Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Insekter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der ofte betegnes Halsskjoldet, navnlig hos
løbende, gravende ell. springende Dyr, er skarpt
afsat fra det øvrige Thorax og bevægeligt i
Forhold til dette; hos I. med stor Flyveevne,
f. Eks. Fluer, er dog alle 3 Brystringe ofte
sammensmeltede til et enkelt Stykke.
Leddelingen viser sig altid tydeligst i Bagkroppen,
som p. Gr. a. de enkelte Ringes store
Bevægelighed til hverandre i Modsætning til Hoved
og Bryst er i Besiddelse af en betydelig
Kontraktions- og Dilatationsevne. Kun sjælden er
dog Bagkroppen sammensat af et Antal
ensartede Ringe. Som oftest er Bagkroppens
første og sidste Ringe af en fra de midterste forsk.
Bygning, idet de første Ringe navnlig hos
mange af de Aarevingede er meget korte,
knudeformede og skarpt afsatte fra de øvrige Led,
der danner et sammensluttet Hele, og idet de
sidste Led i forsk. Antal og paa forsk. Vis
indgaar i Dannelsen af de ydre Kønsorganer. Hver
af Legemets Ringe falder opr. I 4 som oftest
skarpt fra hinanden afsatte Stykker, en
Rygplade (notum), en Bugplade (sternum) og to
Sideplader (pleuræ). Medens disse sidste
danner meget betydelige Dele af hver af de tre
Brystringe, hvis Bygning i øvrigt er meget
kompliceret, er de kun svagt udviklede i
Bagkroppen, der væsentlig dannes af en Ryg- og
en Bugplade, forbundne med en blød Hud. Hver
Ring bærer, naar Hoved og Prothorax uden for
Embryonaludviklingen og i Alm. undtages, opr.
et Aandehul (Stigma, Spirakel), som oftest
anbragt paa Ringens Sider mellem Ryg- og
Bugplade.
Hovedet, hvis Form er yderst forsk. og
bl. a. er afhængig af de meget forsk. udseende
Øjnes Størrelse og Form, bærer Antennerne,
de sammensatte Øjne og Munddelene. Desuden
findes hos talrige Former 3 smaa Punktøjne,
i Alm. anbragte i en Trekant oppe paa Nakken.
Antennernes Udseende (Fig. 2) er yderst
forskelligartet. I deres simpleste Form bestaar
de af et betydeligt Antal ensartede Led, der
ligger i hverandres Forlængelse; idet snart
enkelte Led faar et andet Udseende end de
øvrige og snart i St f. at ligge i det foregaaendes
Forlængelse stilles vinkelret til dette, opstaar
de talrige Antenneformer, hvoraf Fig. 2 søger
at give et Billede. Omkr. Mundaabningen, der
foroven begrænses af en Overlæbe (labrum),
sidder de 3 Par Munddele: Kindbakker
(mandibulæ), Kæber (maxillæ) og Underlæbe
(labium).
Munddelenes væsentligste Bet. er
selvfølgelig den at erhverve og i
mange Tilfælde at underkaste Føden en mek.
Behandling, inden den gaar ned i
Fordøjelseskanalen; desuden er
Munddelene tillige i talrige Tilfælde,
f. Eks. hos Termitterne, mange
Myrer o. a., kraftige Forsvars- og
Angrebsvaaben; i andre Tilfælde, særlig hos
Gravehvepser, Bier og andre, er de
tillige Graveredskaber, hvormed Boliger for
Ynglen opføres, ligesom de hos andre, f. Eks. visse
Myrer, Sandhvepser o. a., har Bet. som
byttebærende, idet det er i dem, at Byttet bæres til
Tuerne og de paralyserede Larver slæbes hjem
til Jordhullerne. Da saaledes den Brug, der
skal gøres af Munddelene, er saa yderst
forskelligartet, er det intet Under, tilmed da I.’s
Føde og Maaden, hvorpaa den maa erhverves,
er meget forsk., at I.’s Munddele er af vidt
forsk. Bygning og Udseende. I. henter deres
Føde dels fra Plante-, dels fra Dyreriget; snart
er den, som f. Eks. Træernes Bark og Blade,
andre Dyrs Muskler o. s. v., af en mere ell.
mindre fast Beskaffenhed, der fordrer kraftige
Gnave- og Tyggeredskaber, snart flydende, som
Blomsternes Honning, Plantesafter, Dyrenes
Blod etc., og i saa Fald er Munddelene
indrettede til at pumpe disse Vædsker op og føre
dem over i Spiserøret. I Overensstemmelse
med disse to Slags Føde kan man sondre I.’s
Munddele i 2 Typer: de bidende og de
sugende, som i øvrigt ingenlunde er skarpt
afgrænsede fra hinanden, og som hver for sig kan
optræde med meget forsk. Præg (Fig. 3 og 4).
Kindbakkerne er uleddede, mangler Palpe og
er hos I. med bidende Munddele kraftige
Chitinstykker, som hos Rovinsekter ofte er
 |
| Fig. 1. Gedehams. F Følehorn, NA Overlæbe, pa Nakke, Ob Kindbakke, K Hoved, B Bryst, 5, 6, 7 Ben, H Bagkrop, Fl1 Forvinger, Fl2 Bagvinger. |
 |
| Fig. 2. Forsk. Typer paa Følehorn (Antenner). A børsteformet Følehorn af en Guldsmed, B Følehorn med haaret Følebørste (Flue), C Følehorn med nøgen Følebørste (Flue), D Følehorn med kølleformet opsvulmede sidste Led (Aadselgraver), E kamdelt Følehorn (Smælder), F savtakket Følehorn (Træbuk), G knæet Følehorn (Snudebille). |
 |
| Fig. 3. Undersiden af Hovedet af en Faarekylling. OL Overlæbe, VK Kindbakker, MK Kæber, T’ Kæbepalper, HK Underlæbe, T" Læbepalpe. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
