822 til Italien for at
forhandle med dem om det. Resultatet blev, at
han blev Redaktør af Fjerdingaarsskriftet The
Liberal, der udkom 1822—23, og hvori Byron’s
The Vision of Judgment først fremkom.
Samarbejdet med Byron, der aldrig havde været
godt, afbrødes helt, efter at Shelley var død,
og L. H. vendte tilbage til England, hvor han
1828 udg. Lord Byron and some of his
Contemporaries, hvori han angreb Byron og øgede
Sladderens Skandalestof. I de flg. Aar arbejdede
han som Kritiker og Essayist med talløse
Bidrag til egne og andres Blade. Hverken som
Digter, Essayist ell. Kritiker naar han højt,
men hans Læsning var overordentlig
omfattende, og hans aabne fintmærkende Sans for
poetisk Skønhed sammen med hans ærlige
Upartiskhed gjorde ham til en værdifuld Støtte
for de af kritiske Autoriteter fordømte som
Keats og Shelley. Varig Værd har vel kun hans
Autobiography, der udk. 1850. H.’s Poetical
Works udk. 1875, og et Udvalg i 2 Bd 1891. H.’s
Correspondence er udgiven af hans Søn (2 Bd,
London 1862). (Litt.: C. Kent, L. H. as poet
and essayist [London 1891]).
I. O.
Hunt [hant], William Henry, eng.
Maler, f. i London 1790, d. smst. 10. Febr 1864.
H., Elev af John Varley og fra 1808 af
Akademiet, nød stor Anseelse, især i Akvarelfaget.
Han malede Landskaber (især fra Hastings,
hans Hjem), Figurer, Frugter, Blomster etc.
og udstillede fra 1827 til Stadighed i Royal
Society of Water-colours, undertiden 20—30
Billeder i eet Aar, trods Mængden dygtigt og frisk
gennemførte. Han udførte ogsaa mange
humoristiske Tegninger.
A. Hk.
Hunt [hant], William Holman, eng.
Maler, f. i London 2. Apr. 1827, d. 7. Septbr
1910 smst. Han gik paa Akademiet, fik i den
jævnaldrende Millais en varig Ven, der blev
ham en Støtte i hans Ungdoms svære
Kunstnerkamp, og blev saa betaget af Ruskin’s
»Modern painters«, at hans Kunstnerbane dermed
var givet. Han var saaledes med til at grunde
det prærafaelitiske Broderskab og forfægtede
ogsaa med Pennen (i Times og Contemporary
Review), men fremfor alt gennem sin Kunst
Broderskabets uforfalskede Lære. Hader af det
konventionelle i Kunsten dyrkede han med
næsten religiøs Optagethed Virkeligheden ved en
enestaaende minutiøs Gengivelse af alle
Billedets Enkeltheder og lagde derved ogsaa
Skolens Svagheder m. H. t. Helhedsindtryk m. v.
blot; med den uendelige Omhu, der kunde
virke trættende umalerisk, forbandt H.
Prærafaelitternes religiøse Aand, en Mystik og
Tankedybde, der ofte talte i Gaader til Beskueren.
Efter at have malet »The Eve of St Agnes«
(1848, efter Keats) og Rienzi (1849,
Hovedfiguren har Rossetti’s Træk) samlede han 1850 et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
