Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jakob's Brev - Jakobsbrønden - Jakobselv - Jakobsen, Jakob - Jakobshavn - Jakobsit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestemme nærmere end engang i første Halvdel
af 2. Aarh.; dog har maaske Aarene 100—120
størst Sandsynlighed. Som Adressater er
nævnt »de tolv Stammer i Adspredelsen«; hvis
Forf. er »Jakob, Herrens Broder«, maa derved
være tænkt paa de Jødekristne, der boede rundt
omkr. i den rom. Verden; stammer Brevet
derimod fra 2. Aarh., sigtes der ved »de tolv
Stammer« til alle Kristne; de udgør »det sande
Israel«, Arvetager af alle det jødiske Folks
religiøse Goder, som »Israel efter Kødet«
mistede ved deres Forkastelse af Messias; og
ogsaa de Kristne levede jo paa den Tid »i
Adspredelse«, nemlig i smaa Menigheder spredt
rundt omkr. iblandt Hedningerne. —
Kommentarer paa Norsk af S. Odland (1889), paa
Tysk af H. v. Soden (3. Opl. 1899), H.
Windisch (1911) og M. Dibelius (1921), paa
Engelsk af J. Mayor (3. Opl. 1910) og J.
Ropes (1916).
H. M.
Jakobsbrønden nær ved Sychar (ved
Sikem), hvor Jesus havde sin Samtale med den
samaritanske Kvinde (Joh. 4), var iflg. Datidens
Tradition gravet af Patriarken Jakob.
Traditionen siden 4. Aarh. e. Kr. identificerer den
med en Cisterne NØ. f. Garizim. Den findes i
Krypten af en Kirke fra Korstogstiden, er 2,3
m i Diameter og 23 m dyb, men om Sommeren
uden Vand.
J. P.
Jakobselv, østre, paa Russisk »Vuorjema«,
er den østlige Grænseelv mellem det tidligere
russiske Guvernement Archangel (nu
Finland) og Finmarkens Fylke. Henimod 40
km lang har den sit Udspring mellem
Fjeldene S. f. Jarfjorden, løber først mod Ø. ud i
Jakobselvsvand, derpaa mod N. gennem
Langvandet, hvorpaa den i mange Bugtninger med
et jævnt stærkt Fald uden at danne nogen egl.
Fos løber ud i Nordishavet. Den russiske
Bebyggelse er samlet i en liden Landsby, hvor
ogsaa et Kapel er opført, den norske er mere
spredt; ogsaa for den er (1873) opført et Kapel
paa en dominerende Plads under Fjeldet, det
føier Navn af Oscar II’s Kapel og benyttes som
Sømærke. Selve Dalen er temmelig aaben og
flad og i sin nedre Del opdyrket paa norsk
Side; til de her anlagte Gaarde fører en 8 km
lang Vej, Elven er ogsaa her farbar for Baade;
i den øvre Del er Birkeskoven tættere, og her
er gode Beitesmarker, navnlig for Ren.
(J. F. W. H.). M. H.
Jakobsen, Jakob, færøsk Filolog, f. 22.
Febr 1864 i Thorshavn paa Færøerne, d. i
Kbhvn 13. Aug. 1918. Student 1883, cand. mag.
1891. J. havde tidlig Interesse for Sprog. I sine
Studenteraar hjalp han Provst Hammershaimb
med Udgaven af »Færøsk antologi« og
forfattede en stor færøsk Ordsamling, som blev trykt
1888—91 som 2. Bd af Antologien. Det flg. Aar
begav han sig paa en 3-aarig sproglig Studierejse
til Færøerne og Shetlandsøerne (1892—95), hvor
han undersøgte de gammelnordiske Dialekter.
