- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
184

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ibsen, Henrik - Ibsen, Ib Pedersen - Ibsen, Lars Møller - Ibsen, Sigurd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Engert, »H. I. als Verkünder des dritten
Reiches« [Leipzig 1921]; P. Ernst, »H. I.« [Bd I
af »Die Dichtung«, Berlin 1904]; E. Felden,
»Alles oder Nichts« [Leipzig 1911]; A. Garde,
»Der Grundgedanke in I.’s Dichtung« [Leipzig
1898];, Gerhard Gran, »H. I., liv og
verker« [I—II Kria 1918]; W. Hans, »I.’s
Selbstporträt in seinen Dramen« [München 1911];
Ad. von Hanstein, »I. als Idealist«
[Leipzig 1897]; G. Heiberg, »I. og Bjørnson paa
Scenen« [Kria 1918]; O. Heller, H. I. Plays
and problems
[Boston 1912]; J. Huneker,
Iconoclasts. A book of dramatists [London
1905]; H. Jæger, »Ill. norsk Litthist.« II;
samme, »H. I. 1828—88« [Kbhvn 1888];
samme, »H. I. og hans Værker« [Kria 1892]; Erik
Kihlman
, »Ur Ibsen-dramatikens
idéhistoria« [Helsingfors 1921]; Th. Lasius, »H. I.«
[Paris 1906]; J. Lee, The I. secret [New York
1907]; G. Leneveu, I. et Maeterlinck [2. Udg.
Paris 1902]; H. Lindgren, »H. I.« [Sthlm
1903]; B. Litzmann, »I.’s Dramen 1877—
1900« [Hamburg 1901]; R. Lothar, »I.«
[Mit 100 Abbildungen, Leipzig 1902]; H. Mac
Fall
, I. [London 1907]; A. Markowitz, »Die
Weltanschauung I.’s« [Leipzig 1913]; J.
Mayrhofer
, »H. I.« [Berlin 1911]; I. B.
Meerkerk
, H. I. [Groningen 1900];
Merejkowski, The life-work of H. I. [From the Russian
by
G. A. Mounsey, London 1907];
Monografier af Minskij og Abramovitsch [paa
Russisk, Moskva 1897]; M. J. Moses, H. I. The
man and his plays
[New York 1908]; B. Münz,
»I. als Erzieher« [Leipzig 1908]; E.
Normann
, »H. I. in seinen Gedanken und
Gestalten« [3. Opl., Berlin 1908]; Ossip-Lourié,
La philosophie sociale dans le théatre d’I.
[Paris 1900]; L. Passarge, »H. I.« [Leipzig
1893]; John Paulsen, »Samliv med I.« [I—
II saml. Kbhvn 1906 og 1913]; E. Reich, »H.
I.’s Dramen« [1894, 5. Opl. 1906]; H. Rose, H. I.
poet, mysttic and moralist
[London 1913]; E. R.
Russell
og P. C. Standing, I. on his
merits
[London 1897]; A. Sarolea, H. I. [Paris
1891]; G. M. Scalinger, I. [Neapel 1895];
A. Schack, »Udviklingsgangen i H. I.’s
Digtning« [Kbhvn 1896, med »En Efterskrift«, Kbhvn
1897]; L. A. Schiavi, Ibseniana [Rom 1903];
E. H. Schmitt, »I. als Prophet.
Grundgedanken zu einer neuen Ästhetik« [Leipzig 1908];
G. B. Shaw, The quintessence of Ibsenism
[London 1891, tysk Overs. Berlin 1908]; S.
Slataper
, I. [Milano 1916]; E. Steiger, »Das
Werden des neuen Dramas« I, »H. I.« [Leipzig
1898]; A. Suarès, Pascal, I., Dostoïevski
[Paris 1913]; Thaarup, »H. I. set under en ny
Synsvinkel« [Kbhvn 1900]; E. Tissot, Le
drame norvégien
[Paris 1893]; V. Vasenius,
»H. I.’s diktning i dess första skede«
[Helsingfors 1879]; samme, »H. I.« [Sthlm 1882]; A.
Wagner
, »H. I.« [Hefte 48 af »Beiträge zur
Literaturgeschichte« [Leipzig 1907]; H.
Weinel
, »I., Bjørnson, Nietzsche« [Tübingen 1908];
Wicksteed, Lectures on Ibsen [London
1892]; R. Woerner, »I.’s Jugenddramen«
[München 1895]).
(C. Br.). K. F.

