Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ishus - Isia - Isiaci - Isidor den Hellige - Isidor fra Sevilla - Isidorus - Isigny - Ising - Isis (se Hornkoraller) - Isis (Gudinde)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Loftet, men dette vil i Reglen være mindre
bekvemt. I høje I. maa der ved Døren være en
lodret Stige (s) ned langs Isrummets Side, og
det er bekvemt at have en Tragt (t), forsynet
med Luger i forsk. Højde, hvorigennem Isen
kastes ned til det Sted, hvor den skal
anvendes.
Ved Fyldningen af I. gælder det om at faa
Isen pakket saa tæt som muligt, da Svindet
alene foregaar fra Isens Overflade og derfor
er lige stort, enten Isklumpen er kompakt ell.
fuld af Huller. — Kan der i isfattige Vintre
faas Sne, som i mange Henseender er lige saa
anvendelig som Is, bør Indfyldningen ske, naar
Sneen er i tøende Tilstand; thi først da kan
den stampes tilstrækkelig tæt sammen. (Se i
øvrigt Docent Fjord’s Forsøgsberetninger og
»Mælkeribruget i Danmark«).
B. B.
Isia [’i’-] (lat.), Fester for Gudinden Isis,
omtales ret jævnlig af rom. Forf. Apulejus har
skildret »Isis’ Skib«, 5. Marts i Korinth: Under
stor Højtid sendtes et rigt smykket Skib ud
paa Havet, som en Art Ofring for den
genaabnede Søfart. To andre Fester nævnes i April, en
Hovedfest for Isis og Serapis 1. Novbr. Vidt
udbredt i Romerriget var de Mysteriefester, hvor
kun de særlig indviede deltog. Trods et
Grundlag af betydeligt Værd udartede Isisfesterne
ofte og havde ikke altid godt Ry. Tiberius
skred ind mod dem; under Flavierne og
Antoninerne var de i megen Yndest.
H. A. K.
Isiaci (lat.), Præster for Gudinden Isis
ell. Tilhængere af Gudindens Dyrkelse,
navnlig de, som indviedes i Mysterierne. Det
hedder, at de bar linned Kittel og havde raget
Hoved. Ligeledes omtales Isiacæ, Kvinder i
Isis-Dyrkelse. De klædte sig som Gudinden og
bar i Processioner det raslende Sistrum.
H. A. K.
Isidor den Hellige, Munk i Pelusium i
Ægypten, f. i Alexandria c. 370, d. c. 440. »Han
gjorde sit Legem saa magert ved Arbejde og
sin Aand saa fyldig ved Studium af Skriften,
at han kom til at føre et Engleliv paa Jorden
og til at staa som en levende Støtte baade for
Munkelivet og Fordybelsen i Gud«, siger en
Samtidig. I. har efterladt over 2000 Breve og
Billetter til forsk. af sine Samtidige. (Litt.:
O. Bardenhewer, »Patrologie« [Freiburg
1894], S. 353 ff.]).
L. M.
Isidor fra Sevilla (Isidorus Hispalénsis),
sp. Biskop og Lærd, f. c. 560 i Cartagena, d.
636. Efter sin Broder Leander blev I. 600 ell.
601 Biskop i Sevilla, hvor han grundlagde en
klosterlig Skole. Han var en from og uhyre
lærd Mand og gaar som »den største
Ekscerpist og Kompendiator, der maaske nogen Sinde
har levet«. Ved sit Kompilationsarbejde
reddede han en Del af Oldtidens Viden for
Middelalderen, hvis Lærer han længe blev. Ved sin
Allegoriæ quædam sacræ scripturæ, hvori den
allegoriske Bet. af de bibelske Personer
angives, og ved Liber numerorum qui in sanctis
scripturis occurrunt, hvori Tallenes mystiske
Bet. forklares, fik han Bet. for Middelalderens
Kunst og Litt. I hans hist. Skr Historia
Gotorum, Vandalorum et Suevorum, Liber de
scriptoribus ecclesiasticis mærker man allerede
en sp. Nationalfølelse, skønt han selv var af
rom. Herkomst. Hans Hovedværker er
Sententiæ (dogmatisk, etisk, kirkeretsligt Indhold),
der nærmest er Uddrag af Augustin og Gregor
den Store, samt De officiis ecclesiasticis (om
de kirkelige Handlinger). I.’s Værker er bedst
udgivne af Faustinus Arevalo (I—VII, Rom
1797—1803). Hans sidste (ufuldførte) Arbejde
var Etymologiæ s. Origines, et af den tidlige
Middelalders ældste Forsøg paa en
Encyklopædi, en ukritisk Kompilation af ældre
Specialforfattere, men paaviselig i adskillige Aarh.
