Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Induktion - Induktion (Magnetisk Kraft)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ufuldstændig I. mere ell. mindre sikker. Disse
Forhold angaar Maaden, paa hvilken Udvalget
er fremkommet, Maaden, paa hvilken
Almensætningen dannes paa Grundlag af Udvalget,
og selve Almensætningens Karakter. J. St. Mill
har i sin Logik givet en herømt Undersøgelse
af I.
Ved matematisk I. forstaar man det
Sagforhold, at en Egenskab, der tilkommer O,
og som tilkommer det hele Tal n + 1, hvis
den tilkommer n, tilkommer alle endelige hele
Tal. Sagforholdet indgaar i de endelige, hele
Tals Definition og gælder ikke for uendelige
Tal.
Edg. R.
Induktion. Magnetisk Kraft. For at
naa til en Anskuelse af den for Fysik og
Teknik lige vigtige fysiske Virkning, der gaar
under Navnet I., udformede Maxwell paa
Grundlag af Faraday’s Forsøg et
Tankebillede, hvis Hovedtræk i det flg. skal gengives.
Man begynder med et velkendt Fænomen,
Indvirkningen af en Magnet paa en
Kompasnaal, altsaa en anden, fri bevægelig, Magnet.
Man anskuer denne Virkning ved at forestille
sig, at der i og paa Magnet og Kompasnaal
findes fordelt en Art Stof, Magnetisme, der
forekommer i to Modifikationer,
Nordmagnetisme og Sydmagnetisme.
Nordmagnetismen findes i den ene Ende,
Sydmagnetismen i den anden af Magnet og Naal. De to
forsk. Arter af Magnetisme tiltrækker
hinanden, hvorimod ensartede magnetiske
Mængder frastøder hinanden. Coulomb har ved
Forsøg bestemt den Lov, efter hvilken
Mængder af Magnetisme virker paa hinanden. Hvis
ensartede Mængder m1 og m2 er koncentrerede
i to Punkter med Afstanden r, vil de frastøde
hinanden med en Kraft, der er proportional
med Mængderne og omvendt proportional med
Kvadratet paa Afstanden r. Kraften kan altsaa
gives ved Udtrykket
1° K = c1 · m1 m2/r2,
hvor c1 er en Konstant, der afhænger af de
benyttede Enheder. Med samme Kraft
tiltrækker to Mængder m1 og m2 af forsk. Art
hinanden, naar de befinder sig i Afstanden r fra
hinanden. Man kan vedtage at maale r i cm,
Kraften K i den absolutte Kraftenhed dyn, og man
kan fremdeles vælge at bruge en saadan
Enhed for den magnetiske Mængde, at c1 bliver
lig 1. Den derved bestemte Enhed kaldes den
absolutte Enhed for Magnetisme. Er der nu i
et Punkt A af Rummet koncentreret en
Mængde Magnetisme paa m absolutte Enheder, vil
den paavirke en Enhed af Magnetisme anbragt
i et andet Punkt B af Rummet med den
mekaniske Kraft
2° H = m · 1/r2 = m/r2,
naar B ligger r cm fra A. Man betegner H som
den magnetiske Kraft i Punktet B
hidrørende fra; Magnetismen m i A. Tænker
man sig Mængderne m1 m2 — — — anbragt i
Punkterne A1 A2 — — — vil de tilsammen virke
paa en Enhed anbragt i Punktet B med en
Kraft, der faas ved paa sædvanlig Maade at
sammensætte Kræfterne hidrørende fra de
enkelte magnetiske Mængder. Den resulterende
Kraft er den magnetiske Kraft i B hidrørende
fra Mængderne m1 m2 — - -. Den magnetiske
Kraft i et Punkt af et Rum, der indeholder
magnetiske Mængder, bestemmes altid paa den
her antydede Maade, og den betyder altid som
her den mekaniske Kraft, hvormed en Enhed
af Magnetisme anbragt i Punktet paavirkes.
For at undgaa Ubestemthed, hvad Retningen
angaar, vedtager man, at Enheden, som skal
tænkes anbragt i Punktet, skal være en Enhed
af Nordmagnetisme. Med Valget af Enheden
for magnetisk Mængde er ogsaa Enheden for
magnetisk Kraft bestemt. Kraften er en absolut
Enhed i et Punkt, hvor en absolut Enhed af
Nordmagnetisme paavirkes med en Kraft paa
et dyn.
Elektrisk Strøm som Middel
til Frembringelse af magnetiske
Kræfter. Ørsted paaviste, at man ved
Hjælp af en elektrisk Strøm kan frembringe
magnetiske Kræfter. En Magnetnaal i
Nærheden af en strømførende Leder slaar ud,
ligesom den gør det i Nærheden af en Magnet.
Man har fundet, at man kan regne sig til den
magnetiske Virkning af en vilkaarlig
strømførende Leder, naar man gaar ud fra, at en
lille Længde dl af Lederen L, Fig. 1, som fører
Strømmen i, virker i Punktet A med en
magnetisk Kraft bestemt ved Udtrykket
3° dH = i dl sin θ / r2
hvor r er Afstanden fra dl til A, og hvor θ er
Vinklen mellem Retningen af Strømmen i —
d. v. s. Retningen af dl — og Retningen af
Linien ud til A. Udtrykket gaar under Navnet
Biot og Savarts Lov. Strømmen skal
ved Benyttelse af Udtrykket maales i den
saakaldte elektromagnetiske Strømenhed. Bruges
den praktiske Enhed Ampère, bliver Udtrykket
3°’ dH = 1/10 i dl sin θ / r2.
Den magnetiske Kraft dH i A staar vinkelret
paa Planen, som man kan lægge gennem dl og
r. Dens Retning kan bestemmes efter flg. Regel.
Man lægger højre Haand langs dl, saaledes at
Haandfladen vender mod A, og saaledes at
Strømmen gaar i Retning af Langfingrene. Den
magnetiske Kraft gaar da til samme Side som
Tommelfingeren [1]. Man kan give et Billede af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
