Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner / 865 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jefferson - Jefferson, Thomas - Jefferson City - Jeffersonville - Jeffrey, Francis - Jeffreys, George

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jefferson [’dзefəs_ən], By i den nordøstlige
Del af Staten Texas, U. S. A., (1910) 2515 Indb.
G. Ht.

Jefferson [’dзefəs_ən], Thomas, Præsident
i Nordamerika 1801—09, f. 2. Apr. 1743 i
Staten Virginia, d. 4. Juli 1826, halvhundred
Aarsdagen for Uafhængighedserklæringen, og s. D.
som hans gl.
Modstander J.
Adams. Han
var oprindelig
af en wallisisk
Slægt,
indvandret 1619, og
hans Fader
var
Plantageejer. J. blev
Sagfører 1767
og tjente sig
en stor
Formue, som
yderligere forøgedes ved rigt
Giftermaal.
1769 valgtes J.
til Virginias
lovgivende
Forsamling og udtalte sig for Negerslavernes
Frigivelse. Da Modsætningen opstod mellem
Moderlandet og Kolonierne 1774, udgav J. et
Flyveskrift (A Summary View of the Right of
America), i hvilket han kraftigt hævdede, at
Kolonierne kun stod i Personalunion med
Moderlandet og derfor ikke var
Parlamentslovgivning underkastet. 1775 sendtes han første
Gang til Koloniernes Fælleskongres og paa ny
1776. Her blev han Formand for det Udvalg,
der skulde affatte Uafhængighedserklæringen,
og det var hans Udkast, som med nogle smaa
Ændringer blev endelig vedtaget; han bliver
derfor i Amerika kaldet
»Uafhængighedserklæringens Fader«. Kort efter dette forlod han
Kongressen og overtog sit Sæde i Virginias
lovgivende Forsamling og var 1779—81 Virginias
Guvernør. I disse Stillinger gennemførte han
en indgribende Omdannelse af Koloniens
Forfatning i mere demokratisk Aand, endvidere
Afskaffelse af Førstefødselsret, lige Arvedeling,
samt Statskirkens Ophør og kirkelig Frihed;
tillige foreslog han Slaveriets Afskaffelse, men
udvirkede kun, at ingen Slaver for Fremtiden
maatte indføres til Kolonierne. 1783 var han
paany Medlem af den fælles Kongres og
gennemførte her det ny Møntsystem samt Forbud
mod Slaveriets Indforelse i det nordvestlige
Territorium, d. v. s. de nuv. vestlige Stater.

1784 sendtes J. til Frankrig, for at medvirke
ved Afslutning af Handelspagten og forblev
her som Sendemand 1785—89 og stod i nøje
Forbindelse med Revolutionéns første Ledere.
Fra Marts 1790 til Decbr 1793 var han
Statssekretær for de udenrigske Anliggender, i
hvilken Stilling han hævdede Landets Neutralitet
under de franske Revolutionskrige, men var
ellers stemt for afgjort franskvenlig Politik.
Indadtil stod han i stærk Modsætning til
Føderalisten Finansminister Alex Hamilton.
1797—1801 var J. Vicepræsident og var som saadan
Leder for Oppositionen mod Præsidenten
Adams, idet han stærkt hævdede de enkelte
Staters Selvstændighed over for Unionen; denne
politiske Retning sejrede ved J.’s Valg til
Præsident 1801. Han opgav som saadan den
tidligere ydre Pomp og al personlig Fremtræden
(sendte kun skriftlige Budskaber til
Kongressen), en Skik, der altid senere er bleven
overholdt indtil Præsident Wilson’s Tid. Den
franske Koloni Louisianna (omfattende en stor Del
af de nuv. Sydstater) købtes 1803. Efter sin
Afgang som Præsident trak han sig tilbage til sit
Gods i Virginia, hvor han levede for sine
Studier, dog solgte han 1814 sin store Bogsamling
til Kongressen. J. var Medstifter og den egl.
Ophavsmand til Virginias Universitet. Ved sin
Død gav han alle sine Slaver fri. Hans Skr og
Brevveksling udgaves af H. A. Washington (9
Bd 1853-54) og af Ford (10 Bd 1891-97); bl.
hans Skr fremhæves en ypperlig Fremstilling
af Unionens Forfatning (Jefferson’s Manual),
der endnu 100 Aar efter plejer at følge den
off. Udgrave af Forfatningen. Livsskildringer er
givne af Tucker (1837), Randall (1858), Parton
(1874), Morse (1886) og Curtis (1901), en
kvindelig Ætling Sarah Randolph, The domestic life
of Thomas Jefferson.
E. E.

T. Jefferson.

Jefferson City [’dзefəs_ən-’sit_i]. Hovedstad i
Staten Missouri i U. S. A., liggende paa de høje
Bluffs ved Missouri-Floden og
Missouri—Pacificbanen, regelmæssig bygget med et Kapitol og
Tugthus, Kornmøller, Støberier, Vogn- og
Trævarefabrikker. (1910) 11850 Indb. I Nærheden
Kulgruber.
G. Ht.

Jeffersonville [’dзefəs_ənvil], By i U S. A.,
Staten Indiana, paa en Høj ved Ohio,
forbunden med det lige overfor liggende Louisville
ved fl. Broer. Ohio, der ved J. har en Rk.
Strømhvirvler, leverer Vandkraft til J. (1910:
10412 Indb.).
G. Ht.

Jeffrey [’dзefr_i], Francis, eng. Forf. og
og Jurist, f. 23. Oktbr 1773 i Edinburgh, d. 26.
Jan. 1850 smst. Han blev 1794 Sagfører i sin
Fødeby, var 1802 med at stifte Edinburgh
Review og redigerede dette Tidsskrift 1803—29 i
afgjort frisindet Aand, samt skrev deri i alt
200 litterære og kritiske Afhandlinger, som
vandt stor Paaskønnelse. Et Udtvalg af disse
udgav han 1844—45, 4 Bd. 1829 valgtes han til
Formand for Sagførerne i Edinburgh og fik
næste Aar som Lord Advokat for Skotland
Sæde i Jarl Grey’s Ministerium, samt valgtes
til Underhuset. Som saadan medvirkede han
til Valgreformen 1832; blev 1834
Lordoverdommer i Skotland. Lord Cockburn udgav hans
Life and correspondence (1852, 2 Bd).
E. E.

Jeffreys [’dзefr_iz], George, Lordkansler
under Jakob II (1648—89), har erhvervet sig
en sørgelig Navnkundighed som et villigt
Redskab for de sidste Stuarters tyranniske Planer.
Han studerede i Cambridge, blev Advokat og
siden Dommer og steg som saadan hurtig, til
han 1680 blev Lordoverdommer i The King’s
Bench. I denne Stilling var han altid rede til
at tjene Reaktionen, og det var ham, som
ledede de blodige Assiser (the bloody Assizes)
mod Deltagerne i Monmouth’s Oprør 1685 og
gjorde det paa en enestaaende raa og grusom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>