- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
392

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingø - Inhabilitet - Inhalation - Inhalationskure - inhalere - Inhambane - Inhampura - inhibere - Inhibitorer - Inhibitorialier - Inhibitorium - in hoc signo vinces - in honorem - inhuman - Inhærens - Inia - in infinitum - in integrum restitutio - Inirida - Inishmore - initia - Initialceller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af 980 Fiskere. Ved de 2 andre Fiskevær
opfiskedes tilsammen 1,7 Mill. Skrei af 750
Fiskere. Paa I. er gode Æg- og Dunvær.
M. H.

Inhabilitet [’en-] (lat.), Uskikkethed. I jur.
Sprogbrug bet. I. særlig den manglende Evne
til at indgaa retlige Forpligtelser ell. oprette
Testamente, som skyldes Umyndighed (s. d.)
ell. Sindssyge. Endvidere bruges I. som
Betegnelse for en Persons Uskikkethed til at optræde
som Dommer, Nævning ell. Vidne.
N. C.

Inhalation (lat.), Indaanding, bruges
væsentlig i Bet. af medikamentel Indaanding.
Luftarter, som erstatter ell. tilblandes den
atmosfæriske Luft, kan ligesom denne trænge
helt ned i Lungerne og opsuges der ell. virke
paa Lungevævet. Man kan saaledes anvende
I. af Ilt, som fra en Beholder ledes over til en
lufttæt Pose, og derfra gennem en Maske til
Patienten. Denne Metode bruges mest ved
Kulilteforgiftning og Drukning. Men den har ringe
Bet. ved Hjertesygdomme. Til Indaanding af
fordampede Medikamenter har man forsk.
Apparater. Simplest er det at anbringe
Medikamentet i Skaale ell. paa linnede Klude i
Nærheden af Sengen. Man kan ogsaa anbringe en
Maske for Patientens Næse og Mund og lade
Luften passere et Stykke Vat, vædet med
Medikamentet. Mere kompliceret er de Apparater,
hvor Medikamentet fordampes og indaandes,
blandet med Vanddamp.

Endelig benyttes Indaanding af forstøvede
Medikamenter. Man er i Stand til at gøre
denne Forstøvning saa fin, at Medikamentet naar
ned i de fineste Bronchiegrene. Hertil benyttes
ofte smaa Dampkedler, hvor Dampstraalen,
som i Ørtel’s Apparat, suger
Medikamentet op og river det med i forstøvet Form.
Dette Apparat er indrettet til Enkeltinhalation,
men samme Princip lader sig anvende til
Ruminhalation, hvor mange Patienter opholder sig
i Rum, fyldte med Damp af de forstøvede
Medikamentopløsninger, ofte Saltopløsninger
(findes ved forsk. Badesteder, f. Eks. Ems,
Baden-Baden). Hvis man ved I. tilstræber en
Forstøvning uden samtidig Varme, kan man
anvende smaa Apparater, i hvilke Luften fra
en kraftig virkende Ballon river Medikamentet
med og forstøver det fint. Det benyttes f. Eks.
ved Behandling af Astma med Adrenalin.
H. I. B.

Inhalationskure, se Inhalation.

inhalere, indaande.

Inhambane [injfm’banə], By paa Sydafrikas
Østkyst, Sofala-Kysten i den portug. Koloni
Mosambik. Den ligger 1175 km SV. f.
Mosambik ved Bugten I. Den ligger meget smukt, men
er overordentlig usund. C. 5000 Indb. Ved
Slavehandelens Ophør gik den stærkt tilbage,
men ved Aarhundredskiftet er Handelen atter
levet op, og der udføres især Voks, Gummi og
Sukker. 1834 blev I. overfaldet af en Suluhorde
og saa godt som alle Indbyggerne dræbt.
C. A.

Inhampura [injgåm’pura], se Limpopo.

inhibere (lat.), nedlægge Forbud, forbyde;
Inhibition, retsligt Forbud.