Han vendte tilbage med rigt Udbytte og udgav
1897 en Afh. for Doktorgraden om »Det norrøne
Sprog paa Shetland«. S. A. offentliggjorde J.
paa Shetland et Skr om The dialect and
placenames of Shetland. Paa Færøerne havde han
ogsaa indsamlet »Færøske folkesagn og
eventyr«, som han udgav 1898—1901. Samtidig
offentliggjorde han ogsaa en større Afh. om
»Shetlandsøernes Stednavne« (i »Aarb. f. n. Oldkh.«
1901). Derpaa begyndte han paa en
»Etymologisk Ordbog over det norrøne Sprog paa
Shetland«, som begyndte at udkomme 1908, og
hvoraf var trykt til »wir«, da han døde. Denne
Ordbog blev hans Hovedværk, skønt han ikke
naaede at skrive den store planlagte
sproghistoriske Indledning til den, som han selv
mente vilde blive det vigtigste af det hele.
Under Udarbejdelsen af Ordbogen foretog han
fl. Studierejser til Færøerne og de skotske Øer,
som han lagde under den nordiske
Sprogvidenskabs Omraade. Paa Orknøerne samlede han
Materiale til en Fremstilling af de nordiske
Sprogelementer der, og Foraaret 1914 blev han
kaldt til Universitetet i Aberdeen for der at
holde Foredrag over det nordiske Sprog paa
de skotske Øer, men heri blev han afbrudt af
Verdenskrigen. Af J.’s mindre, sproglige
Afhandlinger bør en om »Stednavne og
Personnavne i Normandiet« med særligt Hensyn til
den nordiske Bosættelse (i »Danske Studier«
1911) særlig fremhæves. Af hans senere Skr
ang. Færøerne er en Bog om Digteren Poul
Nolsøe (1912) den betydeligste. J. udgav ogsaa
nogle isl. Sagaer »Austfirðinga sögur«
(1902—03), samt et Diplomatarium Færoense (1907).
(Litt.: »Norsk Folkekultur« [1918]; »Arsrit
hins íslenska Fræðafjelags« [Kbhvn 1919]).
B. Th. M.
Jakobshavn, Koloni ved Disko Bugt paa
Grønlands Vestkyst, 69° 13’ n. Br. og 51° 0’
v. L. J. er anlagt 1741 og opkaldt efter
Købmand Jacob Severin, der dengang havde
Monopolet paa den grønlandske Handel.
Grønlænderne kalder den Ilulissat ɔ: »Isfjeldene«.
Ved Kolonien med nærliggende Bopladser bor,
foruden Handelspersonalet, Præst og Læge, c.
370 Indfødte, medens der i hele Distriktet er
c. 600 Mennesker. Den er Hovedplads for Fangst
af Hellefisk. Ved J. findes Kirke,
Kateketskole og Sygehus. — J.-Distrikt har en
Udstrækning af 46 Sm., men kun en Bredde
mellem Ydergrænsen og Indlandsisen af 15—20
Sm og begrænses mod S. af J.-Isfjord. Distriktet
omfatter foruden Kolonien J. Udstederne
Rodebay og Ata. — J.-Isfjord er c. 20 Sm
lang og 3 Sm bred. I Fjordens Indre udmunder
en stor Bræ, der har en lodret Væg over
Vandets Overflade af c. 70 m’s Højde. Den skyder
ud med en Hastighed, der er maalt over 20 m
pr Etmaal. Den afgiver mange og store
Isfjelde, der naar en Højde af over 100 m over
Vandet, og Fjorden er altid tæt pakket med Is.
I Mundingen af Fjorden findes den saakaldte
»Isfjeldbanke«, hvor de store Isfjelde, som
føres udefter, løber paa Grund og staar fast,
indtil de ved Afsmeltning er blevne saa lette,
at de ved Højvande kan flyde over Grunden.
De samme Isfjelde kan undertiden staa der
aarevis.
G. F. H.
Jakobsit, et Mineral af Spinelgruppen,
væsentlig sammensat MnO.Fe2O3. Det er sort
metallisk og forekommer som oktaedriske
Krystaller i kornet Kalk ved Jakobsberg o. a. St. i
Vermland.
(N. V. U.). O. B. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
