- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
732

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ivar Vidfadme - Ivashinsov, Nikolaj - Iveland - Ivens, Roberto - Ivernia - Iversen, Iver Utzon - Iversen, Lars - Iversen, Peter Axel Thorvald - Iversnæs - Ivestryk - Ivigtit - Ivigtut

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indebrændte sig for at undgaa sin Fjende.
Senere giftede han sin Datter Aud den
Dybsindede med den da. Konge Hrørik og fik
derved Lejlighed til at spinde Rænker imod ham
og fælde ham. Saaledes underlagde han sig
foruden Sverige hele det gl. Skjoldungerige.
Han fik til sidst sin Død, da Odin forklædt
mødte ham om Natten og indlod sig i
Ordstrid med ham: da han vilde søge sin
Modstander med Vaaben, styrtede han i Søen fra
Skibet og druknede. Hans Dattersøn Harald
Hildetand arvede Riget. — I.’s Historie
tilhører det Afsnit i da. Sagnhistorie, hvor det
er vanskeligt at skelne imellem hist.
Grundlag og senere Opdigtning. (Litt.: A. Olrik,
»Danmarks Heltedigtning« III [endnu ikke
udkommet]).
(A. O.). H. El.

Ivashinsov [iva’зinzåf], Nikolaj, russisk
Hydrograf, f. 1. Maj 1819, d. 25. Jan. 1871,
undersøgte 1853 Sir Darja’s nedre Løb og var
derefter Chef for en Ekspedition til
Undersøgelse og Kortlægning af det kaspiske Hav.
Resultaterne af dette Arbejde udkom 1866—69
i Petrograd i to Bd med Atlas. Bl. a. Arbejder
har han udgivet et Værk om russ.
Jordomsejlinger, der udkom 1849—50. I. var ved sin Død
Kontreadmiral og Præsident for den
matematiske Sektion af det kejserlig geografiske Selskab
i Petrograd.
M. V.

Iveland, Herred, Sætersdalens
Sorenskriveri i Aust Agder, Fylke, (1920) 1002 Indb.,
er Sorenskriveriets sydl. Herred; det ligger paa
Østsiden af Otteraaens Dalføre og er opfyldt
af skovbevoksede Aase, som kun undtagelsesvis
naar nogen større Højde, Solbergheia og
Kvashammeren i den nordligste Del gaar næppe
op til 500 m, og det sydlige Partis højeste
Punkt, den isolerede Mjaalandsknude, er kun
389 m høj. Fjeldet gaar over i de tilgrænsende
Herreder og danner Skellet mellem Otteraaen
og Topdalselven; det gennemskæres af talrige,
men ikke særdeles markerede Dalfører, der
krydser hverandre i alle Retninger. Det mest
udprægede er det omtr. i Midten af Herredet
fra N. mod S. gaaende Dalføre, som dannes
af Frøisaaen. Den dyrkbare Mark findes dels
i Dalene, dels paa Aasene, til Dels endog højt
oppe; bedst bebyggede er Frøisaaens Dalføre,
de Dale, som forgrener sig i Trakten om
Iveland Kirke, og Fjærmodalen, hvorimod
Otteraaens Dalføre Torrisdalen kun har en enkelt
Gaard hist og her. Saakaldte Heigaarde
forekommer lige op mod Aasenes Toppe. Større
Gaarde er kun faa. Herredet er Anneks til
Evje Præstegæld, Agerbrug og Fædrift har Bet.,
den sidste dog mindre p. Gr. a. de mindre
gode Græsgange og Fjeldbeiter; størst Bet. har
Skovbruget, Furu og Gran samt forsk.
Løvtræer; bl. a. dækker Eg den vestlige Del af
Fjeldet og giver adskillig til Salgs. Der er fl.
Sav- og Møllebrug og en Del Feltspatbrud.
Saavel ved Hornesund som ved Frøisaaens Udløb
i Otteraaen findes Færgesteder, hvorved
Forbindelse vedligeholdes med Sæterdalsbanen, som
følger Otteraaens højre Bred. I. Sparebank,
oprettet 1867. Antagen Formue 1917 3,7 Mill. og
Indtægt 321439 Kr. Herredets Areal er 236,4
km2, hvoraf 12,4 km2 Indsøer, 3,4 km2 Ager og
Eng, 150 km2 Skov.
(J. F. W. H.). M. H.

