Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingeniørkorps - Ingeniørpark - Ingeniørvidenskaben - ingeniøs - Ingénue - Ingenuitet - Ingenuus - Inger - Ingerd - Ingerd af Regenstein - Ingerid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Under I. sorterer endelig den tekn. Komité,
som skal afgive Betænkning over
Arbejdsforslag m. m. (Litt.: V. E. Tychsen,
»Fortifikations-Etaterne og Ingeniørkorpset 1684—
1884« [Kbhvn 1884]).
I Norge blev I. efter Adskillelsen fra Danmark
1814 i alt væsentlig uforandret indtil 1887, da
Ingeniørvaabnet oprettedes. Senere,
særlig efter Adskillelsen fra Sverige 1905, er
Vaabenet blevet en Del udvidet og bestaar nu
af: Vaabenstaben, den tekn. Ingeniørstab,
hvorunder Bygningstjenesten sorterer,
Ingeniørkommissionen, der svarer til vor tekn. Komité, og
Ingeniørtropperne, der er formerede i 1
Ingeniørregiment à 3 Batailloner (Sappør-, Bro-
og Telegrafbataillon) à 4 Kompagnier, 2
selvstændige Ingeniørbatailloner à 3 Kompagnier
og Landeværnet paa 1 Bataillon à 6
Kompagnier.
Sch. P.
Ingeniørpark [ensjə-] indeholder alle de
til Gennemførelse af Belejringsarbejder
nødvendige Materialer, Værktøj og Rekvisitter, af
hvilke Værktøjet ofte allerede i Fredstid er
pakket paa Vogne, saaledes at det hurtig kan
transporteres til det Sted, hvor det skal
bruges (mobil Redskabspark).
Sch. P. !
Ingeniørvidenskaben [ensjə-] beskæftiger
sig med Naturvidenskabens Anvendelse i
det praktiske Liv (I. er »anvendt
Naturvidenskab«) og indbefatter saaledes alle tekn. Fag,
der finder Anvendelse ved: Bygning,
Vedligeholdelse og Drift af Anlæg for Samfærdselen
(herunder hører alle de egl.
Bygnings-Ingeniørfag: Jordarbejde, Vej- og Jernbanebygning,
Brobygning, Jernkonstruktioner, Kanalbygning,
Floders Regulering og Kanalisering,
Havnebygning, Kystsikring, Fundering), ved den
indre Udstyrelse af vore Boliger (Opvarmning
og Ventilation, Belysning, Vandforsyning,
Afledning af Spildevand), ved Meliorationsvæsen
(Vanding, Udtørring, Dræning o. s. v.), ved
Fabrikdrift (Teknologi, Maskinlære, teknisk
Kemi), ved Skibsbygning (inkl. Aeroplan- og
Luftskibsbygning), ved Kraft-Udvinding,
-Omsætning og -Overførelse (Hydraulik,
Varmeteori, Elektroteknik), Bjergværksdrift o. s. fr.
I. bygger som sagt paa de alm.
Naturvidenskaber (Fysik, Kemi, Matematik o. s. v.) og
underkaster med dette Udgangspunkt de
forskellige tekn. Problemer en rationel
Behandling; dernæst samler og sigter den de i Praksis
indvundne Erfaringer og sammenligner dem
med de ad teoretisk Vej fundne Resultater, og
i fornødent Fald korrigerer den derved disse
sidste, der jo altid er udledede under visse
indskrænkende Forudsætninger, saa de
kommer til at stemme med Virkeligheden; og
endelig undersøger og uddyber den ved
selvstændig Forskning i specielle Laboratorier de
mange tekniske Problemer, der ikke kan udredes
paa anden Maade. Særlig i den sidstnævnte
Retning er der siden 1880’erne udført et
meget betydeligt Arbejde paa mange af I.’s
Omraader, og der oprettes stadig ny Laboratorier
for de forsk. under I. hørende Fag. Et af de
tidligst paa denne Maade bearbejdede
Omraader er Materialundersøgelserne, hvorved
Erfaringsgrundlaget for en stor Del af I.’s
Beregninger er blevet langt solidere end tidligere,
men nu til Dags udføres der
Laboratorie-Undersøgelser inden for snart sagt alle I.’s
specielle Grene. I. er en forholdsvis ung
Videnskab og har derfor haft og har endnu mange
Steder adskilligt at kæmpe imod for at naa
frem til en med de andre Videnskaber
ligestillet Plads i den alm. Bevidsthed, hvilken Plads
dog selvforstaaelig ikke i Længden kan nægtes
den.
