- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
831

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Japan (Kunst og Kunstindustri) - Japan (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af de senest fremkomne, Amerikaneren Bowie,
har i 9 Aar taget Undervisning af jap. Malere
for grundigt at sætte sig ind i sit Emne.

Gode Prøver paa jap. Kunsthaandværk findes
i Kbhvn paa Kunstindustrimuseet, i det
etnografiske Mus. og i Privateje. (Litt.: Wm.
Anderson
, The pictorial art of Japan [1886];
H. L. Gonse, L’art japonais [1884]; J.
Brinckmann
, »Kunst und Handwerk in
Japan«, I [1889]; Asiatic Soc. Transactions;
Bing, Le Japon artistique [1888—91]; W. v.
Seidlitz
, »Gesch. des jap.
Farbenholzschnitts« [1897]; Dresser, Japan, its
architecture, art and art manufactures
[1883]; Huish,
Japan and its arts [1892]; Sadakishi
Hartmann
, Japanese art [1909];
Théodore Duret, Livres et albums japonais [1900];
Münsterberg, »Japanische
Kunstgeschichte« [1905]; Henry P. Bowie, On the laws
of Japanese painting
[1911]; Karl Madsen,
»Japansk Malerkunst« [1884]; Afh. om japansk
Kunsthaandværk bl. a. i »Tidsskrift for
Kunstindustri«; af de mange jap. Publikationer er
»Ko-Gwa« ledsaget af fortrinlige Gengivelser).
Karl Madsen.

Historie.

I. Urtid indtil c. 400 e. Kr.

Japanernes Herkomst er hyllet i Mørke.
Deres Forgængere som Beboere af Øgruppen er
Ainoerne (s. d.), med hvem de i Tidens Løb er
blandede, foruden med Koreanere, Kinesere og
Malajer. Sprogligt er Japanerne nærmest i Slægt
med Manshuerne, etnologisk har de stærke
Berøringer med nordasiatiske, tatariske Folk. I
denne Retning peger fl. Oldtidsskikke: at lade
Heste og Tjenere følge den afdøde Herre i
Graven, den sjintoistiske Mytologis obskøne
Karakter, den gl. folkelige Fallosdyrkelse og
endelig den saakaldte Skapulamantik, ɔ: at
tage Varsler af Hjortens Skulderknogle.

Urtidens Japanere havde ingen Skrift,
Kendskabet til denne kom fra Kina over Korea,
rimeligvis ved en Koreaner Wani i Aaret 405
e. K. Først 300 Aar efter optegnedes de ældste
bevarede Sprogmindesmærker: Kodjiki (712
e. K.) og Nihongi (720 e. K.), se Afsn.
»Litteratur«, indeholdende Myter og Sagn i
løs Sammenhæng, ordnede i det bestemte
politiske og genealogiske Øjemed at støtte den
Kejserhuset ydede Kultus. Som Følge deraf
forudsætter Forfatterne deres egen Tids
politiske og kulturelle Forhold som eksisterende
allerede i Urtiden og forvansker derved
fuldstændig det virkelige Billede af denne.
Annalerne lader J.’s Historie begynde med
Urkejseren Jimmu-Tenno fra 660 f. Kr., og de
første 17 Kejsere har gennemsnitlig en
Levealder af 109 Aar. Som hist. Kilder har
Annalerne først Værdi fra 5. Aarh. e. Kr. Indtil
denne Tid levede Japanerne i en primitiv,
barbarisk Kulturtilstand, hvor Krige mellem
Stammerne, Jagt, Fiskeri og et primitivt Agerbrug
var Hovedbeskæftigelsen. Som et gammelt,
ærværdigt Kulturminde fra den graa Urtid
rækker den ældste, nationale Religion ind i
Nutiden. Hos intet andet Kulturfolk i vore Dage
lever endnu en Urtidsreligion. Sjinto, ɔ:
Gudernes Vej, kaldes den med et kin. Udtryk.
Kami er det oldjapanske Navn paa Guderne,
ell. rettere Aanderne. Kami-Dyrkelsen, Sjinto,
er ingen Lære, det er en Kultus, en naiv Gude-
og Aandetro med et simpelt Ritual omfattende
Bøn, Offer og visse Renhedskrav. Det er en
Dyrkelse af Naturkræfterne og som i Kina
tillige Forfædredyrkelse. Solgudinden
Amaterasu, den vigtigste Sjintoguddom, er
Mikadofamiliens Stammoder, Solkultus og
Kejserdyrkelse flyder saaledes sammen. Urtidens J. var
ingen Enhedsstat, men en løst
sammenhængende Slægtsstat. Om Slægten, gens, jap. Uji,
drejer alt sig, hver Uji har sin med
patriarkalsk Magt udstyrede Høvding. Op over alle
Slægter rager Høvdingeslægten i Jamato,
den senere Kejserslægt. Han er sumera no
mikoto
, »den sammenfattende Hersker«; den
kin. Titel Tenno, ɔ: Himmelkonge, er af langt
senere Oprindelse. Jamatohøvdingens Magt er
baade religiøs og politisk, han er den højeste
Guddom, Solens Stedfortræder og
Efterkommer. Hans politiske Magt og Solgudindens
Dyrkelse vinder Haand i Haand Indflydelse i de
øvrige Høvdingedømmer, saa at han bliver
primus inter pares, den første bl. Høvdingene.