den hele occidentalske Kristenheds Skatkammer
for al Datidens verdslige og kristelige Viden,
meget brugt som Lære- og Læsebog ogsaa i
Skolerne. I.’s Skrifter i Migne, Patrologia
latina, Bd 81—86. (Litt.: G. Dzialowski,
»I. als Literaturhistoriker« [1898]).
L. M.
Isidorus, se Isidor.
Isigny [izi’nji], By i Nordfrankrig,
Landskabet Normandiet, Dept Calvados, ved Floden
Aure, kort oven for dens Udløb i Vire; (1906)
2549 Indb. Den har en Kirke fra Middelalderen,
Havn, Fiskeri. Udførsel af Smør og andre
Landbrugsprodukter.
G. Ht.
Ising d. s. s. Sletten (se
Flynderfisk).
Isis [’i.-], se Hornkoraller.
Isis [’i.-], gr. Navn paa en ægypt. Gudinde,
hvis opr. Navn synes at have været Isit, siden
Ise, en Form, der findes paa Koptisk og i
aramaiske Sammensætninger. I. var Datter af
Jordguden Geb ell. Keb og Himmelgudinden
Nut ell. Nuit. I. er Søster til Osiris, der tillige
er hendes Ægtefælle, og hun er Søster til
Nefthys. I. omtales ikke i de talrige
Gravindskrifter fra Memfis, fra den ældste hist. Tid
(4. og 5. Dynasti), hvorimod andre Gudinder,
særlig Hathor og Neith, ofte nævnes i disse.
Men allerede i en legendeagtig Fortælling (om
en Kvinde, der blev Moder til 3 Faraoner),
som angaar denne tidlige Tid (V Dynasti),
fremtræder I. som Skæbnegudinde, og snart kom
I. som Osiris’ Hustru p. Gr. a. den store Bet.,
som Osiris-Myten fik for alle Ægyptere, til
at spille en fremtrædende Rolle. Inden det
»gamle Rige«, Ægyptens ældste hist. Tidsrum,
var afsluttet, var det blevet en alm. anerkendt
Trossætning, at enhver Afdød blev til en ny
Osiris, ja til Osiris selv; og ligesom det var
lykkedes I. at faa hendes Ægtefælle Osiris efter
Døden kaldt tilbage til Livet, saaledes haabede
man, at I. paa samme Maade vilde tage sig af
enhver Afdød og faa ham kaldt tilbage til
Livet. Derfor afbildede man I. mangfoldige
Gange paa Mumiekister, paa de Gravtavler, man
indsatte i Gravkamrene o. s. v., ledsagede af
Formularer, i hvilke I. tilsiger den Afdøde sin
Beskyttelse, og hvilke man haabede saa at sige
vilde nøde I. til at tage sig af den Døde. I
denne hendes Omsorg for de Døde bistaas I.
trolig af sin Søster Nefthys, der ofte afbildes
ved Siden af ell. lige over for I. beskyttende
den Døde. Iflg. Osiris-Myten faldt Osiris som
Offer for sin Broder Set’s (Tyfon’s) Fjendskab.
Hans Legeme huggedes i fl. Stykker og
spredtes over hele Ægypten. Men den trofaste I.
vandrede rundt, samlede alle Stykkerne,
saaledes at hele Legemet atter var samlet, og ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
