Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Iberis - Iberiske Bjerge - Iberiske Halvø - Iberit - Iberus - Ibestad - Ibex - Ibicuy-Guasso - ibidem - Ibis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tenoreana D. C. (Sydeuropa), med hvide og blegt
purpurfarvede Blomster. De fleraarige I. egner
sig særlig til Dyrkning paa Stenhøj; de
omplantes med fl. Aars Mellemrum, og samtidig
formeres de ved Deling; Omplantningen
foretages helst i Septbr.
L. H.
Iberiske Bjerge, et Fællesnavn for den
kastilianske Højslettes Østrand i Spanien. De
danner Vandskellet mellem Floderne til
Atlanterhavet og Middelhavet, men har i øvrigt ikke
Præg af en sammenhængende Kæde; i det hele
er deres Terrainformer langt mindre
iøjnefaldende, end de alm. fremstilles paa Kortene.
Fra de indre Højsletter, der naar til c. 1500
m, er Stigningen temmelig jævn, om end
Forskellen i Højde efterhaanden vokser til flere
Hundrede Metre; mod Ebro-Dalen og
Kystsletten ved Middelhavet er Faldet derimod
brat. De I. B. er altsaa at betragte som en
Plateaurand. De bestaar af en nordvestlig
smallere og en sydøstlig bredere Del, skilte ved den
vigtige Sænkning, gennem hvilken Vejen
Madrid—Zaragoza fører fra Ny-Kastilien til
Ebro-Bassinet. Det nordlige Afsnit, i hvilket Duero
har sine Kilder, naar i det øde, vandfattige
Sierra de la Demanda en Højde af 2305
m, i Moncayo paa Randen af Lavlandet
endog 2315 m. Det sydlige Afsnit er spaltet paa
langs (NV.—SØ.) af en Sænkning, der
gennemstrømmes af Jalons Biflod Jiloca mod N. og
Middelhavsfloden Guadalaviar mod S., og
benyttes af Vejen Valencia—Aragonien over
Teruel. Ø. f. Sænkningen stiger Højlandet i
Peña Golosa nær ved Middelhavet til 1813
m, medens mod V. de saakaldte Montes
Universales naar henimod 2000 m. I
denne Egn er Muela de S. Juan (c. 50 km
V. f. Teruel) et vigtigt hydrografisk
Knudepunkt, idet baade Tajo og Middelhavsfloderne
Guadalaviar og Jucar her har deres Kilder.
Floderne har bidraget meget til at udstykke
denne Højsletterand i smaa Plateaustykker,
der ogsaa bærer Navne, der hentyder til denne
Form(f. Eks. Muela—Kindtand).
C. A.
Iberiske Halvø, d. s. s. den pyrenæiske
Halvø, opkaldt efter de gl. Beboere Ibererne.
Iberit, et Mineral fra Toledo i Spanien, har
samme Beskaffenhed og Dannelsesmaade som
Gigantolit.
(N. V. U.). O. B. B.
Iberus, se Ebro.
Ibestad, Herred, Senjen Sorenskriveri,
Troms Fylke, (1920) 5761 Indb., ligger paa
Østsiden af den Del af Leden, som under Navn
af Vaagsfjorden strækker sig N. over fra
Tjeldesund til Gisund. Det bestaar af en større
Fastlandsdel samt af de uden for denne
liggende store Øer Rolla, 104,1 km2, og Andorja,
138,3 km2. Begge disse Øer har en trekantet
Form med Spidsen mod N. og er opfyldte af
mægtige Fjelde med spidse Tinder; paa den
sydligste, Rolla, er Fjeldet højest langs Midten
af Øen, her naar Draugen 1075 m. Paa
Andorja mærkes Langlit, 1277 m. Fastlandet,
Herredets største Del, er et vildt Fjeldlandskab
(Ystlifjeld, 1088 m, Storfjeld, 1266,
Skittendalstind, 1306 m), som strækker sig ned til
Nordlands Fylkets Grænse og gennemskæres af dybe
Dale, af hvilke de mest markerede er de, som
danner Fortsættelsen af de 2 store Fjorde, som
fra Astafjorden skærer sig ind i sydøstlig
Retning. Gratangen, 20 km lang og 2 km bred med
et bugtet Løb mellem temmelig jævnt
skraanende Fjeldsider, som afgiver Plads til
Bebyggelse paa de fleste Steder, og Gravfjord, c. 10
km lang og 2 km bred. Langs Gratangen gaar
Kørevej, som fortsætter fra Fjordbunden S.