Ivens [i’vaol∫?], Roberto, portug.
Søofficer og Rejsende (1850—98), foretog
Udforskningsrejser 1877—79 og 1884—85 i Sydafrika
sammen med Capello.

Ivernia, d. s. s. Hibernia, Oldtidsnavn
for Irland.

Iversen, Iver Utzon, dansk Forf., f. i
Haderslev 14. Marts 1862, d. som Læge i Nørre
Nebel 19. Jan. 1892. Han har skrevet en
Samling Noveller »Unge Piger« (1883) og et lille
Skuespil »Nuancer« (1887), vidnende om et smukt
Talent og en Del Paavirkning fra J. P.
Jacobsen og H. Bang.
V. V.

Iversen, Lars, dansk
Livsforsikringsmatematiker (Aktuar), f. 14. Septbr 1874 i Skaarup
ved Svendborg, blev Student 1893, studerede
Matematik og blev cand. mag. 1898. Efter et
Par Aar at have virket som Lærer ansattes han
1901 som Beregnerassistent i Statsanstalten
for Livsforsikring, hvor han 1907 blev
Fuldmægtig, 1911 matematisk Direktør og 1919
administrerende Direktør (Forretningsfører). Efter et
Par længere Studieophold i Udlandet —
1903—04 i London og 1910 i U. S. A. — erhvervede
I. sig 1910 den filosofiske Doktorgrad paa en
Afh. om »Dødeligheden blandt Forsørgede«, og
da der 1916 ved Universitetet oprettedes et
Docentur i Forsikringsmatematik valgtes I. til
den ny Lærerpost, som han imidlertid
fratraadte 1919, da han udnævntes til adm.
Direktør i Statsanstalten. I. har offentliggjort fl.
forsikringsmatematiske Arbejder, bl. a. om
Livrentedødelighed og om Pensioneringsforhold i
den danske Embedsstand.
Chr. T.

Iversen, Peter Axel Thorvald, dansk
Læge, f. 20. Aug. 1844 i Helsingør, d. 22. Novbr
1892 i Kbhvn. I. tog Lægeeksamen 1870, blev
Reservekirurg paa Kommunehospitalet i Kbhvn
1872 og fik s. A. Univ.’s Guldmedaille for en
Afh.: »Prostatas normale Anatomi«, Dr. med. 1874
(Hypertrophia prostatæ), Kommunelæge
1877—80, Læge ved Brandkorpset 1880—84,
Overkirurg ved Kommunehospitalet 1884, tit. Prof.
1888. I. var en udmærket Kirurg, der havde
en meget stor Praksis og med stor Dygtighed
og Dristighed udførte talrige Operationer. Han
var en dygtig Lærer og flittig kirurgisk Forf.
J. S. J.

Iversnæs, se Wedellsborg.

Ivestryk [’a^ivz-], en af Amerikaneren Ives
opfundet Maade at reproducere Billeder. Et ved
Pigmenttryk fremstillet Gelatinerelief
indsværtes med Trykfarve og presses derefter mod
kornet Papir, og det saaledes fremkomne kornede
Billede overføres paa Zink ell. litografisk Sten.
C. E. A.

Ivigtit, se Glimmer.

Ivigtut, ved Arsuk Fjord paa Grønlands
Vestkyst, 61° 12’ n. Br. og 48° 11’ v. L. Det er
det største Bjergværk i Grønland. Her brydes
Kryolit af »Kryolit-, Mine- og
Handels-Selskabet« i Kbhvn, som til den danske Statskasse
betaler en Afgift i Forhold til Mængden, der
udføres. Den sidste Koncession gælder for et
Tidsrum af 26 Aar fra 1. Jan. 1914 at regne.
Der udskibes aarlig gennemsnitlig 5700 m3.
Arbejdsstyrken ved Brudet bestaar af Europæere
c. 110 Mand, hvoraf kun Halvdelen bliver
deroppe om Vinteren.
G. F. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0748.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free