Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hymenomycetes - Hymenophyllaceæ - Hymenophyllum - Hymenoptera - Hymenopterocecidier - Hymenæa - Hymer - Hymettos - Hymiskviða - Hymne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tynd Hinde, Sløret. H. er en meget artrig og
formrig Orden; den deles i 7 Familier —
Exobasidiaceæ, Hypochnaceæ, Barksvampe,
Køllesvampe, Pigsvampe, Poresvampe og
Paddehatte —, der især adskilles ved
Frugtlegemets Form og den Maade, paa hvilken
Sporelejet er anbragt. Frugtlegemerne er
kødede hos de fleste, hos mange, især af
Poresvampe og Barksvampe, korkagtige ell.
læderagtige.
F. K. R.
Hymenophyllaceæ [-fy-], Fam. af Bregner
(Leptosporangiatæ), fintbyggede og ofte
moslignende Epifytter, hvis Stængel er tynd og
krybende, og hvis Blade hos de fleste er
dannede af kun eet Cellelag mellem Nerverne;
derfor mangler Spalteaabninger. Nogle har
ingen Rødder. Frugthobene er randstillede og
sidder paa fri Nerveender, omgivne af et
bæger- ell. muslingeformet Slør. Sporehusene
er siddende og har en tværstillet Ring.
Traadformet Forkim. C. 200 Arter, de fleste tropiske.
Af Slægten Hymenophyllum Sm. vokser en
enkelt Art H. Tunbridgense Sm. forskellige Steder
i Europa paa fugtige Klipper og Træstammer
mellem Mos; Bladene er 7 cm lange,
langstilkede og har ægdannet, fjerdelt Plade. En
Varietet, H. T. Wilsoni (Hook.) H. et B., findes
i det vestlige Norge paa fugtige Klipper højt
over Havet.
A. M.
Hymenophyllum [-’fy-], se
Hymenophyllaceæ.
Hymenoptera, se Aarevingede.
Hymenopterocecidier er Galler, der
fremkaldes af Aarevingede (Hymenopterer).
Hymenæa L., Slægt af Cæsalpiniaceæ, store
Træer, hvis Blade er ligefinnede, men kun
bestaar af eet Par Smaablade; disse er
læderagtige og har gennemskinnende Prikker.
Blomsterne sidder i Top og er oftest store; de 5
Kronblade er næsten alle ens, hvide. Bælgen
er stor, ofte næsten cylindrisk, læder- eller
træagtig og uopspringende; dens Indre er fyldt
med et blødt Frugtkød. 8 Arter i det tropiske
Amerika. H. Courbaril L. (Algarobas), et
c. 20 m højt Træ i Brasilien, Guyana og
Columbia, giver ligesom andre Arter
Amerikansk Kopal, en lys Harpiksart, der flyder
ud af Stammen og baade har medicinsk og
teknisk Anvendelse. Det rødbrune og haarde
Ved (Courbariltræ) anvendes som
Gavntræ og eksporteres til Europa til Luksus-
Snedker- og Drejerarbejder. Frugtkødet spises
af Indianerne.
A. M.
Hymer, nord. Havjætte, Deltageren i Tor’s
Fangst efter Midgaardsormen. Om ham
handler Digtet Hymiskviða, der foruden denne
Episode ogsaa beretter om fl. af Tor’s andre
Kraftpræstationer. Den sværeste af disse var
at slaa Jættens Bæger itu. Dette Træk er
beslægtet med Folkeeventyrmotiver, som
Digteren sikkert har kendt og benyttet. (Litt.: C.
W. von Sydow, »Jätten Hymes Bägare«,
Danske Studier 1915, 113).
G. K-n.
Hymettos, Højderyg i Attike, strækkende
sig i Retning fra N. til S. og naaende en Højde
af 1027 m. Den var i den tidligste Oldtid
skovbevokset, men allerede fra Platon’s Tid og
indtil nu bar. I Oldtiden var H. berømt dels
ved sit Marmor, som var hvidt med blaagraa
Striber, dels ved sin fortræffelige Honning,
som ofte berømmes af Digterne. Paa Toppen
fandtes en Billedstøtte og Altre for Zeus.
