Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Husdyravl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne skæve Benstilling til alt sit Afkom.
Desuden kan Forældredyrene være behæftet med
saakaldte »Arvefejl«. Det er særlig paa
Hesteavlens Omraade, at disse forekommer, og det
skyldes en abnormi Bygning af et ell. andet
Organ ell. en daarlig Vævskvalitet; det er da
den mindre gode Konstitution, der
repræsenterer Anlæg til Arvefejlene.
Bl. de hos Husdyr forekommende Fejl ell.
Mangler indtager de saakaldte
Udviklingsfejl en særlig Plads. Man forstaar herved
navnlig saadanne Fejl, der tilkendegiver sig
ved Mangel paa Harmoni i Dyrets Bygning,
Fejl, der bidrager til, at Dyret bliver mere ell.
mindre daarlig proportioneret, saasom en lang
Ryg, et fladt Bryst (Fladribbethed), for lange
Lemmer (Højbenethed) og en hul (sænket,
svejet) Ryg. Disse Bygningsfejl er hyppigst en
Følge af en uregelmæssig Vækst, og dette
beror da atter som oftest paa Mangler ved
Ernæringen ell. den øvrige Pleje under Opvæksten,
ligesom ogsaa Misbrug af Dyret i dets unge
Alder ell. Benyttelse af Dyret til et Arbejde,
det iflg. sin Bygning (sin Race) ikke egner sig
til, kan bevirke Fremkomsten af saadanne Fejl.
I og for sig er saadanne »erhvervede
Egenskaber« i Alm. ikke arvelige; men vedvarer de
daarlige Forhold, og Individerne i fl. efter
hinanden flg. Generationer som Følge heraf
faar de samme Fejl, kan det være vanskeligt
at faa dem udryddet, selv om Forholdene
forbedres. — Sagen er i det hele taget ikke saa
ligetil, som det kunde synes; bl. a. er det i
mangfoldige Tilfælde overmaade vanskeligt at
afgøre, hvilke Individer der sidder inde med
de eftertragtede Egenskaber, ell. rettere
Anlægget til disse, i den mest fremtrædende
Grad. I en Del Tilfælde kan Individer godt fra
Naturens Side være svagelige — og det er dette
naturlige (medfødte) Anlæg, der nedarves —
men gunstige hygiejniske Forhold under
Opvæksten har maaske givet dem et sundt
Udseende, som maskerer det tilstedeværende,
arvelige Anlæg og derved gør Udvalget usikkert.
I Lighed hermed er det ikke udelukket, at
Individer, som i Ydedygtighed har vist sig
overlegne i Forhold til andre Individer, i
Virkeligheden er disse underlegne m. H. t. det Anlæg,
der betinger Ydedygtigheden. Saafremt nemlig
blot Individet med det mindst fremtrædende
Anlæg underkastes en Pleje og Brug, der i
særlig Grad bidrager til det paagældende
Anlægs Udvikling og relative Fuldkommengørelse,
vil det kunne komme til at overgaa det andet
Individ, hvis i og for sig bedre Anlæg har
været Genstand for en mindre gunstig
Behandling under Dyrets Opvækst og senere Brug.
Noget ganske tilsvarende iagttages i
mangfoldige Tilfælde; herom bærer H.’s Historie talrige
Vidnesbyrd. Det er imidlertid først i de sidste
Par Menneskealdre, at man rigtig har opnaaet
Erkendelsen af de ydre Kaars Indflydelse i
Retning af at paatrykke Individerne et Præg,
et Udseende og en Ydeevne, som i det mindste
hvad Grad angaar, ikke er et fuldt paalideligt
Udtryk for det ell. de Anlæg, som Dyrene
sidder inde med. Før den Tid var
Opmærksomheden henvendt paa mange andre Forhold —
et helt Utal af saadanne kar været fremført
som betingende en virkelig rationelt
gennemført H.
Bl. de Spørgsmaal, som i Tidernes Løb har
været fremme, er der især eet, som har
indtaget en fremskudt Plads, nemlig hvilken
Race man under de givne Forhold maatte
anse for at være den bedst egnede til at føre
til Formaalet. Dernæst, og ofte i Tilslutning
hertil har Spørgsmaalet om Renavl eller
Krydsningsavl hørt til de centrale i de
Diskussioner, der har været ført.
For saa vidt der ved Holdet at vedkommende
Husdyrrace ikke lægges særlig Vægt paa
Udvikling af bestemte Evner, saaledes som hvor
Landbruget og Husdyrbruget staar lavt, vil der
fremkomme, hvad man kalder Naturracer
ell. almindelige Landracer. Disse
passer af let forstaaelige Grunde godt til de
stedlige Forhold; de er sædvanlig nøjsomme
og frugtbare samt i Besiddelse af en til Klimaet
passende Haardførhed; men de er ikke særlig
produktive i nogen bestemt Retning. Hvis man
derimod Slægtled efter Slægtled ved Plejen og
Brugen søger at fuldkommengøre Dyrene i
visse bestemte Retninger (som Arbejdsdyr, som
Malkedyr ell. som Køddyr) samt ved Udvalget
af Avlsdyr stadig foretrækker de Individer, der
har vist sig mest bøjelige under Plejens og
Brugens Magt, saa vil man efterhaanden opnaa
at faa, hvad man kalder forbedrede
Landracer; disse er gennemgaaende mere
ensidig ydedygtige end de almindelige
Landracer, men til Gengæld ogsaa mere
fordringsfulde, hvad Pleje og Brug angaar, og de kan
derfor kun trives, hvor Landbruget som
Helhed betragtet staar nogenlunde højt. Gaar man
endnu videre i sine Fordringer til
Produktionsevne, foretages Udvalget efter alle Kunstens
Regler, og underkastes Dyrene en i alle
Henseender fuldendt Pleje og Brug, saa vil man
kunne opnaa at faa dannet de saakaldte
Kulturracer ell. endog Kunstracer. Den
sidste Betegnelse er paa sin Plads, saafremt
Plejen ell. Brugen for saa vidt ikke svarer til
de stedlige Forhold, som de kun kan udøves
til den ønskede Fuldkommenhed ved en saa
yderliggaaende Grad af Paapasselighed paa
alle Omraader, at kun ganske enkelte af
økonomiske Grunde kan overkomme det. Saavel
Kultur- som Kunstracerne er i høj Grad ensidig
udviklede, idet en ell. anden Egenskab er
udviklet i særlig fremtrædende Grad, og i mange
Tilfælde vil Individer af Kultur- og Kunstracer,
selv om de parres med Dyr af en helt anden
Race, nedarve denne Egenskab til Afkommet
med paafaldende Sikkerhed. Det er netop ved
denne fremtrædende Nedarvningsevne, at
Kultur- og Kunstracerne faar deres store praktiske
Bet.
Ved Renavl forstaas Avl mellem Individer
af samme Race, mellem Individer, hvis
Herkomst er den samme, og hvis Form (Præg) og
Egenskaber skyldes en gennem mange
Slægtled fortsat Paavirkning af de samme ell. saa
godt som de samme ydre Forhold: Klima,
Jordbund, Pleje og Brug. Denne Avlsmetode maa
siges at være den sikreste, fordi man ved den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
