Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Litteratur) - Japan (Kunst og Kunstindustri)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Dai-nihonsji, et stort Værk i 240 Bøger fra
17. Aarh., skrevet af fl. Forfattere, den saakaldte
Mito-Skole (efter Opfordring af Fyrsten i Mito).
Det benyttes ofte af senere Historikere. Af
Nippon-vo-daï-itsi-ran har Klaproth givet et
ikke altid fuldt paalideligt Uddrag i Annales
des Empereurs du Japon (Paris 1834).
Nihonguaisji (overs. af Satow) skyldes Rai-Sanijo
(1780—1832) og er skrevet paa Kinesisk (udg.
1827 i 22 Bd). Det behandler de gl. adelige
Familiers Historie, særlig deres idelige Fejder og
Kampe om Magten. Hver Familie behandles for
sig og fra Familiens Standpunkt, saa at samme
Begivenheder kan findes fl. Gange fortalte.
Alligevel bruges det meget. Et andet Værk
behandler to store Familiers, Taira’s og
Minamoto’s Kampe. Et historisk-kronologisk Værk
Vakan-nen-kei er udgivet og oversat af Hoffmann:
»Geschichts-Tabellen von Japan« (Leyden 1845
i »Archiv«). J.’s Geografi og Topografi
er behandlet i mange Værker, ofte med stor
Omhyggelighed. Man har ligeledes mange Kort
over J. ell. Dele af Landet; de skyldes alle
Japanerne selv og er ikke Efterligninger af
europæiske Kort. Naturvidenskaberne er
ligeledes Genstand for udbredt Interesse og
behandles i ikke faa Skr. Der gives ogsaa talrige
teknologiske Værker. Synspunktet er
i dem altid mere praktisk end egl.
videnskabeligt. En Videnskabsgren, der blomstrer, siden
J. begyndte at skride frem i Civilisation, takket
være Paavirkning fra Kina, er
Sprogstudiet. Man dyrkede først med megen Flid
Kinesisk og søgte at gøre sig rede for Sprogets
og Skriftens Ejendommeligheder. Der haves
saaledes fl. jap.-kin. Ordbøger. Siden optoges
ogsaa Studiet af andre Sprog, Koreansk, Aino,
endog Sanskrit; og man forfattede Skr om disse
Sprog. I nyere Tid er det særlig europæiske
Sprog, som dyrkes ivrig, Adgangen til at lære
dem søges lettet ved jap. Lærebøger om disse
Sprog. Ordsprog er udgivne med Oversættelse
af Steenackers og Ouéda Tokounosouké: Cent
proverbes (Paris 1885), af Ekmann, af C.
Valenziani o. a. (Udvalg af jap. Ordsprog,
»Illustreret Tidende« 1893, S. 161); moralske Skr af
L. de Rosny:. L’enseignement de la jeunesse
(Paris 1876) o. a.; Lovsamlinger bl. a. af Appert:
Un code japonais au VIII. siècle i Nouvelle
Revue hist. de droit, XVI (Paris 1892).
En i J. meget yndet Gren af Litteraturen
dannes af Encyklopædierne, hvoraf der
gives adskillige. Paa Teknologi lægges der i
disse særlig Vind. Om Indhold og Anlæg af en
saadan jap. Encyklopædi har Abel Rémusat i
Notices et Extraits, XI (Paris 1827) givet en
Udsigt. En Afdeling af den jap. Litteratur, der
i de senere Aar har taget et uhyre Opsving, er
Blad- og Tidsskriftslitteraturen, den periodiske.
Om denne periodiske Litteratur se M.
Courant, La presse périodique japonaise i Journal
Asiatique (Decbr 1898). (Litt.: Bousquet,
Le Japon de nos jours [Paris 1877]; A.
Baumgartner, »Geschichte der Weltlitteratur«, II
[Freiburg 1897]. Af Fremstillinger hvilende paa
selvstændige Kildestudier kan nævnes: W. G.
