- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
119

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høgsbro, Svend - Höhscheid - Høhække - Höijer, Johan Leonard - -høj - Høj - Højadel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Folkehøjskole, d. 5. Maj 1910, fik i fl. Aar
Undervisning i Grundtvig’s Hus sammen med
dennes yngste Søn Frederik, og blev saaledes
fra Barnsben knyttet til den grundtvigske
Retning, som han ogsaa blev tro i hele sin
Levetid. Han blev 1872 Student, 1878 cand. jur.,
1881 Overrets- og 1888 Højesteretssagfører (som
saadan fl. Gange Forsvarer i Sager mod
Socialdemokraterne), samt tillige 1874—95
Stenograf i Rigsdagen. 1882 var han med at stifte
Studentersamfundet og 1885 med at
grundlægge dets Retshjælp, samt tog i fl. Aar personlig
Del i dens Arbejde. Ligeledes var han 1883
med at stifte den liberale Vælgerforening i
Kbhvn og indtil 1887 Medlem af dens
Styrelse. Som Medlem af Dansk Kvindesamfunds
Styrelse 1884—1900 var han meget virksom for
at fremme dets Udbredelse og støtte dets
Arbejde. Ogsaa var han 1878 Medstifter af
Kjøbenhavns Højskoleforening og 1890 af
Kjøbenhavns Valgmenighed; blev 1896 Medlem af
Bestyrelsen for Fællesforeningen af de danske
Brugsforeninger og senere (1898) Sekretær i
det saakaldte Andelsudvalg, men opgav disse
Stillinger 1908. Efter at han 1887—92 3 Gange
forgæves havde søgt Valg til Folketinget i
Storehedinge-Kredsen imod J. Scavenius,
lykkedes det ham 1895 at blive valgt her, og han
blev siden stadig genvalgt indtil 1909. Han kom
tidlig — vistnok til Dels som sin Faders Søn
— til at indtage en ret fremtrædende Stilling
som Forslagsstiller og Udvalgsordfører om fl.
vigtige Lovforslag, saaledes om borgerligt
Ægteskab (1896), om hemmelig Afstemning ved
Rigsdagsvalg (1896) og om Ophævelse af den
offentlige Prostitution (1898); ligeledes var han
den ene af Folketingets Ordførere om
Retsreformen 1902 og 1903. Det skyldtes ogsaa
nærmest ham, at den kommunale Valgret (efter
norsk Forbillede) udstraktes ikke alene til de
»selvstændige« Kvinder, men ogsaa til de
Hustruer, hvis Mænd var Skatydere. Jan. 1905
blev han Minister for de offentlige Arbejder,
og skønt dette Omraade nærmest var ham
fremmed, fik han dog Lejlighed til at
gennemføre den endelige Beslutning om
Christiansborg Slots Opførelse, samt den store
Jernbanelov 1908. Juli 1908 afløste han Alberti som
Justitsminister og forblev i denne Stilling indtil
Aug. 1909; som første Hverv fik han den
Opgave at foretage et lempeligt Gennemsyn af
Loven om Rettens Pleje, for at den ikke skulde
skamskændes ved Alberti’s Underskrift.
Medens han tidligere havde været en afgjort
Modstander af Kbhvn’s Landbefæstning, sluttede
han sig dog 1909 til Neergaard’s Plan herom.
Ved Folketingsvalget s. A. vragedes han derfor
af sine tidligere Vælgere, hvad han følte som
en dyb Skuffelse. Han overlevede dette
Nederlag knap 1 Aar. H. var vel ingen betydelig
Mand, men brav, rettænkende og afgjort
frisindet, hvad hele hans Færd bar Vidne om.
E. E.

Höhscheid [’hø.∫a^it], Bykommune i preuss.
Rhinprovinsen i Regeringsdistriktet Düsseldorf,
4 km SV. f. Solingen ved Wupper, en Biflod
til Rhinen, har (1910) 16088 Indb. Der findes
betydelig Staalvareindustri, især Fabrikation af
Knive og Sakse.
G. Ht.