H. H. R.
Hymiskviða, et af Edda-Digtene (i Cod.
regius) fra Slutn. af 10. Aarh. Dets
Hovedindhold er en Beskrivelse af den bekendte Myte
om Tor’s Baadfart ud paa det dybe Hav for
at angle efter Midgaardsormen. Denne Fart
foretog Tor sammen med Jætten Hymer. Tor’s
Møde med Ormen skildres kraftigt og livligt.
I øvrigt er der i Digtet fl. Myter
sammenkoblede; Hovedhandlingen er knyttet til et
Gæstebud, Guderne afkræver Ægir, der fordrer
Anskaffelsen af Hymer’s store Bryggerkedel.
Denne faar Tor efter en Kraftprøve med
Hymer’s Bæger. Det hele ender med et af Tor’s
sædvanlige Jættemyrderier. Ogsaa Myten om
Tor hos Tjalfe’s og Røskva’s Fader er
benyttet. Digtet er aabenbart forfattet af en særlig
mytekyndig Mand, og det er for saa vidt
enestaaende, som det netop hentyder til
»Mytologer«. Digtet er ret interessant og ikke uden
mytologisk Bet., til Trods for den bevidste,
men ogsaa temmelig mekaniske
Sammenknytning af fl. Myter. (Litt.: F. Jónsson,
»Oldn.-oldisl. Litteraturhist.«, I).
F. J.
Hymne (gr. ὕμνος), hos Grækerne den alm.
Betegnelse for en Sang til Gudernes Ære.
Simple Sange af denne Art, mest indeholdende
Paakaldelse, gaar tilbage til den gr. Litteraturs
ældste Tid, ja kan endog spores som liggende
forud for de homeriske Digte. I den
opbevarede Litteratur bruges H. dels om de Digte,
hvormed Rapsoderne indledede Foredraget af
et Stykke af Homer (se Homer), dels om
visse Sange af de egl. Lyrikere, væsentlig af
mytisk Indhold og afsungne uden Dans og
alene til Ledsagelse af Lyra. Et Par H. med
Musik (af en Komponist Mesomedes fra
Hadrian’s Tid og en Dionysius) er opbevarede (udg.
af Bellermann, Berlin 1840; af Jan, i Musici
Scriptores Græci, Leipzig 1899).
A. B. D.
Lovsange og H. har utvivlsomt haft hjemme
i den kristne Kirke fra de ældste Tider. I den
gr. Kirke nævnes Biskop Hierotheus, i
den lat. Kirke Biskop Hilarius af Poitiers
(4. Aarh.) tidligst i Forbindelse med
Hymnesangen, som under Kirkefaderen
Ambrosius (4. Aarh.) tog et mægtigt Opsving, navnlig
i Milano. H. adskiller sig fra den sædvanlige
Gradualsang ved sit mere folkelige Indhold.
Den manglede dennes saakaldte »Jubilationer«
(Koloraturer), for hver Stavelse kom i Alm.
kun 1 Tone, Melodien var beregnet paa at
synges af store Masser, derfor afmaalt og
rolig i rytmisk Henseende. H. blev tidlig en
meget populær Form for Kirkesang, og talrige
er de Navne, der nævnes paa Forfattere og
Komponister af H., Gregor den Store,
Paul Winfried, Karl den Store,
Tutilo, Hrabanus Maurus, Odo af
Clugny etc. etc. Berømte, endnu i den kat.
Kirke anvendte H. er Te deum, Pangue lingua,
Aeterna Christi numera, Veni sancte spiritus etc.
Hertil sluttede sig senere (11. Aarh.) de saakaldte
Sekvenser ell. Proser, som staar H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