Inhibitorer [’en-] kaldes saadanne til
Maling af Jern brugte Pigmenter (Farvestoffer), der
hensætter Jernets Overflade i en passiv Tilstand,
saa at den ikke ruster, selv om Malingen er
porøs. I. er Zinkoxyd, basisk kulsurt Blyoxyd,
Blymønje og i særlig Grad Zinkkromat og
Kromoxyd; de sidstnævnte bruges kun som
Tilsætning til neutrale Pigmenter.
E. Su.

Inhibitorialier [’en-] (nylat.), i tidligere
tysk Procesret en Kendelse, hvorved
Overretten p. Gr. a. Appel af Sagen foreløbig forbød
Underdoimmeren at foretage sig videre i Sagen.

Inhibitorium [’en-] (lat.), foreløbigt Forbud
fra Øvrighedens Side mod en vis Handlings
Foretagelse, foreløbig Standsning af en Sags
Forfølgning.
K. B.

in hoc signo vinces (lat.) ɔ: ved dette
Tegn skal du sejre. Iflg. en Fortælling hos
Eusebios skal et lysende Kors med denne
Indskrift have vist sig paa Himlen for Konstantin
den Store, da han drog imod Maxenlius.
H. H. R.

in honorem (lat.), til Ære for.

inhuman (lat.), umenneskelig, haardhjertet;
Inhumanitet, Umenneskelighed, Haardhed.

Inhærens (lat.) kan betegne den Maade, en
Egenskab er knyttet til det Emne, hvis
Egenskab den er.
Edg. R.

Inia, se Delfiner, S. 924.

in infinitum (lat.), i det uendelige.

in integrum restitutio (lat.),
Genindsættelse i den forrige Tilstand, et Retsmiddel, som
Romerretten anerkendte i særlige Tilfælde for
at afbøde en for ubillig Gennemførelse af den
strenge Ret. Retsmidlet tilstodes kun af
Prætor efter en særlig Undersøgelse af den enkelte
Sag (specialis causæ cognitio) og kun, naar
den, der beklagede sig over et ham overgaaet
Tab, oplyste undskyldende Omstændigheder,
der gjorde det særlig ubilligt, at han skulde
bære dette Tab. Som særlige Omstændigheder,
der kunde hjemle Anvendelse af i. i. r., kan
nævnes, at Tabet skyldtes tilgivelig Uvidenhed
(justus error), om en Stævning eller ulovlig
Tvang ell. Svig ell. Fraværelse, men navnlig
anvendtes Midlet, hvor det var for en umyndig
Person, at en skadeforvoldende Retshandel var
indgaaet. Ved Restitutionen opnaaedes, at den
efter de strenge Retsregler indtraadte
Retsvirkning ophævedes. Nu har Retsmidlet tabt
sin Bet. i moderne Civilret, idet man, f. Eks.
hvor en Retshandel er afsluttet under Tvang,
Svig ell. i Umyndighed, gaar den Vej slet ikke
at lade nogen Retsvirkning indtræde, men
simpelt hen gør Retshandelen uforbindende.
Derimod kendes det endnu i moderne Procesret
som et Retsmiddel, der kan tildeles af
Domstolene, naar nogen uforskyldt har ladet en
Procesfrist løbe ud (paa Tysk
»Wiedereinsetzung in den vorigen Stand«, se
Civilproceslovens §§ 211—16, Strafproceslovens §§ 356,
370 m. fl., jfr. i dansk og norsk Ret
Oprejsningsbevilling [s. d.] ved Appelfrister).
K. B.

Inirida [ini’riða], højre Biflod til Guaviare
i Orinoco-Flodsystemet.
G. Ht.

Inishmore [ini∫’må.ə], se Aranøerne.

initia (lat., plur. af initium),
Begyndelsesgrunde, Elementer af en Videnskab.

Initialceller (bot.) kaldes i Vævlæren de
(ell. den) Celler (Celle) i Vækstspidsen, ved
hvis Delinger dennes Delingsvæv idelig
fornyes. I de med Topcelle voksende Organer er
selve Topcellen Organets I. I. i
Dannelsesvævene (f. Eks. i Korkens og i Stængelens
Cambium) er de Celler, ved hvis fortrinsvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0402.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free