- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XII: Hvene—Jernbaner /
873

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jemen - Jemeppe - Jemtland - Jen - Jena

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landet snart stadigt tilbage. Særlig blev
Gennembrudet af Diget for Vandbassinet ved
Mareb ødelæggende, hvorfor denne Begivenhed,
der indtraf i 2. Aarh. e. Kr., mindedes længe.
Snart efter begyndte fremmede Folk at gøre
sig til Herrer i Landet: Abessiniere fra Axum,
Persere, siden Araberne under Muhammed’s
Efterfølgere, og 1517 Tyrkerne. Men 1630 drev
Høvdingen Khasun Tyrkerne bort. 1872 tog
Sultanen J. tilbage. Fæstningen Kaukaban
holdt sig 5 Maaneder. Man finder i J. mange
gl., faste Borge og Slotte. J. dannede en tyrk.
Prov., Vilajetet Sana. Grænsen mod N. var ved
El-Lid. J. anslaas til 200000 km2 med 750000
Indb. Nu er det tyrk. Herredømme over J.
vist helt forbi. — I J. tales en egen arab.
Dialekt, undersøgt af v. Malzan; længere mod Ø.
skal Sproget (Ekil) være endnu mere forsk.
fra det alm. Arabisk. Af Byer findes paa
Kysten: Hodeida, den sædvanlige Landingsplads;
100 km N. derfor Loheja, 180 km S. derfor
Mokka, engang en vigtig Handelsby, og paa
Sydkysten det af Engelskmændene 1839 besatte
Aden, nu den største og vigtigste By. 60 km
SØ. f. Hodeida ligger Beit-el-Faki. Hovedstaden
er Sana, der ligger i en Højde af 2130 m, 200
km Ø. derfor findes Mareb. Djerin er det gl.
Djafar. I den østlige Del af J., der ikke var
besat af Tyrkerne og derfor ofte regnes til
Hadramaut, løber Dalene mod Ø. Her ligger
Byerne Haura, Shibam, Terim og Habban.
Forbjerge paa Kysten er Ras-Menheli (ved
Bab-el-Mandeb), Djebel-Hassan (ved Aden) og
Ras-Fartak langt mod Ø. Det samlede Areal af J.,
da det stod under tyrk. Højhed, ansloges til
191000 km2 med 3/4 Mill. Indb. Kysten er
undersøgt og kortlagt af eng. Officerer.
V. S.

Jemeppe [зæ’mæp (зö’mæp?)], By i belg.
Prov. Liège ved Meuse, over hvilken fører en
smuk Bro til Seraing, og ved Jernbanelinierne
Flémalle—Liers og Flémalle—Liège, danner en
Forstad til Liège og har (1911) 11100 Indb.,
Kulgruber, Valseværker, Glasfabrikation og
Maskinbygning.
G. Ht.

Jemtland, d. s. s. Jämtland.

Jen (Yen), japansk Mønt = 1,86 Kr.

