- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
423

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Insektædere (fortsat) - Insel(s)berg - Insel-Verlag - insensibel - Inséparables - Inserat - Insertion - Insertion - Insessores - In Shan - Insignier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Jorddyr, sjældnere klatrende i Træer
(Egernspidsmus), tilpasset til Vandliv (Desmaner,
Spidsodder, Vandspidsmus) ell. til
udelukkende underjordisk Liv (Muldvarpe,
Guldmuldvarpe); en enkelt, Galeopitheken, kan bevæge
sig i Glideflugt ved Hjælp af en mellem For-
og Bagben udspændt Flyvehud. Tandsættet er
fuldstændigt, stærkt udformet til For-, Hjørne-
og Kindtænder; disse sidste er spidstakkede
hos de rent insektædende Former, hos de
andre mere butspidsede ell. knudrede (Pindsvin);
Fortænderne ofte fremadrettede (Spidsmus)
formede som Niptænger; Hjørnetænderne hos en
Del smaa, ikke skillende sig fra de andre i
Størrelse (Pindsvin, Spidsmus); Spidsmus
mangler helt Mælketænder, Muldvarpene har smaa,
naaleformede Mælketænder, der falder tidligt
ud, hos andre foregaar Tandskiftet meget sent
(Pindsvin, Galeopithek, Tenrek o. a.). De fleste
har et mere ell. mindre aflangt Hoved med
bevægelig, ofte ret lang Tryne og dermed flg.
fortrinlig Lugtesans. Kindbue kan mangle helt
(Spidsmus) ell. være vel udviklet (Pindsvin o.
m. a.); Egernspidsmus har en helt lukket,
forbenet Øjering. Benene er som Regel korte,
indesluttede i Kroppens Hud lige til Fodroden;
en Undtagelse herfra danner de springende
Former {Springspidsmus o. a.); Fødderne er
Poter med som Regel 5 spidse Kløer; helt ell.
halvt Saalegængere. Hjernen forholdsvis lille,
næsten helt glat, og den lille Hjerne dækkes
ikke af den store Hjernes bageste Del.
Nøgleben findes, mangler blot hos Spidsodderen.
Hudkirtler med stinkende Afsondringer findes
hos mange; saaledes findes de hos
Spidsmusene paa Kroppens Sider; hos Børstesvinet og
Spidsodderen sidder store Stankkirtler ved
Endetarmsaabningen. Testes forbliver i
Bughulen; Uterus er tohornet; Moderkagen
skiveformet og deciduat. Som Regel føder de mange
Unger. Børstesvinet (Tenreken) føder saaledes
det bl. Pattedyr højeste Tal, nemlig fra 12 til
20 ad Gangen; Galeopitheken føder dog blot
1 Unge ad Gangen. Alle er de, blot med
Undtagelse af Egernspidsmusene, Natdyr; Føden
er overvejende Insekter, Orme og Snegle samt
mindre Hvirveldyr; de er næsten alle i
Forhold til deres Størrelse yderst graadige og
blodtørstige Smaadyr; Galeopitheken,
Egernspidsmus og Springspidsmus lever
hovedsagelig af vegetabilsk Føde. Udbredte over hele den
gl. Verden og Nordamerika, begge Steder
aftagende i Tal og til sidst forsvindende i de
nordlige, koldere og insektfattigere Egne. I
Australien og Sydamerika mangler de helt.
Ang. I.’s geogr. Udbredning kan anføres, at
Spidsmusene findes over hele Ordenens
Udbredningszone, desuden findes i Europa, Central-
og Nordasien: Pindsvin, Desmaner og
Muldvarpe, i Japan og Østasien: Muldvarpe og
Muldvarpe-Spidsmus, i Indien og det indiske
Ørige: Egernspidsmus, Galeopitheken og den
rotteagtige Gymnura, i Afrika: Pindsvin,
Springspidsmus, Spidsodder og Guldmuldvarpe, paa
Madagaskar: Tenreker, i Nordamerika
Muldvarpe og i Vestindien: Solenodon. Ang. de
enkelte Fam. og Slægter, se disse. (Litt.: Gill,
Synopsis of Insectivorous Mammals [Bull. Geol.
and Geog. Survey
, U. S. A., Washington 1875]
med udførlig Bibliografi over tidligere Værker;
Dobson, Monograph of the Insectivora,
Systematic and Anatomical
[London 1882—90];
Flower og Lydekker, Mammals living
and extinct
. [London 1891]; Winge, »Udsigt
over I.’s indbyrdes Slægtskab« [»Vid. Medd.
fra Dansk Nat. Foren.«, Bd 68 [Kbhvn 1917]).
R. Hg.

