Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Iresine - Ireton, Henry - Irettesættelse - Irettesættelse - Irgens, Johannes - Irgens, Nils Christian - Irgens, Ole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I sin Tid var I. Herbstii (Achyranthes
Verchaffeltii), med røde Stængler og Blade, og
dens gulbrogede Varietet de almindeligst
dyrkede, senere I. Lindenii med mørkerøde
Stængler og Blade. De fandt navnlig udstrakt
Anvendelse til de i Slutn. af forrige Aarh.
moderne Tæppebede. Efter disses delvise
Forsvinden fik I. mindre Bet. Formering sker
om Foraaret ved Stiklinger af Planter, der er
overvintrede i Drivhus, 10—12° C. Efter
Afhærdning kan de udplantes fra Slutn. af Maj
og holdes ved Knibning i passende Højde.
P. F.
Ireton [’a^iətən], Henry, eng. General og
Statsmand, f. 1610, d. 26. Novbr 1651, sluttede
sig i Borgerkrigen under Karl I til
Parlamentspartiet. Han blev hurtig en Ven af Cromwell,
hvis Datter Bridget han 1647 ægtede. Energisk
og fanatisk, som han var, kom han til at spille
en stor Rolle i Kampen mod de Kongeligsindede
og viste sig som en meget duelig General. Som
Medlem af den Domstol, der dømte Kongen til
Døden, øvede han en ikke ringe Indflydelse
paa Dommens Udfald. Siden fulgte han med
Cromwell til Irland for at kue Rejsningen der,
og da denne drog bort for at bekæmpe
Skotterne, overtog I. Overbefalingen og fuldførte
Øens Underkastelse. Faa Dage efter Limericks
Erobring døde han af Pest. Han var frygtet af
Fjenderne p. Gr. a. sin Strenghed, men rostes
for sin Pligttroskab og Samvittighedsfuldhed.
Han blev begravet i Westminster-Abbediet.
C. S. C.
Irettesættelse som Disciplinærstraf er den
mildeste af alle Disciplinærstraffe og kan
forekomme lige fra Ministeren over for
Departementschefen, til Fangevogteren over for
Tugthusfangen. Særlige Regler om Formen for I.
er ikke givet i da. Ret, men som alm. Regel
kan fastholdes, at ingen Underordnet er
pligtig at akkviescere ved en saadan, med mindre
den gives ham af hans højeste Foresatte inden
for vedk. Etat, Embedsafdeling, Anstalt e. l.
A. Gl.
Irettesættelse (jur.) kaldtes tidligere i
Retsplejen det Processkridt, hvorved en
Retssag paa endelig Maade forelægges Retten til
Paakendelse (»sættes i Rette«) ved
Nedlæggelse af Paastand ledsaget af Oplysninger om
de Grunde, hvorpaa Søgsmaalet støttes.
Undertiden benyttes I. som enstydig med
Paastand.
K. Hch.
Irgens, Johannes, norsk Diplomat, er
f. 31. Juli 1869 i Aas, blev Student 1887, cand.
jur. 1892. S. A. blev han Attaché med
Konsulatstipendium ved det no.-sv. Konsulat i
Bordeaux, hvorefter han 1893—94 var attacheret
Generalkonsulatet i Antwerpen. I de flg. Aar
var han Advokatfuldmægtig i Kria, hvor han
1808 etablerede egen Forretning som
Overretssagfører og 1900 blev Højesteretsadvokat. 1902
var han Sekretær for den 2. no.-sv.
Konsulatkomité, 1902—06 Formand i
Rigsforsikrings-Appelkommissionen. Juni til Oktbr 1905
opholdt han sig i de forenede Stater med
Opdrag fra den no. Regering, hvorefter han 3.
Novbr s. A. beskikkedes som Chargé d’affaires
ad interim i London, hvor han ved den no.
Diplomatetats Organisation blev
Legationssekretær 1. Apr. 1906. Ved Minister Nansen’s
Fratræden blev I. 22. Maj 1908 udnævnt til
Norges Gesandt i London. 1. Febr 1910
indtraadte han som Udenrigsminister i Ministeriet
Konow og fortsatte i samme Egenskab i
Ministeriet Bratlie indtil dettes Demission 31. Jan.
1913, da han meddeltes Afsked med Vartpenge.
6. Febr 1914 blev han under Ledigheden efter
Stiftamtmand Gram konstitueret som
Stiftamtmand i Hamar Stift og Amtmand i
Hedemarkens Amt, i hvilken Stilling han forblev,
indtil han 17. Marts 1916 udnævntes til Norges
Gesandt i København, senere ogsaa i Haag.
Siden 31. Jan. 1919 indehar han tillige
Stillingen som no. Generalkonsul for Danmark.
(K. V. H.) Wt. K.
Irgens, Nils Christian, no.
Ingeniørofficer og Krigsminister, f. 10. Oktbr 1811, d.
25. Apr. 1878, blev Officer 1830 og gik, efter
Eksamen ved den milit. Højskole, ind i
Ingeniørbrigaden, hvor han efterhaanden
avancerede til Oberst (1861), og hvis Chef han blev
1863, samtidig med at han udnævntes til
Generalmajor. Det var dengang i Norge en
Hærafdeling uden Tropper, men denne soldatløse
Brigades Officerer og ikke mindst dens Chef
udrettede alligevel med knappe Bevillinger ikke
lidet, dygtigt Arbejde, dels ved de to
Befæstningsanlæg Oskarsborg og Karljohansværn,
dels ved sin Deltagelse i Landets civile
Ingeniørarbejder (Jernbane-, Vej- og
Havneanlæg), hvis tekn. Overledelse i de Tider var
henlagt under Ingeniørkorpset. Den
kundskabsrige Officer blev imidlertid draget ind i
Politikken, først som Medlem af Unionskomitéen
af 6. Febr. 1865, hvis Forslag til ny Unionsakt
blev dømt af Stortinget 1871 (med 92 mod 17
Stemmer), og senere ved 3. Apr. 1868 at
modtage Udnævnelsen til Medlem af Regeringen i
den af Stortinget og visse Elementer i Pressen
ildesete Generalmajor Wergeland’s Stilling
som Chef for Armédepartementet. Han vandt
ved sin Imødekommenhed mod Stortingets
Ønsker med Hensyn til Hærens
Administration delvis Anerkendelse fra dettes Side,
men kom snart i Opposition til sin
Regeringschef og Flertallet af sine Kollegaer, da han
1872 sluttede sig til sin mere stortingserfarne
Kollega Dr. O. J. Broch’s Anskuelse om
Nødvendigheden af at sanktionere Beslutningen om
Statsraadernes Deltagelse i
Nationalforsamlingens Forhandlinger. Da den modsatte
Anskuelse sejrede og vandt Kongens Tilslutning
ved hans Diktamen af 28. Maj, efter
Stortingets Mistillidsadresse af 15. Maj, traadte
I. med Broch ud af Ministeriet og levede
derpaa i et tilbagetrukket Privatliv til sin Død.
(J. B. H.) Wt. K.
Irgens, Ole, no. Skolemand, f. i Bergen
6. Apr. 1829, d. smst. 14. Apr. 1906. I. blev
Student 1848, cand. theol. 1853 og var fra 1855
Bestyrer af en af ham oprettet Pigeskole i
Bergen til 1861, da han blev Skoleinspektør i sin
Fødeby, fra hvilken Stilling han tog Afsked
Oktbr. 1898. Allerede 1862 udgav han et
»Forslag til en ny Plan for Bergens
Almueskolevæsen«, af hvis Udvikling, baade for saa vidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