Jena, By i det tidligere
Sachsen-Weimar-Eisenach, nu Enhedsstaten Thüringen, i en
smuk Egn, rundt om omgivet af høje, stejle
Kalkbjerge, ved venstre Bred af Saale og ved
Jernbanelinierne Weimar—Gera og
Grossheringen—Saalfeld, har (1914) 47500 Indb. De
tidligere Volde og Grave er omdannede til
Promenader. Det gl. Krudttaarn staar dog endnu.
Midt i den gl. Del af Byen, der endnu har
mange gammeldags Huse og snævre Gader,
ligger Torvet med det got. Raadhus (opført 1340).
Bl. Byens Kirker er den vigtigste Skt Michael
(opført 1438—1528), der i Koret har et
Bronzerelief af Luther, opr. bestemt for hans Grav,
men opstillet her 1571. Den ny
Universitetsbygning, fuldført 1908, ligger der, hvor
tidligere Hertugerne af Sachsen-J. havde deres
Slot. Univ., der grundedes 1558, havde
1914—15 121 Prof. og Lærere og 1666 Studenter. Bl.
de mange Institutioner, der er knyttede til
Univ., fremhæves Biblioteket (over 300000 Bd),
forhistorisk, etnografisk, zoologisk og
mineralogisk Mus., astron. Observatorium og meteor.
Institut. Stadens Mus. indeholder
kunstindustrielle og hist. Samlinger fra Thüringen. J.’s
Industri er ikke betydelig. Vigtigst er det af
Carl Zeiss 1846 grundede Zeiss-Værk, en
Fabrik for optiske Instrumenter, der før
Verdenskrigen beskæftigede 5300 Arbejdere; det har
siden 1891 tilhørt Carl Zeiss-Stiftelsen, der
anvender Overskudet dels til bedste for
Arbejderne, dels for almennyttige og videnskabelige
Formaal. Camsdorfer-Broen fører over Saale
til Forstaden Wenigenjena; i Nærheden ligger
Fuchsturm paa Hausberg med Udsigt over Byen
og dens skønne Omegn. — J., der havde
Stadrettigheder allerede i 13. Aarh., kom under
Kurfyrsten af Sachsen 1423, og blev 1662
Hovedstad i et lille særskilt Hertugdømme. 1690
blev J. forenet med Eisenach og 1741 med
Weimar. J. er særlig kendt ved Preussernes
Nederlag 1806.
G. Ht.

Efter Fægtøiingen ved Saalfeld 10. Oktbr
1806 var det af Fyrst Hohenlohe
kommanderede Korps (Preussere og Sachsere) gaaet
tilbage til J., hvor dets Arrièregarde d. 13.
maatte opgive Stillingen paa Landgrafenberg
ved den franske Avantgardes Fremrykning.
Medens den preussiske Hovedstyrke under
Hertugen af Braunschweig marcherede over
Erfurt og Weimar til Auerstädt, hvor den
sloges af Davout d. 14., indtog Korpset under
Hohenlohe, dels i Lejr, dels i Kantonnement,
flg. spredte Opstilling: mellem Kapellendorf og
Isserstadt stod Hohenlohe med c. 22000 Mand
(den preuss. Division Grawert og den sachsiske
Division Zeschwitz), ved Closewitz og
Lützerode stod c. 8000 Mand under Tauentzien og
endelig ved Nerkwitz c. 6000 Mand under
Holtzendorff. Over for denne Stilling indtog
den franske Hær under Napoleon en
koncentreret Stilling i og omkring J., Lannes og
Garden paa Landgrafenberg, Soult i Saale-Dalen,
østlig for Lanmes, og Augereau i Mühlthal paa
Vejen til Weimar. Ney’s Avantgarde naaede
frem d. 13. og s. D. kom Murat med 60
Eskadroner til Kamburg og Dornburg. Det var
Napoleon’s Plan at angribe d. 14. Lannes skulde
angribe det fjendtlige Centrum ved Closewitz,
Augereau venstre Fløj fra Mühlthal, Soult højre
Fløj gennem Rauthal, og endelig skulde Murat
omfatte Fjendens yderste venstre Fløj. Om
Morgenen d. 14. tog Lannes Closewitz og
Lützerode, medens Soult tvang Holtzendorff,
der, da han hørte Kampens Begyndelse,
rykkede mod Closewitz, tilbage mod Stobra,
hvorved han fuldstændig skiltes fra den øvrige
Hær. Den preussiske Division Grawert
marcherede mod Vierzehnheiligen, hvortil
Tauentzien trak sig tilbage, men naaede ikke denne
By, forinden den var i Franskmændenes
Hænder. Her blev Kampen staaende en Stund, og
den ved Weimar staaende preussiske Styrke,
c. 15000 Mand, under General Rüchel
beordredes frem. Paa højre Fløj søgte den sachsiske
Division Zeschwitz at standse Augereau, men
forgæves. Hohenlohe maatte nu give Befaling
til Tilbagetog. Imidlertid naaede General
Rüchel frem til Kapellendorf, han reves
efterhaanden med i den almindelige Tilbagegang,
der udartede til en Flugt, som benyttedes godt
af det franske Rytteri. I Løbet af Natten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:29 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0891.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free