- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
9

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Comments? |   

Print (PDF) - On this page / på denna sida - Jernbanetariffer - Jernbanetelegraf, se Telegraf - Jernbanetid, se Zonetid - Jernbanetog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 9 —                              Jernbanetog

ter blev imidlertid senere summarisk forhøjede
2 Gange, først med 20 % i Henhold til L.
af 4. Oktober 1919 og dernæst yderligere med
50 % i Henhold til L. af 19. Juni 1920. Fra 5.
Juli 1921 blev Taksterne for Ilstykgods og
Frimærkepakker administrativt nedsat noget og i
Henhold til L. af 13. Marts 1922 er fra 1. Maj
1922  samtlige  Takster  nedsatte.   .

Godstaksterne er delte i 7 Takster, hvoraf Takst
1 er Taksten for Ilstykgods, Takst 2 den alm.
Fragtstykgodstakst, Takst 3 den nedsatte
Fragt-stykgodstakst for Partier paa mindst 500 kg, ell.
for hvilke der betales Fragt for mindst 500 kg.
Takst 4 er den alm. Vognladningsklasse og
Taksterne 5—7 de særlige Vognladmngsklasser
for visse særlig nævnte Arter Gods. Hvad
Vognladningstaksterne angaar, bemærkes, at
Fragten beregnes særskilt for hver Vogn,
mindst af 5000 kg for en lille Vogn og af 7500
kg for en stor Vogn; for 10000 kg i een Vogn
gives 8 % Rabat og for 12500 kg i een Vogn
12K % Rabat. Tariffen er saaledes en
»Rumtarif«; Modsætningen til en Rumtarif er en
»Vægttarif«, efter hvilken det kun er
Mængden, det kommer an paa for at faa
Vognladningstaksterne bragt til Anvendelse, medens det
ganske lades ude af Betragtning, hvad der af
Jernbanen leveres af Vogne til Godsets
Befordring. Under den almindelige
Vognladningsklasse (Takst 4) hører eksempelvis Kød, Smør, Æg,
Jern, under Takst 5 bl. a. Korn og
Møllefabri-kata, kunstige Foderstoffer, Kalk, Cement,
Tømmer og grove Trævarer, under Takst 6 bl. a.
kunstig Gødning, Kul, under Takst 7 bl. a. Jord,
Tørv, Brænde, alm. Mur- og Tagsten. — For
Ilgods i Vognladninger beregnes dobbelt Fragt
efter Takst 4. Nedenfor angives nogle
Eksempler paa, hvorledes Taksterne for de 7
Takstklasser stiller sie for Tiden Dr 100 kg:

km

5 Takst 1
5 Takst 2
5 Takst 3
5 Takst 4
5 Takst 5
5 Takst 6
S Takst 7

0.        0.       0.       0        0.       0.       0

10        138       67       53       34       27       25       20

20        198       97       76       54       41       37       29

50        365     188     139     103       78       62       51

100        518     275     196     154     115       89       73

150        613     331     231      186     142     110       89

200        667     363     252     205     160     124     101

300        737     403     282     232     185     146     120

400        807     443     312     259     210     168     139

500        877     483     342     286     235     190     158

600        947     523     372     313     260     212     177

Ved Siden af disse alm. Takstbestemmelser
findes der paa de danske Statsbaner for Tiden
særlig nedsatte Vognladningstakster for visse
industrielle Virksomheder og desuden særlige
Bestemmelser for visse Transportgenstande: for
lette Varer (voluminøst Gods), lange Genstande,
eksplosive og kostbare Genstande,
letfordærvelige Varer, brugt Emballage, Ekspresgods og
Frimærkepakker. Med Undtagelse af
Frimærkepakker, for hvilke Taksterne nu er 75 Øre for
en Pakke af Vægt indtil 5 kg og stigende til
2 Kr. 75 Øre for en Pakke af Vægt fra 22K
—25 kg, er Undtagelsesbestemmelserne ret alm
for alle Bauer. — For lette Varer — hvortil f.