Høhække er et Tremmeværk i Stalden,
hvori Hesten faar sit Hø. Den er alm. anbragt
over Krybben, undertiden ved Siden af og i
Højde med denne. Mod den første
Anbringelsesmaade taler, at Hestens Hoved tilsmudses
af Høfrø og Straa, mod den sidste, at navnlig
unge og livlige Heste kan komme til Skade ved
Hækken under pludselige og ubeherskede
Bevægelser. En H. ved Siden af Krybben bør
derfor i hvert Fald sidde saa højt, at dens
Bund er i Højde med Krybbens Overkant. H.
kan uden væsentlig Ulempe undværes, thi Høet
kan lige saa godt lægges i Krybben ell. foran
Hesten paa Strøelsen, naar denne blot er ren
og frisk.
(C. G. B.). O. P.

Höijer [’höjər], Johan Leonard, sv.
Musiker og Forf., f. i Sthlm 1. Febr 1815, d. smst.
11. Juli 1884. Efter at have gennemgaaet det
kgl. musikalske Akademi blev han 1842 ansat
som Orgianist, først ved den fr.-reformerte
Kirke og kort efter ved Katharina-Kirken i
Sthlm. Han har komponeret Pianostykker og
Sange samt udgivet en Harmonilære. Som
Musikreferent og æstetisk Medarbejder var han
knyttet til fl. sthml’ske Dagblade, ligesom han
har udg. enkelte belletristiske Arbejder. Hans
Hovedværk er et Musikleksikon (1864), det
første større sv. Værk af denne Art. Sammen med
R. Bergström besørgede han den ny Udg.
af Geijer’s og Afzelius’ »Svenska folkvisor«
(1880).
A. H.

-høj er et hyppigt Sidsteled i danske
Stednavne; mange Landsbyer bærer Navne, hvori
dette Led indgaar, men ofte er det afslidt
indtil Ukendelighed. Saaledes f. Eks. Grenaa
(Grindhøgh), Bromme (Brumhøwæ), Aversi
(Awærshøgh), Egøje (Eghøffue), Erritsø
(Ærexhøgh), Tavlov (Taflhøgh). Som Led i disse
Navne har det vistnok Bet. Gravhøj
(Offerhøj) og bærer ikke sjælden Gudenavne eller
Personnavne til Forled. Særlig hyppige er
disse Navne ved Øresunds brede Del, baade paa
detn skaanske og sjællandske Side. Paa
Aarhus-Egnen og spredt i Østjylland er der ogsaa
talrige af disse Navne. (Litt.: Marius
Kristensen
i »Fortid og Nutid« [1915], 109).
G. K-n.

Høj, se Gravhøj.

Højadel. I Danmark kan der endnu sondres
mellem den alm. Adel og den højere Adel, der
bestaar af Grever og Baroner, Lensgrever og
Lensbaroner, men da enhver i Lovgivningen til
Adel knyttet Forret blev afskaffet allerede ved
Grl. 5. Juni 1849 § 97, jfr nu Grl. 5. Juni 1915 § 90,
har denne Sondring ikke mere synderlig Bet.
Derimod fandtes der i adskillige Lande, navnlig
i Tyskland, Østerrig og Ungarn, indtil
Verdenskrigen en virkelig H., der bl. a. Forrettigheder
navnlig besad den at have arveligt Sæde i
Statens Førstekammer, som derfor ofte havde Navn
efter dem (det ung. Magnaternes Hus, det
østerr. og preuss. Herrehus), foruden særligt
Værneting, efter Omstændighederne en vis
Skattefrihed, Fritagelse for Værnepligt o. s. v.
Tilbage som udrustet med virkelige Privilegier
er endnu den eng. H., der bestaar af Hertuger,
Marquis’er, Jarler, Viscounter og Baroner, hvis
Slægtsoverhoveder er selvskrevne Medlemmer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free