Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ildsted - Ildstedsskat - Ildtaktik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
For at forhindre, at det fri Ristareal
efterhaanden dækkes af Slagge, er det nødvendigt af og
til at rense Risten, et Arbejde, der, naar man
har med meget slaggeholdige Kul at gøre, kan
være baade besværligt og ubehageligt, og man
benytter derfor undertiden bevægelige Riste —
disse kan enten bevæges uafbrudt ved
Maskinkraft ell. af og til ved Haandkraft — der
er saaledes indrettede, at under Bevægelsen
Stængernes indbyrdes Stilling forandres, saa at
Slaggen løsnes og itubrydes, hvorefter den let
kan fjernes. Foruden de her nævnte simple
Ristformer gives der endnu en stor Mængde
mere ell. mindre komplicerede Former. Nogle
af disse vil, da de særlig har til Formaal at
fremskaffe en røgfri Forbrænding, ligesom de
automatiske Indfyringsapparater blive omtalte
under Røgforbrænding.
Man har, hvor der benyttes tarvelige Kul,
anvendt pulveriseret Kul som Brændsel.
Kulstøvet føres ind i I. enten ved Skorstenens
naturlige Træk ell. ved en Blæser, og det
tændes ved Straalevarmen fra I.’s Omgivelser.
Disse bestaar som Regel af ildfast Materiale,
da Temp. i I. er meget høj — Forbrændingen
foregaar nemlig med et meget lille
Luftoverskud; men i øvrigt er I. saa simpelt som
muligt, idet der oftest ikke findes nogen Rist;
Slaggen er p. Gr. a. den høje Temp. flydende
og kan tappes ud forneden. Undertiden findes
dog en alm., plan Rist, saa at man er i Stand
til ogsaa at fyre paa sædvanlig Maade;
Tilstedeværelsen af en saadan letter Igangsætningen
af Støvfyringen væsentlig. Støvfyringen kræver
selvfølgelig visse Indretninger uden for det egl.
I., tjenende til Brændselets Tilførelse. Fyring
med pulv. Kul har faaet særlig Anvendelse ved
roterende Cementovne. Flydende Brændsel
anvendes navnlig paa St., hvor saadant — især
Raaolie og Kultjære — findes ell. let kan
tilvejebringes, og paa Skibe. I. bestaar af et ildfast
udmuret Kammer; Rist er naturligvis overflødig
til selve det flydende Brændsel, men findes
dog undertiden for Igangsætningens Skyld,
maaske ogsaa som en Reserve, og Brændselet
indsprøjtes ved Hjælp af en Dampstraale i
fint pulveriseret Tilstand. Som luftformet
Brændsel anvendes navnlig Generatorgas (se
Gasfyring). Denne forbrænder f. Eks. ved
Dampkedlen i et ganske simpelt, med ildfaste
Sten udmuret I., idet den blandes med Luft i
det til den ønskede Temp. svarende Forhold.
Undertiden lader man, f. Eks. ved Ovne for
Mursten, Glas. Fajance m. m. Forbrændingen
ske i selve det Rum, hvor de Genstande, der
skal ophedes, befinder sig, og noget særligt I.
findes da ikke. Gasfyring anvendes ofte i
Forbindelse med Regeneratorer. I øvrigt henvises
for de mange specielle Formet af I. til
Kakkelovne, Kupolovne, Opvarmmingsapparater.
(Af den store Litt. skal her kun nævnes:
C. Borch, »Maskinlære«, P. Schrøder,
»Lærebog i Maskinlære«, 2. Del [Kbhvn 1916];
Pohlhausen, »Dampfkessel« [Mittweida
1906]; Péclet, Traité de la chaleur; F.
Haier, »Dampfkesselfeuerungen zur
Erzielung einer möglichst rauchfreien
Verbrennung«).
H. H. S.
Historisk. Det flammende Baal, der
først tjente Menneskene til Varmekilde,
tændtes baade i den klassiske og den nordiske
Oldtid paa en rund ell. firkantet Forhøjning med
Sidekanter af Træ ell. Sten, en Arne. Til
industrielle Formaal, som Bagning og
Lerbrænding, skabtes den med et Sten- ell. Lerhvælv
overbyggede Ovn, der har Røgtræk ud af
Ovnmunden ell. af Huller i Hvælvet. Den har
i Norden ogsaa tjent som Badstueovn, og paa
Vestlandet i Norge kan den endnu bruges i
Stuerne som Røgovn. Et vigtigt Fremskridt
gjordes, da Ildstedet kombineredes med
Skorstenen. Trods Romernes ejendommelige
Centralvarmeanlæg, Hypocausterne, har
de sikkert kun kendt Skorstene til
Køkkenbrug, Kaminer med Skorstene træffes først
i de normanniske Borge fra 11. Aarh., og de
vedblev gennem Middelalderen og
Renaissancetiden at være Ridderborgenes og Slottenes
Ildstedform. En direkte Ætling af Kaminen er den
norske Pejs. I Løbet af Middelalderen
udvikledes endvidere Kakkelovnen, idet smaa
Lerkar, Kakler, indsattes i Ovnvæggene og
efterhaanden omformedes til Lerrelieffer, hvoraf
hele Ovnen opbyggedes. Disse ældste
Kakkelovne, der fra Sydtyskland bredte sig til Norden,
var Bilæggere, hvori der fyredes fra et
Køkkenildsted med Skorsten. Saaledes vedblev det
ogsaa at være, efter at man i 16.—17. Aarh.
begyndte at erstatte Lerkaklerne med Jernplader
og efterhaanden naaede til fuldstændige
Jernovne. I Løbet af 17. Aarh. kom dog ogsaa
Vindovne i Brug, med selvstændig Indfyring og
med Træk gennem Kakkelovnsrør, og denne
Type har i al Fald i de nordiske Lande sejret
(smlg. Stueovn).
C. A. J.
Ildstedsskat var en Form for
ekstraordinære Skatter, der hyppig benyttedes i ældre
Tider, baade i Danmark og Norge, som Regel
i Forbindelse med Kvæg-, Kop- ell. Hesteskat.
Som en staaende Skat indførtes I. ved Frd.
6. Maj 1812 som en Erstatning for den ilde
ansete Ekstraskat, der skulde svares af enhver
Person over 12 Aar, dog saaledes, at hvad de
uformuende ikke kunde betale, lignedes paa de
mere velhavende. I. skulde i Købstæderne
svares af alle Ildsteder, være sig i Værelser,
Køkkener, Bryggerier, Bagerier, Raffinaderier,
Syderier, Smedjer o. l., af hvad Navn nævnes
kunde, efter de Værelsers ell. Aflukkers kubiske
Indhold, som de var bestemte til at opvarme,
ell. hvori de fandtes. Paa Landet beregnedes I.
paa samme Maade for de
bygningsafgiftspligtige Steders Vedk., og af andre Steder paa
Landet svaredes den i Forhold til deres
Jordtilliggende og beregnedes i Korn. I. faldt
imidlertid ikke synderlig mere i Befolkningens Smag
end Ekstraskatten, og den ophævedes allerede
igen 1816 saaledes, at der i St f. den traadte
en Forhøjelse af Bygningsskatten.
O. D.
Ildtaktik, den Form for Fodfolkets
elementære Taktik, som udviklede sig efter
Bagladegeværernes alm. Indførelse, og efter at den
metodiske Indøvelse af Troppernes samlede
Skydning havde gjort selve Ilden til
Hovedfaktoren i Kampen. Ved I. fik den spredte
Fægtningsorden Overvægten, idet Skyttekæden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
