Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 9 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanetariffer - Jernbanetelegraf, se Telegraf - Jernbanetid, se Zonetid - Jernbanetog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Takster blev imidlertid senere summarisk forhøjede
2 Gange, først med 20 % i Henhold til L.
af 4. Oktober 1919 og dernæst yderligere med
50 % i Henhold til L. af 19. Juni 1920. Fra 5.
Juli 1921 blev Taksterne for Ilstykgods og
Frimærkepakker administrativt nedsat noget og i
Henhold til L. af 13. Marts 1922 er fra 1. Maj
1922 samtlige Takster nedsatte.

Godstaksterne er delte i 7 Takster, hvoraf Takst
1 er Taksten for Ilstykgods, Takst 2 den alm.
Fragtstykgodstakst, Takst 3 den nedsatte
Fragtstykgodstakst for Partier paa mindst 500 kg, ell.
for hvilke der betales Fragt for mindst 500 kg.
Takst 4 er den alm. Vognladningsklasse og
Taksterne 5—7 de særlige Vognladningsklasser
for visse særlig nævnte Arter Gods. Hvad
Vognladningstaksterne angaar, bemærkes, at
Fragten beregnes særskilt for hver Vogn,
mindst af 5000 kg for en lille Vogn og af 7500
kg for en stor Vogn; for 10000 kg i een Vogn
gives 8 % Rabat og for 12500 kg i een Vogn
12 1/2 % Rabat. Tariffen er saaledes en
»Rumtarif«; Modsætningen til en Rumtarif er en
»Vægttarif«, efter hvilken det kun er
Mængden, det kommer an paa for at faa
Vognladningstaksterne bragt til Anvendelse, medens det
ganske lades ude af Betragtning, hvad der af
Jernbanen leveres af Vogne til Godsets
Befordring. Under den almindelige
Vognladningsklasse (Takst 4) hører eksempelvis Kød, Smør, Æg,
Jern, under Takst 5 bl. a. Korn og
Møllefabrikata, kunstige Foderstoffer, Kalk, Cement,
Tømmer og grove Trævarer, under Takst 6 bl. a.
kunstig Gødning, Kul, under Takst 7 bl. a. Jord,
Tørv, Brænde, alm. Mur- og Tagsten. — For
Ilgods i Vognladninger beregnes dobbelt Fragt
efter Takst 4. Nedenfor angives nogle
Eksempler paa, hvorledes Taksterne for de 7
Takstklasser stiller sie for Tiden pr 100 kg:

km	Takst 1	Takst 2	Takst 3	Takst 4	Takst 5	Takst 6	Takst 7
	Ø.	Ø.	Ø.	Ø.	Ø.	Ø.	Ø.
10	138	67	53	34	27	25	20
20	198	97	76	54	41	37	29
50	365	188	139	103	78	62	51
100	518	275	196	154	115	89	73
150	613	331	231	186	142	110	89
200	667	363	252	205	160	124	101
300	737	403	282	232	185	146	120
400	807	443	312	259	210	168	139
500	877	483	342	286	235	190	158
600	947	523	372	313	260	212	177

Ved Siden af disse alm. Takstbestemmelser
findes der paa de danske Statsbaner for Tiden
særlig nedsatte Vognladningstakster for visse
industrielle Virksomheder og desuden særlige
Bestemmelser for visse Transportgenstande: for
lette Varer (voluminøst Gods), lange Genstande,
eksplosive og kostbare Genstande,
letfordærvelige Varer, brugt Emballage, Ekspresgods og
Frimærkepakker. Med Undtagelse af
Frimærkepakker, for hvilke Taksterne nu er 75 Øre for
en Pakke af Vægt indtil 5 kg og stigende til
2 Kr. 75 Øre for en Pakke af Vægt fra
22 1/2—25 kg, er Undtagelsesbestemmelserne ret alm.
for alle Baner. — For lette Varer — hvortil f.
Eks. regnes Fjer, Hatte, Halm, Hø, Cykler —
forhøjes Fragten med 50 % ved
Stykgodssendinger, medens lette Varers Forsendelse i hele
Vognladninger begunstiges paa den Maade, at
der leveres store Vogne mod Beregning af
Mindstevægten for en lille Vogn. — Ved lange
Genstande forstaas Genstande af over 6 m
Længde; de tariferes ved Stykgodssendinger
som lette Varer, dog at der regnes Fragt af
mindst 1500 kg for Længder indtil 8,16 m, af
mindst 3000 kg for Længder over 8,16 m indtil
12 m, af mindst 4500 kg for Længder over 12
m indtil 18 m o. s. fr., Mindstefragten er
fastsat under Hensyn til, at Banerne er nødsagede
til at levere to ell. fl. Vogne til Befordringen.
— P. Gr. a. Vanskeligheden og Ansvaret ved
Befordring af eksplosive og kostbare
Genstande er der fastsat højere Fragt for disse
Genstande end den normale. — Letfordærvelige
Varer, der henhører til de vigtigste
Livsfornødenheder, befordres med fremskyndet
Hurtighed: til let fordærvelige Varer henregnes bl. a.
Brød, fersk Fisk, Kød og Flæsk, Grønsager,
Mælk, Smør, Æg og Øl. — Brugt Emballage
befordres som Stygods efter Vognladningstakst
4. — Ved Ekspresgods forstaas Gods, der
forlanges befordret saa hurtigt, som Køreplanen
tillader dets Befordring med Tog, der efter
Statsbanernes Bestemmelser medtager andet
Gods end Rejsegods; Fragten beregnes med 3
Gange Ilstykgodstaksten. — Endelig er der de
særlige Bestemmelser om Køretøjer og Lig.

For Kreaturer regnes Vognladningstaksten pr
m² af Vognens Grundflade, og ved Siden af
Vognladningstaksten er der 9 forsk.
Stykklasser for levende Dyr, og Smaakreaturer i
Emballage befordres efter Taksterne for Ilstykgods
og Ekspresgods.

Ligesom i Danmark er i fremmede Lande
Taksterne undergaaede hyppige Ændringer
under Krigen, og Tarifforholdene er alle Vegne
saa lidet stabile, at det er vanskeligt at komme
ind paa fremmede Baners Tariffer for Tiden.
Immanuel Nansen.

Jernbanetelegraf, se Telegraf.

Jernbanetid, se Zonetid.

Jernbanetog falder i 2 Hovedgrupper:
Plantog, d. v. s. J., der kører efter en i
Forvejen fastlagt, offentliggjort Køreplan, og
Særtog (Ekstrafog), der etableres efter
Behov; ofte opstiller man endnu en 3.
Hovedgruppe, Arbejdstog, men disse Tog kan
betragtes som Særtog, for hvilke der kun ikke
er angivet nogen Køreplan, og som er
berettigede til, naar som helst og hvor som helst at
standse ell. gaa tilbage paa fri Bane.
Køreplanen for alm. Særtog kan enten fastlægges
i hvert enkelt Tilfælde, f. Eks. for Hjælpetog,
Kongetog, Inspektionstog o. s. v., der maa
indlægges mellem de allerede eksisterende,
planmæssige Tog, ell. været udarbejdet i Forvejen
til Anvendelse, naar det er nødvendigt; i sidste
Fald kaldes Togene fakultative (s. d.); til
disse sidste hører ofte Særtogene i Anledning
af forøget Trafik ved Højtider og Ferier
(Dubleringstog, Fortog, Eftertog); det
opr. Tog kaldes da Hovedtoget. Inden for
de nævnte Hovedgrupper kan J. atter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>