over Gratangen Eidet til Herjangen, og en
mindre god Kørevej Ø. over til Salangsdalen.
Jernbane er projekteret at gaa langs disse Veje.
Saavel Gravfjordens som Vandenes Bredder er
godt, om end spredt bebyggede; herinde findes
ogsaa en Del Furuskov. Skoven bestaar for
øvrigt mest af Birk og forekommer inde i
Fjordene og paa Rollas Østkyst. Fjeldene paa
Fastlandets indre Dele har godt Beite for Ren, af
hvilke der findes en hel Del. De vigtigste
Næringsveje er Fædrift og Fiskeri. Beiterne er
udmærkede. De fleste Gaardgrupper har sluttet
sig sammen i Smørforeninger. Der er adskillig
udyrket, men dyrkbar Mark, gode Tørvmyrer
og betydelige Jernforekomster (Andorja).
Bebyggelsen er delt i en Mængde Smaabrug;
større Gaarde findes ikke, størst er I. Gaard
paa Rolla, hvoraf en Del er Præstegaard og
en anden Sorenskrivergaard; i Nærheden ligger
Handelsstedet Hamvik, som anløbes af
rutegaaende Dampskibe. Andre Poststationer og
Dampskibsanløbssteder er: Aanstad, Aarbostad,
Aarstein, Bolla, Breivoll, Engenes, Foldvik,
Gratangbotn, Gravfjord, I., Myrlandshaugen.
Ved I. Kirke er Amtsskole, Plejehjem for
Tuberkuløse. I. Sparebank, oprettet 1843,
adskillige Oldfund, deriblandt et fra Stenalderen.
Herredet danner Hovedsognet i I. Præstegæld.
Af Veje findes kun een langs Rollas Østkyst.
Herredets Areal er 881,8 km2, heraf er sammen
med Lavangen 16 km2 Ager og Eng, 100 km2
Skov, 25,3 km2 Indsøer, Resten Udmark,
Snaufjeld.
(J. F. W. H.). M. H.
Ibex [’i.bæks] A. Wagn., Underslægt af
Capra L. Herhen Alpestenbukken (I. alpinus ell.
C. ibex) og nærstaaende Former, der alle
benævnes Stenbukke. Se i øvrigt Geder.
R. Hg.
Ibicuy-Guasso [i’wikuj-’gwaså]. Biflod til
Uruguay i Staten Rio grande do Sul, Brasilien.
ibidem (lat., forkortet ib. ell. ibid.),
sammesteds.
Ibis [’i.-] (Ibididæ) kaldes en med Storke
og Hejrefugle nærbeslægtet Fam. af ret store,
mest tropiske, Vadefugle, der kendes paa det
lange, oftest stærkt krummede, bløde (kun i
Spidsen haarde) Næb, langs hvis Ryg der
løber en Fure. Kløerne har i Alm. hel Rand,
Bagtaaen er veludviklet, sidder i Højde med
de andre Tæer, der oftest er halvt forenede
ved en Bindehud; Hovedet er hos adskillige
Slægter nøgent. I. er Dagfugle, der opholder
sig ved Sumpe og Strandbredder og oftest
bygger kolonivis i Træer. Føden bestaar af
Orme, Insekter, Snegle, Smaafisk o. a.
mindre Vanddyr. Der findes i alt omkr. 30 Arter,
delte i talrige Slægter, bl. hvilke
Skehejrerne (Platalea) skiller sig ud ved deres
brede, flade og lige Næb.
Til Slægten I. hører den hellige I. (I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
