Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isaachsen, Olaf - Isaachsen, Daniel - Isaacs, R. D. - Isaacsz - Isaak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Periode var saaledes udstillede paa den nord.
Kunstudstilling 1872 i København (»Munken
og Lægen ved den Syges Dødsleje« og »Et
litterært Fund«). Ligeledes forsøgte han sig i
det religiøse Maleri (Ecce homo, 1868, »Skt
Sebastian« o. fl.). Senere malede han
Landskaber, særlig Høststemninger, der udmærkede
sig ved deres fine, klare Tone og omhyggelige
Udførelse. Det no. Nationalgaleri ejer af ham
et »Loftsinteriør fra Sætersdalen« og flere
Billeder. I. var en kundskabsrig og gennemdannet
Mand med mange Interesser, navnlig havde
han betydelige hist. og arkæol. Kundskaber og
anvendte megen Tid og Interesse paa at
opspore for no. Kultur værdifulde Fortidslevninger
og søge dem bevarede for Eftertiden. Et
Vidnesbyrd om disse hist. Interesser er hans lille
kritiske Artikel (i »N. Hist. Tidsskr.«, 3. R. II)
om Altermaleriet af F. Barocci i Valle Kirke
i Sætersdalen samt hans Artikel om Th.
Couture i »Samtiden« IX. (Litt.: A. Aubert’s
Artikler i »Samtiden« 1898 og 1900 samt V.
Krag i Indledning til Katalog over
Mindeudstillingen over ham i Kria Kunstforening
1906).
(Fr. O.). C. W. Sch.
Isaachsen [’i.saksən], Daniel, norsk
Fysiker, f. 23. Juni 1859 i London, blev cand.
real. 1883. 1883—89, afbrudt ved et Studieophold
i Berlin 1886—87, var I. Assistent ved det
internationale Bureau for Maal og Vægt i Sèvres ved
Paris, 1889 blev han Universitetsstipendiat i
Fysik, 1891 Overlærer i Fysik og anvendt Fysik
ved Trondhjems tekniske Læreanstalt og fra
1893 Docent i Matematik og Fysik ved
Søkrigsskolen paa Horten. 1906—09 holdt han som
Prof. Birkeland’s Vikar Forelæsninger over
Fysik ved Univ. Foruden talrige Artikler om fys.
og elektrotekniske Emner i den tekn. Presse
og Dagspressien har han publiceret »Zur
Farbenlehre« (»Pflügers Archiv«, Bd 43, 1888) og
»Die Farbenänderung von Salzlösungen«
(»Zeitschrift f. phys. Chemie« 1891). Han har tillige
offentliggjort: »Lærebog i plan Trigonometri«
(1897), »Elektriciteten, en populær
Fremstilling« (1897), »Lærebog i Fysik« (1903, 2. Udg.
1905), »Lærebog i sfærisk Trigonometri« (1906)
m. m. I. er siden 1914 Norges Justerdirektør.
Isaacs [’a^izəks], R. D., se Reading.
Isaacsz [’i.sa.ks], 1) Pieter, holl., i
Danmark levende Historie- og Portrætmaler, f. i
Helsingør 1569, d. smst. 1625. Han var Søn af
Generalstaternes Agent i Helsingør, men kom som ganske
ung til Amsterdam, hvor han en kortere Tid
uddannedes under C. Ketel, derefter under J. van
Aken, hvem han fulgte paa Rejser i Tyskland
og Italien. I Holland, hvortil han vendte tilbage
c. 1590 — sit Hus i Amsterdam gav han Navnet
»Kronborg« —, vandt han som Maler en saa
god Position, at der fra Datiden kunde lyde
Beklagelse over, at Danmark berøvede Holland
denne Mester. Han var nemlig to Gange i
Danmark, som Christian IV’s betroede Maler. Første
Gang 1607—10, da han bl. a. malede det store
Dobbeltportræt af Kongen og hans Dronning
(Rosenborg). 1614 var han atter i Danmark og
fik sin Faders Stilling som Agent i Helsingør,
1616 forvistes han dog paa 3 Aar til
Amsterdam, men Kongens Gunst havde han i alt Fald
atter 1618, da det overdroges ham at købe god
holl. Kunst ind for Christian IV. Forvisningen
stod rimeligvis i Forbindelse med hans senere
Forhold i 1620, da han overbevistes om at have
drevet sv. Spionage for 400 Rbd. Cour. aarlig.