Aston, A History of Japanese Literature
[Lond. 1899]; Tomitsu Okasaki, »Gesch.
der jap. Nationallitteratur« [Leipzig 1899]; K.
Florenz, »Gesch. der jap. Literatur« [i
»Literaturen des Ostens«, Bd X 1905—06 og »Kultur
d. Gegenwart«, Teil I, Abt. VII, »Die
orientalische Literaturen«, 1906]; endvidere, bygget paa
Aston, Georg Brandes, »Japansk
Litteratur« [1899; »Saml. Værker«, XI, 1902];
Valdemar Schmidt, »Østasiens Litteratur« [»Ill.
Verdens-Litteraturhistorie«, Bd I, 1901]; smlg.
ogsaa A. B. Mitford [Lord Redesdale],
Tales of Old Japan, 2 Bd, 1871 [talrige Nyudg.],
samt Værker og Oversættelser af Lafcadio
Hearn og B. H. Chamberlain).
F. de F.
Kunst og Kunstindustri.
Ganske ulig Europas Kunst i Væsen og Karakter,
lader J.’s sig næppe nok indordne i det Skema,
som hos os har alm. Gyldighed. Den jap.
Bygningskunst er ikke af fremragende
kunstnerisk Bet. Bygningerne er saa godt som
udelukkende Træbygninger, en Stenarkitektur
egner sig ikke for Landets vulkanske Jordbund.
Af Pragtbygninger findes kun faa. De
vidtstrakte, i Reglen brogetfarvede buddhistiske
Templer, hvis svære Tage har konkave
Konturer, slutter sig til kin. Forbilleder, der opr.
har søgt deres Mønstre i Indien. Anlæggene
vidner om Bygmestrenes fine Sans for den
rent landskabelige Skønhedsvirkning. De
ældste Templer findes i Kioto og Nara.
Gravtemplet i Nikko for Shogunen Ijejasu udmærker sig
især ved dets pragtfulde og nydelige Udstyr
af Træudskæringer, der er udførte under
Ledelse af Zingoro (1594—1634), den jap.
Plastiks ypperste Mester. Pygmalion-Sagnet
genfindes i Japan, knyttet til ham.
Grundlaget for al jap. Billedkunst — og for
en væsentlig Del af den jap. Arkitektur —
skyldes de kin. Mestre, der drog til Japan for
at gøre Propaganda for Buddhismen i 6. og
7. Aarh. e. Kr. Baade Malerne og
Bronzestøberne fandt her lærvillige Elever og flinke
Efterfølgere. Som det i bogstaveligste Forstand
anseligste Storværk af jap. Plastik nævnes den
virkningsfulde Kolossalstatue i Bronze af en
siddende Buddha (Dai-Buts), der findes i Nara
og skriver sig fra 8. Aarh. Fodstykket
fraregnet, maaler den i Højden 26 m. Buddha er
fremstillet — efter ind. og kin. Forbilleder —
majestætisk tronende paa Lotos-Blomsten,
fordybet i den drømmende Selvbetragtning, der
hæver ham op over al Jordelivets Uro og
Liden. En lgn. Kolossalstatue fra 12. Aarh. findes
i Kamakura. Det virkelig smukke, ja gribende
Udtryk, disse Statuer giver for en
ærefrygtindgydende, overjordisk Mildhed og Sjælsadel,
udmærker ogsaa mindre, buddhistiske
Fremstillinger i Plastik ell. Maleri, men den jap. Kunst
viser sig ikke her selvstændig ell.
ejendommeligst.
Fremstillingen af Menneskefiguren er i
Japan ikke blevet dyrket med den Interesse og
ikke med den indtrængende Opmærksomhed i
Iagttagelsen som Fremstillingen af Dyr og
Planter. Dog findes der træskaarne Portrætfigurer
med en mærkelig Skarphed i Karakteristikken,
og mange af J.’s Kunstnere har udmærket
sig ved vittige Karikaturfremstillinger. Men
mest indtagende er den jap. Billedkunst dog i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