Ibsen, Ib Pedersen, dansk Anatom, f.
24. Juni 1801 i Humlum Sogn ved Lemvig, d.
i Kbhvn 12. Maj 1862. I. var opr. Sømand; men
da han mistede det ene Ben, gav han sig til at
studere Kirurgi og tog 1826 kirurgisk Eksamen.
Allerede Aaret efter blev han Prosektor ved
kirurgisk Akademi, og her fik han Lejlighed
til at udvikle sine ganske ualmindelige Evner
til at lave anatomiske Præparater, der snart
blev bekendte og søgte ikke blot i Danmark,
men rundt omkr. i Udlandet, hvortil han solgte
en stor Mængde. Ganske særlig er hans
Injektionspræparater og hans Præparater af Øret
blevne bekendte. 1842 gik han ved
Sammensmeltningen af det medicinske Fakultet og det
kirurgiske Akademi over til Universitetet, stadig
som Prosektor, men 1846 overraskede han den
medicinske Verden ved at sejre over A.
Hannover i Konkurrencen om Lektoratet i
Anatomi. 1861 blev han Prof. ord. I. var en dygtig,
af de Studerende meget afholdt Lærer, hvis
Forelæsninger var meget klare og støttedes
ved hans udmærkede Tegnetalent. Han udgav
kun selv sit fortrinlige Konkurrencearbejde: »Om
de anatomiske Varieteter«, men 1881 udgav
Panum paa Carlsberg-Fondens Bekostning
endnu et udmærket Arbejde af ham: »Om det
indre Øres Anatomi, betragtet fra et
sammenlignende Standpunkt«, — et Arbejde, som I.
havde indsendt til Videnskabernes Selskab før
sin Konkurrence, men som han havde faaet
tilbagesendt med forsk. kritiske Bemærkninger,
der bevirkede, at han lagde Arbejdet til Side.
G. N.

Ibsen, Lars Møller, f. 1780, d. 1846 i
Kria, var først Købmand, men opgav Handelen
for at kunne dyrke Musikken. Som Musiklærer
og Lærer i Sang ved Kria Katedralskole
syslede han ivrig ogsaa med Komposition og skrev
fl. nationale Sange, hvoraf »Mens Nordhavet
bruser« til Tekst af C. N. Schwach og »Hvor
herligt er mit Fødeland« til Tekst af S. O.
Wolff er de mest kendte. Desforuden har han
skrevet enkelte Lejlighedskantater og nogle
Mandskor. I. var tillige en dygtig Skuespiller
og optraadte i Beg. af 19. Aarh. ofte paa det
private »Dramatiske Selskab«’s Teater. (Litt.:
J. G. Conradi, »Hist. Oversigt over
Musikkens Udvikling i Norge« [Kria 1878]; H. J.
Huitfeldt-Kaas
, »Kria Theaterhistorie«).
I. H.

Ibsen, Sigurd, norsk Politiker og Publicist,
ovenn. H. I.’s Søn, f. 23. Decbr 1859 i Kria. 1864
fulgte han med sine Forældre til Italien og
senere til Tyskland. Han studerede ved Univ. i
München og Rom, paa hvilket sidste Sted han
1882 disputerede for den jur. Doktorgrad over
Afh. La camera alta nel governo
rappresentativo
(1882). Som Forf. i Modersmaalet
debuterede han i »Nyt Tidsskrift«, 1883 og 1884, med
en Afh. om »Statsbegrebets Udvikling gennem
Tiderne«. Fra Slutn. af 1884 arbejdede han i
det norske Indredepartements Handels- og
Konsulatkontor og traadte 1885 ind i den
diplomatiske Tjeneste, idet han 12. Jan. 1885 fik
Ansættelse som Attaché; tjenstgørende i
Udenrigsdepartementet i Sthlm til 18. Decbr s. A.,
da han fik et norsk Attachéstipendium og
samtidig beordredes til Tjenstgøring ved de
forenede Rigers Legation i Washington; derfra
blev han 13. Juli 1888 forflyttet til Legationen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free