Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indførselstold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fortoldning efter Værdi formenes derhos kun
at kunne foregaa ved de større Toldsteder,
hvor en tilstrækkelig Sagkundskab er
repræsenteret, ligesom Værditolden skal udelukke
Anvendelsen af Kreditoplaget. Om end alle
disse Argumenter mod Værditolden ikke er lige
vægtige, har dog det altovervejende Antal
Stater foretrukket Vægttolden eller den
saakaldte specifikke Told, hvor Afgifterne ansættes
til visse Beløb pr Enhed af Vægt, Maal ell.
Stykketal. Dette gælder saaledes Danmark,
hvor Værditold kun er hjemlet i 14 Positioner
i Toldtariffen af 1908, deriblandt for
Klaviaturinstrumenter (10 %), Papirmasse (7,5 %), alle
»unævnte«, strandede og beskadigede Varer
(7,5 %). Den danske Tarif har endelig en
kombineret Vægt- og Værditold ved Fiskenet,
Handsker (1 Kr. 50 Ø. pr kg + 5 %), Fodtøj (60 Ø.
+ 7,5 %), Cigaretter og Motorvogne.
Toldtariffen indeholder en Fortegnelse
over Varerne og Toldsatserne for disse. Tariffen
kan som f. Eks. den danske Tarif være en
Enkelttarif, der kun opstiller en Sats for
hver Vare og stiller alle Landes Varer ens, og
den kan være en Dobbelttarif, der
navnlig anvendes af Lande, for hvilke
Handelsomsætningen med Udlandet ell.
Toldbeskyttelsen kræver særlige Hensyn. En saadan
Dobbelttarif kan opstille Minimalsatser overfor de
begunstigede Stater og Maksimalsatser over for
de øvrige. Denne »Præference«, der viser sig
i de lavere Toldsatser, vil sædvanligt skyldes
den Omstændighed, at Landets egne Produkter
faar en tilsvarende gunstig Stilling i den
fremmede Tarif, men den kan ogsaa skyldes en
Toldpolitik, der tilsigter at knytte Moderlandet
og dets Kolonier nærmere sammen, jfr
Chamberlain og den eng. Imperialisme (se
»Differentialtold«). En Tarif kan ogsaa være opbygget
med General- og
Konventionssatser. De første er de almindelige
Maksimalsatser, hvorimod Konventionssatserne kan være
forsk. og rette sig efter
Handelsoverenskomsterne med de forsk. Lande. I den danske
Toldtarif af 1908 § 5 findes forøvrigt en Slags
Straffebestemmelse om Tillægstold for Lande,
der behandler danske Skibe ell. Varer
ugunstigere end andre Landes Skibe ell. Varer. De
moderne Tariffer er som Regel meget
specialiserede. Saaledes har den tyske Tarif af 1902
ialt 945 Positioner. Den nugældende danske
Toldtarif i Loven af 1908 har 301 Løbenumre,
deraf 249 for toldpligtige og 52 for toldfri Varer.
Loven indeholder tillige en Rk. alm.
Bestemmelser om Fritagelse for Told, om Tara og
Kreditoplag m. m.
Som Regel erlægges I., naar den fremmede
toldpligtige Vare hjemtages fra Udlandet (ell.
fra Frihavn, Frilager ell. Transitoplag), men
den danske Toldlovgivning har dog her den
overmaade vigtige Undtagelsesbestemmelse, at
Tolden af de Varer, som en Handlende
hjemtager til sit Kreditoplag (s. d.), først
forfalder til Betaling, naar Varerne er afsatte
(Frd. 1. Febr 1797 og L. 5. Maj 1908 §§ 23-28).
Den danske Toldlovgivning har
som nærmere anført under Art. »Toldvæsen«
i henved halvandet Aarhundrede været præget
af de merkantilistiske Principper, der allerede
blev fastslaaede ved Toldrullen af 1651 og tilsidst
kulminerede ved Toldrullerne af 1762 og 1768,
der gennemførte et udpræget Forbuds- og
Beskyttelsessystem. Bruddet med disse Principper
skete ved den for begge Riger fælles Frd. 1.
Febr. 1797, hvis Satser for I. gennemgaaende
var nedsatte og kun hjemlede en moderat
Toldbeskyttelse. Fra 1797 er Retningslinien i
dansk Toldlovgivning, om end under stærke
Svingninger, nærmest gaaet mod finansiel Told,
og allerede Tolddebatten i begge
Stænderforsamlinger i 30’erne over Forslaget til den
senere Frd. af 1838 viste, at der allerede da
var stærke antiprotektionistiske Strømninger.
En Snes Aar senere var den eng.
Frihandelsbevægelse naaet hertil, og den eng.
Toldlovgivning med faa og fiskale Toldsatser blev da
for adskillige det store Forbillede.
Toldloven af 4. Juli 1863 ophævede ganske
vist I. for enkelte Livsfornødenheder og
nedsatte gennemgaaende Beskyttelsestoldsatserne,
men i Modsætning til eng. Lovgivning gjorde
den netop Toldpligten til Hovedregel og
hjemlede Haandværk og Industri en maaske
forholdsvis lav, men til Gengæld udstrakt
Toldbeskyttelse. Den viste sig tillige ved en fortsat
Indtægtsstigning at være en finansielt glimrende
Lov. Kongerigets Andel af Toldindtægterne for
hele Monarkiet var saaledes ved Lovens
Tilblivelse c. 7 1/2 Mill. Kr, men allerede for
Aarene 1866—71 var Gennemsnitsbeløbet steget
til c. 17,4 Mill. Kr. I 1908, det sidste Aar Loven
af 1863 var i Kraft, beløb I. sig til 42,4 Mill. Kr.
I. erlægges nu i Danmark i H. t. L. 5. Maj
1908, der nærmest maa opfattes som en
moderat protektionistisk Lov, der følger Linien i
den ældre danske Toldlovgivning og
fremtræder som et Kompromis mellem beskyttelses-
og frihandelsvenlige Standpunkter. Det
tilsigtedes ved Toldreformen i 1908 at nedsætte
Tolden paa Livsfornødenheder, at nedtætte ell.
ophæve Tolden paa Raa- og Hjælpestoffer, at
forhøje Tolden paa Luksusvarer og i Kontinuitet
af den historiske Udvikling fra 1797 at
formindske Beskyttelsen. Ved L. 13. Oktbr 1917
ændredes Satserne for Tobak, ved L. 4. Oktbr
1919 for Motorvogne og Lystfartøjer.
I. har i Danmark stor Betydning som
Statsindtægt. 1913, det sidste Aar før Verdenskrigen,
indbragte I. saaledes 35,4 Mill. Kr. Under
Verdenskrigen har I. selvfølgelig været
underkastet en Del Svingninger. Den udgjorde:
| I Aaret | 1914: | 33 | Mill. Kr. |
| — | 1915: | 36,1 | — |
| — | 1916: | 41,6 | — |
| — | 1917: | 33,1 | — |
| — | 1918: | 24 | — |
| — | 1919: | 70,7 | — |
| 1919 | 1918 | 1917 | 1916 | 1915 | |
| Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | Kr. | |
| 1000 | 1000 | 1000 | 1000 | 1000 | |
| Manufakturvarer | 19877 | 4926 | 9131 | 12499 | 10686 |
| Tobak | 8982 | 2839 | 4310 | 3906 | 3838 |
| Kaffe | 3270 | 624 | 3152 | 3052 | 2807 |
| Metaller | 3037 | 1489 | 1594 | 2679 | 2096 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