A. O-d.
ingeniøs [-sjə-] (fr., lat.), sindrig,
skarpsindig, opfindsom.
Ingénue [æŋsje’ny, fr. æзe’ny] (fr.),
uskyldig-naiv ung Pige; særlig en Rolle for Teatret,
smlg. Agnesroller.
Ingenuitet (lat.), oprindelig den Frifødtes
Stand, Fribaarenhed; dernæst d. s. s.
Oprigtighed, Frimodighed, Ugenerthed.
H. H. R.
Ingenuus, Statholder i Pannonien, lod sig
258 e. Kr. af Legionerne i Møsien udraabe til
rom. Kejser, men maatte snart bukke under
for Kejser Gallienus, hvorefter han dræbte sig
selv.
H. H. R.
Inger, dansk Kvindenavn; opstaaet af ældre
nord. Ingegerd og Ingerid; siden 15. ell. 16.
Aarh. ogsaa forvekslet med Inge.
(A. O.) G. K-n.
Ingerd, Knud den Hellige’s Datter, flygtede
efter Faderens Drab med Farbroderen Erik
(Ejegod) til Sverige, hvor hun blev gift med
Folke den Tykke og Stammoder til
Folkungerne.
H. O.
Ingerd af Regenstein, Jakob Sunesøn’s.
Datter, d. c. 1258, først gift med Marsken
Skore, dernæst med Grev Konrad II af
Regenstein (ved Harz), fik som Enke et stort Navn
i Danmarks Klosterhistorie. Hun bidrog
væsentlig til Grundlæggelsen af
Franciskanerklosteret i Roskilde, hvor hun ogsaa fik sin
Grav, endvidere til Franciskanerklostrene i
Kbhvn, Kalundborg og Næstved, ligesom hun
ogsaa berigede fl. Dominikanerklostre.
Fremfor alt grundlagde hun Skt Clara Kloster i
Roskilde for Franciskanernonner og
testamenterede dette Kloster det meste af sine
vidtstrakte Godser.
H. O.
Ingerid, 1) Datter af den danske Konge Sven
Estridsøn, gift med den norske Konge Olaf
Kyrre (1066—93); 2) Datter af den norske
Konge Harald Haardraade, gift med den danske
Konge Olav Hunger (1086—95); 3) Datter af
den sv. Konge Inge den Ældre’s Søn Regnald.
Hendes Faders Søster, den danske Kong Niels’
Dronning Margrete Fredkulla fik hende gift
med Nils’ Brodersøn Henrik Skadelaar, og hun
havde i dette Ægteskab Sønnerne Buris og
Magnus, som opkastede sig til Konge i Sverige
1160, men dræbtes 1161. Den letfærdige I. var
ikke sin Mand tro, men flygtede fra ham,
forklædt som Mand, sammen med en Elsker; hun
blev imidlertid grebet i Aalborg og ført tilbage.
Efter Henrik’s Fald i Slaget ved Fodevig 1134
ægtede I. den norske Konge Harald Gille og
fik med ham Sønnen Inge, hvem hun efter
Harald’s Drab fik hyldet i det sydlige Norge.
Hun var endnu 2 Gange gift, begge Gange med
norske Stormænd og havde desuden en Søn
uden for Ægteskab ved Navn Orm, som var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