Eks. regnes Fjer, Hatte, Halm, Hø, Cykler —
forhøjes Fragten med 50 % ved
Stykgodssendinger, medens lette Varers Forsendelse i hele
Vognladninger begunstiges paa den Maade, at
der leveres store Vogne mod Beregning af
Mindstevæigten for en lille Vogn. — Ved lange
Genstande forstaas Genstande af over 6 m
Længde; de tariferes ved Stykgodssendinger
som lette Varer, dog at" der regnes Fragt af
mindst 1500 kg for Længder indtil 8,ie m, af
mindst 3000 kg for Længder over 8,ie m indtil
12 m, af mindst 4500 kg for Længder over 12
m indtil 18 m o. s;, fr., Mmdstefragten er
fastsat under Hensyn til, at Banerne er nødsagede
til at levere to ell. fl. Vogne til Befordringen.
— P. Gr. a. Vanskeligheden og Ansvaret ved
Befordring af eksplosive og kostbare
Genstande er der fastsat højere Fragt for disse
Genstande end den normale. — Letfordærvelige
Varer, der henhører til de vigtigste
Iivsfornø-denheder, befordres med fremskyndet
Hurtighed: til let fordærvelige Varer henregnes bl. a.
Brød, fersk Fisk, Kød og Flæsk, Grønsager,
Mælk, Smør, Æg og 01. — Brugt Emballage
befordres som Stygods efter Vognladningstakst
4. — Ved Ekspresgods forstaas Gods, der
forlanges befordret saa hurtigt, som Køreplanen
tillader dets Befordring; med Tog, der efter
Statsbanernes Bestemmelser medtager andet
Gods end Rejsegods; Fragten beregnes med 3
Gange Ilstykgodstaksten. — Endelig er der de
særlige Bestemmelser om Køretøjer og Lig.

For Kreaturer regnes Vognladningstaksten pr
m2 af Vognens Grundflade, og ved Siden af
Vognladningstaksten er der 9 forsk.
Stykklasser for levende Dyr, og Smaakreaiturer i
Emballage befordres efter Taksterne for Ilstykgods
og Ekspresgods.

Ligesom i Danmark er i fremmede Lande
Taksterne undergaaede hyppige Ændringer
under Krigen, og Tarifforholdene er alle Vegne
saa lidet staSbile,*at det er vanskeligt at komme
ind paa fremmede Baners Tariffer for Tiden.
Immanuel Nansen:

Jernbanetelegraf, se Telegraf.

Jernbanetid, se Zonetid.

Jernbanetog falder i 2 Hovedgrupper:
Plantog, d. v. s. J., der kører efter en i
Forvejen fastlagt, offentliggjort Køreplan, og
Særtog (Ekstrafog), der etableres efter
Behov; ofte opstiller man endnu en 3.
Hovedgruppe, Arbejdstog, men disse Tog kan
betragtes som Særtog, for hvilke der kun- ikke
er angivet nogen Køreplan, og som er
berettigede til, niaar som helst cwg hvor som helst at
standse ell. gaa tilbage paa fri Bane.
Køreplanen for alm. Særtog kan enten fastlægges
i hvert enkelt Tilfælde, f. Eks. for Hjælpetog,
Kongetog, Inspektionstog o. s. v., der maa
indlægges mellem de allerede eksisterende,
planmæssige Tog, ell. været udarbejdet i Forvejen
til Anvendelse, naar det er nødvendigt; i sidste
Fald kaldes Togene fakultative (s. d.); til
disse sidste hører ofte Særtogene i Anledning
af forøget Trafik ved Højtider og Ferier (D
u-bleringstog, Fortog, -Efter to g); det
opr. Tog kaldes da Hovedtoget. Inden for
de   nævnte   Hovedgrupper   kan   J.   atter   ind-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Oct 11 06:03:54 2008 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0017.html

Valid HTML 4.0!