Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hurtigpresse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Totur-Maskinerne (fr. machine à réaction, eng.
two-revolution printing press) har man ad ny
Veje med Held formaaet at besejre nogle af de
Ufuldkommenheder i de forsk. Funktioners
Samarbejde, der klæber ved
Stopcylinderpresserne. Fundamentet føres i disse ny Typer
oftest frem ved Jernbanebevægelse, men for at
undgaa Fundamentets Slingren under Gangen,
hvilket i visse Tilfælde kan have en uheldig
Indflydelse paa Trykket, hviler det paa 4
solide Staalbaner, der yderligere støttes af 4
Rækker absolut ensartede Staalruller, og den
Uregelmæssighed i Gangen, som altid
fremkommer i det Øjeblik, Fundamentet skal
hjælpes over Dødpunkterne, mildnes ved, at der
paa Staalbanernes Endepunkter er anbragt
Stødpuder, fyldte med sammenpresset Luft,
saaledes at Fundamentet gaar fremefter eller
bagud, inden det har naaet Banernes Ende.
Toturpressernes Trykcylinder er større end
Stopcylinderpressernes og den roterer
uafbrudt, men trykker kun under hveranden
Omdrejning og løftes noget til Vejrs under
hveranden, saaledes at Fundamentet med
Trykformen under sin rastløse Vandring uhindret kan
passere under Trykcylinderen uden at berøre
denne. De trykte Ark føres paa en anden
Maade end ved Stopcylinderpresserne, idet
Udlæggerbordet er anbragt foran Trykcylinderen;
de trykte Ark føres frem uden at vendes,
saaledes at Tilsmudsning af Føringsbændlerne,
hvilket let sker paa de alm. H., absolut
undgaas. I Modsætning til Stopcylinderpresserne
kan Toturmaskinerne paatage sig Udførelsen
af de vanskeligste Trykarbejder, og
Produktionsmængden er ret stor, men de egner sig
kun for større Oplag. En simplificeret Udgave
af Toturpresserne er Entur-Maskinerne
(fr. machine à réaction simple, eng. simple
revolution press), der er lettere bygget og har
en mindre kompliceret Mekanisme end
Toturpresserne. I Entur-Maskinerne er kun
Halvdelen af den usædvanlig store Trykcylinder
Trykflade og den anden Halvdel har en mindre
Radius, saaledes at Fundamentet med
Trykform uhindret kan passere under
Trykcylinderen mellem hvert Tryk. Medens de foran
nævnte H. kun trykker under Fundamentets ene
Vandring, trykker Dobbeltmaskinerne
under begge Vandringer, enten den ene Gang
med een Trykcylinder, den anden Gang med
en anden, som løber i modsat Retning, ell. med
en enkelt stor »svingende Cylinder«, der
afvekslende roterer den ene ell. den anden Vej.
Dette er en absolut Nødvendighed, da de
Punkter, hvor Papir og Trykform berører
hinanden, ikke under Trykningen maa glide mod
hinanden. Dobbeltmaskinerne har 2
Farveværker, et i hver Ende af Maskinen.
Kompliceret Farvetryk var før
Trefarvetrykkets Indførelse (se Farvetryk) en baade
brydsom og sen Proces. 1822 konstruerede den
eng. Artillerigeneral William Congreve
en Cylinderpresse (compound platen printing
press) til Brug for den ogsaa af ham opfundne
Maade at fremstille Farvetryksplader paa (se
Congrevetryk). Congreve’s Maskine
løftede, indfarvede og sænkede de enkelte
Farveplader mekanisk og skulde kunne trykke
henimod et Par Tusinde Eksemplarer i Timen,
men Opfindelsen viste sig ikke at svare til
Forventningerne, og hele Congreve’s
Farvetryksteknik tabte sin Bet. efterhaanden, som
Senefelder’s Opfindelse af Litografien udviklede sig
paa det samme Omraade. Et meget bedre
Resultat for Farvetryk i Bogtrykmaskiner
opnaaedes ved Tofarvemaskinen (fr.
machine en deux couleurs, eng. two-colours printing
press), der har to, til hver sin Farve svarende
Trykforme og hver med sit særegne
Farveværk, men kun een Trykcylinder, og Maskinen
fører selv Arkene først til den ene og derefter
til den anden Form. Tofarvemaskinen er
udmærket, naar det kun gælder Farvetryk, hvor
Farverne ligger ved Siden af hinanden, men
den er ikke bedre end den sædvanlige H., naar
der er Tale om Billeder i fl. Farver og med
ubrudte Flader, idet Farverne bliver urene
(»fedtede«), hvis Undertryksformens Farve
ikke er fuldstændig tørret, inden Overtryksfarven
trykkes paa. Resultatet bliver vel noget bedre,
naar de fyldte Flader omformes i skrafferede
ell. punkterede Billeder, men det eftertragtede
Maal opnaas kun, naar den ene Farve er
fuldstændig indtørret paa Papiret, og en saadan
Tørring kan i visse Tilfælde tage fl. Dage. Der
findes ogsaa Trykmaskiner, grundede paa
Rotationsprincippet, for indtil 8-farvet Tryk, men
disse er ikke vel egnede for kunstnerisk
Farvetryk, selv om de enkelte Farver tørres ind paa
Papiret umiddelbart efter Trykningen ved, at
der i Trykcylinderens Hulrum cirkulerer
ophedet Luft.
Verdenspressens kolossale Udvikling i det
sidste halve Hundrede Aar har stadig skærpet
Fordringerne til Trykpressens Ydeevne.
Applegath & Cowpers i London
konstruerede allerede 1828 en H. med 4 Cylindre, der
skulde kunne trykke 4000 Eksemplarer i Timen,
og 1846 byggede Little en noget lgn., som
skulde kunne levere 6000 Eksemplarer i
Timen, men Resultaterne svarede kun en kort
Tid til Forventningerne, og Maskiningeniørerne
fik snart den Opfattelse, at de maatte søge
Opgavens Løsning ad helt ny Veje. De foran
nævnte og mangfoldige andre, som kan
forbigaas, fordi de kun har været resultatløse
Forsøg, har det tilfælles med den alm. H., at
Fundamentet med Trykformen har en frem- og
tilbagegaaende Bevægelse, og at Papirarkene
maa paalægges enkeltvis, enten ved
Haandkraft ell. ved automatisk arbejdende
Paalægningsapparater. Der er to ny Principper, som
man har bragt i Anvendelse for at opnaa en
betydelig forøget Produktionsevne, og man har
benyttet dem særskilt og forenede. De bestaar
enten i at beholde den flade Trykform,
sammenstillet af alm. Bogtryktyper, ell. i at
omforme Satsformen ad stereotypisk Vej til en
cylindrisk, og at trykke den virkelige ell.
omdannede Satsflade paa endeløst Papir, d. v. s.
brede Papirstrimler paa mange Hundrede m’s
Længde, der er oprullede paa en Spole.
Maskinerne afpasser selv, hvad de for hvert Tryk
har behov af Papir, og afskærer de enkelte
Ark fra Rullen ved Perforering (s. d.),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
