- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
814

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Forfatning, Forvaltning og Finansvæsen) - Japan (Industri)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overhuset, der stadfæstes af Kejseren paa 7
Aar. Desuden kan Kejseren paa Livstid
udnævne indtil lige saa mange Medlemmer som
Adelens Repræsentanter, i alt findes af denne
Klasse 59 Medlemmer. Overhuset tæller altsaa
252 Medlemmer. Underhuset tæller 300
Medlemmer, der ikke maa være under 30 Aar og
vælges paa 4 Aar af alle mandlige Borgere
over 25 Aar, som betaler en direkte Skat til
Staten af mindst 15 Jen. For at være valgbar
maa man mindst betale samme Skat; dog er
Officerer, Præster og de fleste Embedsmænd
ikke valgbare. Kejseren udnævner begge Huses
Formænd. Rigsdagsmændene faar Diæter med
Undtagelse af de 3 højeste Klasser af Overhuset
ɔ: de fødte Medlemmer. Forvaltning. Det
egl. J. inddeles i 3 Fu (Tokio, Osaka og Kioto),
der styres af Guvernører, og 35 Ken, hvortil
kommer Jeso med 3 Ken, Kurilerne,
Bonin-Øerne og Riukiu-Øerne hver med 1 Ken og
endelig Fbrmosa. Amterne (Ken) deles i 804
Gun ell. Kori (Landdistrikter) og 42 Shi
(Bydistrikter). Kommunernes Selvstyre er indført
1889. Statens Indtægter og Udgifter
fordelte sig i Finansaaret 1917—18 paa
følgende Maade:
Indtægt.Mill. Jen
Told35238460
Grundskat72275789
Indkomstskat66462095
Accise121131051
Andre Skatter73260363
Indtægt af Statens Ejendomme199715166
Stempelafgift37777996
Andre ordinære Indtægter36822099
Ekstraordinære Indtægter180622461
I alt823305480
Udgift.Mill. Jen
Civilliste4500000
Udenrigsministeriet5766713
Indenrigsministeriet15394458
Finansministeriet193190601
Krigsministeriet84394336
Marineministeriet51620470
Justitsministeriet13528624
Undervisningsministeriet20959463
Agerbrugs- og Handelsministeriet8012370
Samfærdselsministeriet80016181
Ekstraordinære Udgifter343322174
I alt820705390

M. V.

Industri.

J. er i Besidddelse af betydelige
mineralske Rigdomme, hvis Udnyttelse er i stærk
Fremskriden, efter at Minerne er kommet i
rationel Drift og moderne Teknik bragt i
Anvendelse. Størst Bet. har Kullejerne. De
største findes paa Jeso og Kiushiu samt paa en
lille Ø, Takashima, S. f. Nagasaki. Udbyttet
var 1910 15 Mill. t og 1917 c. 26 Mill. t.
Oliekilder findes ved Nagaoka (paa Vestsiden af
Jeso) m. fl. St. Udbyttet af Raapetroleum har
i de senere Aar været 4 1/2 Mill. hl aarlig.
Forsyningerne af Kul og Petroleum er vel ikke
tilstrækkelige til Landets Behov; men
Indførslen af Kul udgør dog kun 5 à 10 % af
Produktionen og hidrører for største Delen fra J.’s
Besiddelser i Kina. Kobbergruber drives bl. a.
i Ashio ved Nikko (N. f. Tokio) og i Bashi;
den samlede Kobberproduktion er fra 1910—17
steget fra 40000—100000 t, hvoraf en stor Del
udføres. Af Jern m. v. udvindes 600000 t nu
mod kun 1/4 heraf for faa Aar siden. Bl. andre
mineralske Produkter kan nævnes Bly, Zink,
Antimon, Mangan, Krom, Fosfor, Asfalt og
Kaolin. Ligeledes udvindes Sølv og Guld, men
kun i ringe Mængder. Det samlede Antal
Miner i Drift er c. 2200 med 400000 Arbejdere;
Produktionens Værdi er for 1918 opgjort til
1100 Mill. Kr. Udvindingen af Havsalt, der
foregaar i mange Smaabedrifter langs Kysterne,
anslaas til 600000 t.

J.’s Hovederhverv er stadig Agerbruget trods
Industriens stærke og til Dels kunstigt
fremelskede Udvikling i den sidste Menneskealder.
J.’s opr. Industri har et ganske
haandværksmæssigt og for en stor Del
kunstindustrielt Præg; i Smaaværksteder arbejder den
enkelte Mand med sin Familie efter de fra
Fædrene nedarvede Metoder. Til det daglige
Livs Behov kræves ikke mange industrielle
Fornødenheder. De alm. Beboelseshuse er let
opførte af Bambusstænger og Papir, Møbler og
Husgeraad er der kun lidt af, Levemaaden er
yderst enkel; Vævning og Syning foregaar i
Hjemmene. Indkøbet af Industriprodukter til
alm. Forbrug er derfor af forholdsvis lille
Omfang. Men visse specielle Industrier har
dog fra gl Tid naaet en betydelig Udbredelse
og en høj Udvikling; særlig maa fremhæves
Silketilvlrkning i dens forsk. Trin: Avl af
Raasilke, Spinding og Vævning; Metalforarbejdning,
f. Eks. af Sværd, Rustninger og Bronzesager,
bl. a. til Udsmykning af Templer; Træskæring
og Lakarbejder; den japanske Lak adskiller
sig fra den europ. ved at være et rent
vegetabilsk Produkt, en Saft, der flyder af
Laktræets Bark (urushi), og ved sin særlige
Haard-hed og Glans. Sammen med Træarbejder maa
nævnes Arbejder i Horn, Ben, Elfenben,
Skildpaddeskal o. l. bl. a. til Dekoration af fine
Møbler. Tilvirkning af Porcelæn og Fajance har
Japanerne lært for Aarh. siden af Kina, og det
samme gælder Tilvirkning af Papir; videre maa
nævnes Straafletning, som der i J. er stor
Brug for, og Tilvirkning af Soya (Sovs af
Soyabønner) og af Sake (Risbrændevin) som
Industrier, der allerede var af Bet. i det gl. J.
I »Oplysningens Tidsalder« og særlig i de
sidste Decennier har Industri under moderne
kapitalistiske Former, med store Fabrikker ell.
Hjemmearbejdere som Leverandører til store
Handelshuse, dels for en stor Del overtaget de
gl. hidtil haandværksmæssig drevne Industrier,
dels indført ny, i J. hidtil ukendte Industrier:
Jernskibsværfter, Tændstik- og
Konservesfabrikker m. fl. Udviklingen af J.’s
Krigsberedskab til Lands og til Vands, de heldigt
førte Krige med Kina og Rusland, Rigets
Udvidelse og dermed flg. forøgede Muligheder for
Fremskaffelsen af Raastoffer og Afsætningen af
Fabrikater har stærkt fremmet den industrielle
Udvikling; fra først af hemmedes denne dog
noget ved Japanernes Tilbageholdenhed over
for at anbringe Kapital i Aktieforetagender o.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:51 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/12/0830.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free