Den hist. Kerne i Nihongi’s Fortælling om
den ældste Kejser Jimmu-Tenno, der siges
at regere 660—585 f. Kr., synes at være den, at
en Høvding fra Øen Kiushiu har erobret
Jamato, ɔ: Egnen om Osaka og Kioto, og har
derfra vundet Overherredømmet over de
omliggende Provinser Izumo, Setzu o. s. v. Om
de flg. 560 Aar ved Nihongi intet positivt at
fortælle udover selve Kejserrækkens Navne.
Derefter berettes om forsk. Kampe mod
Ainoerne i Østjapan, den vilde Folkestamme
Kumaso i den sydl. Del af Kiushiu og mod
Koreanerne. Om den jap. Erobring af Korea fra 3.
Aarh. meddeles forsk. Sagn i Nihongi; men en
saadan Erobring er sikkert uhistorisk og
genspejler kun Overleveringer om forsk.
Sørøvertog. Kejsernes lange Regeringstid viser
Overleveringens ringe hist. Nøjagtighed: den 10.
Mikado Sujin 97—30 f. Kr., Suinin
29 f.—70 e. Kr., Keiko 71—130 e. Kr., Seimu
131—190 og den 17. Nintoku 313-399. Efter al
Sandsynlighed maa derfor Nihongi’s Tidsregning
formindskes med 6—700 Aar, saaledes at
Jimmu-Tenno har levet omkr. vor Tidsregnings
Begyndelse.

II. Indførelse af kin. Kultur og
Buddhisme (c. 400—1100)
.

Forbindelse med Kina. Omkr. 400 e.
Kr. begyndte Forbindelsen med Kina og dets
Kultur. Denne gjorde et overvældende Indtryk
paa Japanerne som Roms Kultur paa de
germanske Barbarer. Japanerne tilegnede sig
lærvilligt alt: Skrift, Maal og Vægt, Tidsregning,
Kunst, Luksus, Teknik, Arkitektur, Statsvæsen,
fast Retsordining, Kejsermagt og
Embedsmandsstyre, saa at den jap. Kultur fuldstændig
omformedes og udvikledes i kin. Aand. Hos
Høvdingen i Jamato fandt de kin. Ideer først
Indpas, og Kendskabet til den højere Kultur
styrkede hans Magt. Han blev Kejser,
Mikado. De jap. Annalers Indhold bliver nu et
andet, i St f. Mytologi fortælles Hofhistorie, og fra
c. 500 berettes om Kejserhusets Kampe med de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0849.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free