Han synes at have været dygtig som
Portrætmaler; foruden det alt nævnte Billede Portrætter
af Christian IV i Rosenborg og Berlins Gal. af
Palle Rosenkrantz (1622) m. fl. — Bl. hans
større Malerier til Rosenborg Riddersal nævnes
»Badende i en orientalsk Havn«, »Sultan med
Bygmester« og »Bakkanal«; hans »Maria’s
Bebudelse« til Bedekammeret i Frederiksborg
Slotskirke gik til Grunde ved Branden; de fleste
Felter i Rosenborg Audienssal, en Del lidet
originale Landskaber tilskrives I. Andre
allegoriske og historiske Billeder i Amsterdam (i
Rijksmus. bl. a. to store Skyttebilleder) og
Basel.
2) Isaac I., holl. Maler, f. i Amsterdam
1599, d. smst. c. 1648, var Søn og Elev af foreg.
Han lærte Malerfaget i Antwerpen og blev
efter en Rejse til Italien 1622 indskrevet i
Antwerpens Lukasgilde. Foruden i Antwerpen
virkede I. i Danmark, hjulpen frem af sin Fader.
Af hans dekorative Arbejder til et Loft i
Rosenborg kom »Et fyrsteligt Gæstebud« — et
godt og virkningsfuldt Arbejde i venetiansk
Stil — til Kunstmuseet, et andet Loftsbillede:
»Allegorien paa Øresund« ses nu paa
Kronborg. »Faeton’s Fald« i Gaunø-Saml. tilskrives
I. I. I Stil sluttede han sig væsentlig til Rubens.
Rijksmus. i Amsterdam ejer hans »Abimelech«.
(Litt.: K. Madsen, »Kunstens Historie i
Danmark«, S. 72 ff.).
A. Hk.
Isaak (byzantinske Kejsere). 1) I. I
Komnenos var den første Kejser i
Konstantinopel af Komnenernes Slægt, en gr. Adelsslægt,
som ejede betydelige Godser i Landet. Ved en
Revolution af Provinsadelen proklameredes han
til Kejser 1057, og efter en Sejr ved Nikaia
fortrængte han Kejser Michael VI fra Tronen.
Denne Begivenhed betegner en Sejr for det
gr. Aristokrati over det absolutistiske
Hofregimente. I. søgte at indføre Reformer i
Styrelsen, navnlig Besparelser, men allerede 1059
nødte en svær Sygdom ham til at nedlægge
Kronen og gaa i Kloster, hvor han døde et
Par Aar efter. Til Efterfølger indsatte han en
af sine Ministre, Konstantin X Dukas, men
denne viste sig som en udygtig Regent.
2) I. II Angelos var ligeledes den første
Kejser af sin Slægt, idet han ved et Oprør
fortrængte sin Forgænger Andronikos og besteg
Kejsertronen (1185). Som Kejser havde han at
kæmpe mod Opstande af Bulgarer og Vlacher,
som tilføjede ham fl. Nederlag, hvorimod det
lykkedes ham at fordrive de sicilianske
Normanner, som havde sat sig fast fl. St. i Riget.
Under det tredie Korstog viste han sig meget
uvillig over for Korsfarerne og sluttede endog
Forbund med Sultan Saladin, men tillod dog
Frederik Barbarossa at gaa over til Lilleasien.
Hans Ødselhed, navnlig ved kostbare
Byggeforetagender, medførte trykkende Skatter, og
den alm. Misfornøjelse gav sig 1195 Udslag i,
at I. blev styrtet af sin egen Broder (Alexios
III) og blindet. Men under det fjerde Korstog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
