Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jaffa - Jaffé, Ernst - Jaffé, Filip - Jaffna - Jaffnapatam - Jafnhaar - Jagannath
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lægger til; thi alle Fartøjer maa ankre i en
ikke ringe Afstand fra Kysten, og al
Landsætning sker ved Baade. Senere opførtes Mure
om J., som først for nylig er opgivne. Napoleon
tog J. med Storm 1799; siden besatte
Engelskmænd og Tyrkere Byen. Ibrahim Pasha
indtog J. 1832, men 1841 kom den tilbage under
Tyrkerne. I de sidste Aar er den gaaet stærkt
fremad. Man anslog 1900 Befolkningen til 35000
(23000 Muhammedanere, 7000 Jøder, 5000 Kristne).
Ikke faa Europæere har nedsat sig i J. 1868
grundedes 1/2 km NØ. f. Byen af det 1860 fra
Württemberg udgaaede fri Religionssamfund
»Tempel« en tysk Koloni. Siden er en anden,
Sarona, 3 km længere mod NØ., kommen til.
Om disse Koloniers Tilstand lyder
Beretningerne noget forskellige. Efter
Tyrkerherredømmets Fald er Forholdene i Kolonien naturligvis
ikke lidt forbedrede. Der drives bl. a. Vinavl.
Uden om J. strækker sig et 3 km langt og 2
km bredt Bælte af Orangehaver, der giver et
rigt Udbytte af store Appelsiner. Husene i J.
er godt byggede, af Sten. Værelsernes Loft er
hvælvet, Husene har dog næsten flade Tage.
I J. lander aarlig mangfoldige Rejsende og
Pilegrimme. Tidligere maatte alle tilbagelægge
Rejsen til Jerusalem til Hest ell. til Fods. For
en Snes Aar siden anlagdes en Kørevej og 1890
en Jernbane til Jerusalem, der aabnedes 26.
Septbr 1892. Den har en Sporvidde af 1,04 m,
en Længde af 87 km og byggedes af et fr.
Selskab for 8500000 frc. Stationen i J. ligger 1/2
km NØ. f. J. Da der i de senere Aar er
kommet fl. Jernbaner til, som krydser ell. berører
Banen til Jerusalem, kan man fra J. nu rejse
langt med Bane; men for Rejsendes Ophold
og Bekvemmelighed er der endnu kun sørget
yderst mangelfuldt. Til Nablus fører nu en 68
km lang Kørevej; en anden gaar til Hajfa. J.
ligger paa Klippebund. Parallelt med Kysten
gaar et Rev med store Sten, der kun yder
ringe Beskyttelse for Landingen ved den Ø.
derfor liggende Kaj. Ved vestlige Storme er
Landsætning næsten umulig. Alligevel er den
aarlige ud- og indskibede Varemasse ikke
ringe. Der udføres Olie og Vin. Indførselen
bestaar af europ. Fabrikvarer og Fødemidler til
Jerusalem’s Forsyning m. m. 1895 havde
Eksporten en Værdi af 11 Mill., Importen af 8
Mill. frc. I Oldtiden havde J. maaske S. f.
Byen en Havn, som nu er sandet til.
V. S.
Jaffé [ja’fe], Ernst, tysk Kunsthistoriker,
f. 1873, d. 1916, har bl. a. skrevet en Biografi
om J. A. Koch og udg. Vasari paa Tysk.
A. Hk.
Jaffé [ja’fe], Filip, tysk Historiker, f.
17. Febr 1819 i Posen, d. 3. Apr. 1870. Som Elev
ved Ranke’s hist. Seminar i Berlin var han
maaske mere end nogen anden paavirket af sin
Lærers kritiske Sans, og ægget af en stor
Produktionslyst vandt han allerede 1843 Univ.’s
Pris for sin »Gesch. d. deutschen Reiches unter
Lothar dem Sachsen« (1843), der hurtig
efterfulgtes af »Gesch. des deutschen Reiches unter
Konrad III« (1845), Arbejder, der er byggede
paa et indtrængende Kildestudium og skrevne
med den største Objektivitet. 1851 udkom hans
Hovedværk Regesta pontificum Romanorum ad
annum 1198 (1851, 2. Udg. 1885-88), en med
uhyre Flid og udmærket Dygtighed udarbejdet
Fortegnelse over de ældste bevarede Pavebreve.