Insel(s)berg [’enzəl(s}bærk], Bjergtop i den
nordvestlige Del af Thüringerwald, paa
Grænsen af Sachsen-Koburg-Gotha, har en Højde
af 915 m og besøges meget p. Gr. a. den
smukke Udsigt.
G. Ht.

Insel-Verlag [’enzəl-fær’la.g], tysk
Forlagsfirma, grundl. 1899 i Leipzig af Alfr. Heymel,
Rudolf Alexander Schröder og Otto Julius Bierbaum.
Forlaget beskæftiger sig væsentlig med
Skønlitteratur og har, jævnsides S. Fischer i Berlin
og Albert Langen i München, betydet meget
for nordiske Forf. Firmaet har udg. Overs.
bl. a. af H. C. Andersen, Andersen-Nexø, I. P.
Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Rjørnstjerne
Bjørnson, Jonas Lie, Per Hallström, Selma
Lagerlöf, August Strindberg og Hjalmar
Söderberg. Samlingen »Insel-Bücherei«, der har
vundet meget stor Udbredelse, har gjort Forlaget
særlig kendt i Tyskland. Nuværende Leder er,
siden 1905, Prof., Dr. Anton Kippenberg.
J. L. L.

insensibel (lat.), ufølsom, følesløs,
ubarmhjertig; umærkelig.

Inséparables [æsepa’rablö] (fr.) (Agapornis),
se Papegøjer.

Inserat (lat.), Avertissement (s. d.), der
sættes paa en særlig Plads i Bladet, i Reglen efter
den redaktionelle Del, og som oftest betales
dyrere end de alm. Avertissementer.

Insertion (lat.), Indrykning (i et offentligt
Blad).

Insertion (lat.) kaldes en Muskels eller
Senes Tilhæftning til den Del, der skal
bevæges af vedk. Muskel.
S. B.

Insessores, »Siddefugle«, ældre Betegnelse
for en Fuglegruppe; der nærmest svarer til
nyere Systematikeres Spurvefugle og
Skrigefugle, senere brugt som Gruppenavn for nogle
Familier af Skrigefugle.
O. H.

In Shan, Tatshing Shan, Ongia
Ula
, Bjergryg langs venstre Bred af
Hoangho’s mellemste Løb i det sydlige Mongoli, er
30—40 km bred og over 2000 m høj; i den
vestlige Del kaldes den Muni Ula, i den østlige
Syrunbulyk-Bjergene, berejst 1872 af
Przewalskij.
M. V.

Insignier (lat.), ydre Kendetegn paa høj
Stilling, Værdighed ell. Magt, forbeholdte
disses Ihændehavere, og som bæres af dem ell.
hører med til deres Optog, naar de ved særlige
festlige Lejligheder ell. i Embeds Medfør
træder frem for Offentligheden. I Reglen tænker
man ved I. paa Prydelser og Udmærkelsestegn,
ikke saa meget paa hele den til Værdigheden
hørende Dragt; men i videre Bet. kan man dog
ogsaa regne Embedsdragt o. l. med til I. Ordet
I. stammer fra Latin. I Enkelttal betyder
insigne et »Udhængsskilt« (som bl. a. kendes fra
Pompeji); i Flertal (insignia) brugtes det i
Romerstaten om de Republikkens højeste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free