Han havde vundet sig et anset Navn, men som
Jøde var han udelukket fra den akademiske
Lærervirksomhed, og med den ham egne
Jernflid studerede han nu i fl. Aar Medicin, indtil
han endelig 1854 ansattes ved det store
Udgiverforetagende Monumenta Germaniæ; p. Gr.
a. Strid med Selskabets Leder forlod J.
imidlertid 1863 denne Stilling, hvortil han var
skikket som faa. Som den første Jøde i Preussen
var han 1862 blevet udnævnt til Prof. extraord.
i Historie i Berlin og fortsatte nu sin kritiske
Virksomhed ved Udgivelsen af den fortrinlige
Kildesamling, Bibliotheca rerum Germanicarum
(6 Bd. 1864—72); J., der heri viste sig som sin
Tids skarpsindigste Palæograf og Udgiver, led
imidlertid under en stærk Melankoli, som hans
intense Arbejde ikke kunde dæmpe, og
berøvede sig til Slut Livet ved Selvmord.
M. M.
Jaffna [’djafna], se Djafna.
Jaffnapatam [’djafna-], d. s. s.
Djafnapatam, se Djafna.
Jafnhaar [’javnha.r] (egl. »jævnhøj«, den lige
saa høje) er i nord. Mytologi Navn paa en af
Personerne i den tredobbelte Odinskikkelse,
saaledes som den fremtræder i Gylfaginning. Kong
Gylfe kommer under Navnet »den Gangtrætte«
til Valhal og træffer der tre Konger, som
sidder i tre Højsæder, det ene over det andet,
og deres Navne er Haar (den høje), J. og
Thriðe (den tredie), og indlader sig i
Samtale med dem; denne Samtale er Rammen om
den i Gylfaginning fremsatte Gudelære.
G. K-n.
Jagannath (»Verdens Herre« ɔ: Vishnu ell.
Krishna; Engelsk Juggernaut), berømt
Helligdom i Puri i Orissa. Pagoden er i nordindisk
Stil (fuldendt 1198 e. Kr.), aarlig besøgt af
50000-300000 Pilegrimme (hvoraf mindst 5/8
Kvinder) fra alle Egne af Indien; den er
omgivet af en høj Mur, indenfor hvilken der er
c. 120 Templer for lige saa mange Former af
ind. Guder, hvorfor den, skønt egl. vishnuitisk,
besøges af Folk af alle Sekter. Guden J.’s
Billede er ganske raat, uden Arme. Der bringes
blodige Ofre til Durga, ellers ublodige. Af de
24 aarlige Fester er Vognfesten (ruthayatra),
ved Regntidens Beg. i Juni ell. Juli den
vigtigste; J.’s Billede anbringes paa en 8 m høj og
11 m lang og bred Vogn med 16 Hjul paa 2 m’s
Diameter og hans Broders og Søsters paa lidt
mindre Vogne og trækkes, først af frivillige
Pilegrimme, derefter af 4200 lejede Bønder,
til sit Landsted knap 2 km fra Templet,
hvilket p. Gr. a. Hjulenes Indsynken i Sandet tager
fl. Dage; derefter trækker Bønderne dem
tilbage igen. Da de tilstedeværende Pilegrimmes
Antal paa disse Dage kan løbe op til over 140000
paa een Gang, der maa slæbe paa de tunge Vogne
i den brændende Sol og for største Delen allerede
forud er stærkt medtagne af Rejsen, som de
allerfleste foretager til Fods, er Dødsfald og
Kolera næsten uundgaaelige; men den i alt Fald
tidligere alm. udbredte Forestilling, at Folk i
Massevis lod sig knuse under Hjulene, er
aldeles ugrundet; har noget saadant overhovedet
fundet Sted, har det kun været ganske
sjældne og enestaaende Tilfælde, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
