Print (PDF) - On this page / på denna sida - Jerseykvæg, se Kvægracer - Jerseyshore, Jersey Shore - Jerseyville - Jersin, Jens Dinesen - Jerubbaal, se Gideon - Jerusalem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jerseykvæg
- 54 -
Jerseykvæg hæm-, eng. rd38.si-], se i
Kvægracer.
Jerseyshore [^dsa.siSå.a], Jersey Snore,
By i U. S. A., Staten Pennsylvania, ligger 110
km NV. f. Harrisburg ved Banen fra Harris- j
burg til Erie-Søen. (1910) 5381 Indb. J. ligger I
smukt i en frugtbar og kulrig Egn i Blue |
Mountiains. G. HL i
Jersey ville [rd38.srvi£], By i den nordamer.
Stat Illinois med Kornmøller. (1910) 4113 Indb.
Jersfn, Jens Dinesen, dansk Biskop, f.
28. Septbr 1588 i Landsbyen Jersie (mellem
Køge og Roskilde), d. 25. Oktbr 1634; blev
Student fra Herlufsholm c. 1605, studerede i
Wittenberg 1607—10, blev 1610 Magister i Kbhvn
og udnævntes 1611 til Rektor i Sorø, var 1615
—17 paa ny udenlands, især i Giessen, kaldtes
1619 til at beklæde Professoratet i Metafysik |
ved Kbhvn’s Univ., men virkede i en Række
Aar især som »Tugtemester« for Christian IV’s
uægte Sønner, Christian Ulrik og Hans Ulrik
Gyldenløve, med hvilke han 1624—25 opholdt
sig i Sorø, hvorefter han 1626 blev Sognepræst
ved Vor Frue Kirke i Kbhvn. Endelig blev
han 1629 Biskop i Ribe. — J. er den
betydeligste danske Repræsentant for en ny filosofisk
og pædagogisk Bevægelse, som — opr. udgaaet
fra den berømte fr. Hugenot Petrus Ramus —
havde fremragende Talsmænd i Giessen. Lige- i
som Ramisterne var J. en Modstander af den
»aristoteliske« Skolastik og søgte at indføre j
praktiske Undervisningsmetoder, bl. a. en
mere udstrakt Brug af Modersmaalet, end man i
hidtil havde kendt. Paa Opfordring af Univ.’s j
Kansler, Chr. Friis til Kragerup, skrev J. en |
lat. Grammatik for Begyndere, Epitome gram- \
maticæ Latinæ (1623), i hvilken de
grammatiske Forklaringer delvis blev givne paa Dansk,
et Princip, som han ogsaa gennemførte i en
større Grammatica Latina (1624). Den ny Me- |
lode mødte imidlertid heftig Modstand hos I
Professorer og Skolemænd. Trods fl. kgl. Paa- j
bud om at bruge J.’s Bøger og Undervisnings- ,
metode blev hans Grammatikker ikke brugte,
før de var blevne saa fuldstændig omarbejdede j
Xaf Thomas Bang, 1636 og 1640), at al Dansk |
var forsvundet, og der >af J.’s Værk egl. ikke |
var andet tilbage end hans Navn paa Titel- I
bladet. — I religiøs Henseende var J. luthersk
ortodoks; men ligesom Joh. Arndt i Tyskland !
og Holger Rosenkrantz i Danmark er han en
Slags Forløber for Pietismen, idet han stærkt
betoner, at Troen skal lægge sig for Dagen i
et kristeligt Liv og ikke blot »i udvortes Guds- j
frygtigheds Skin og Øvelse«. Dette Standpunkt I
lagde han for Dagen i sine Opbyggelsesskrifter, |
»Vera via vitæ, En rictige vey, som fører til j
det evige Ljf« (1633 og oftere, sidste danske I
Udg. 1866, norske 1878) og »Troens Kamp oc |
Seyr« (1636 og oftere, sidste danske Udg. 1869, I
norske 1878), som i et Par Aarh. har været
yndede Andagtsbøger i Danmark og Norge og
er overs, til Islandsk, Svensk og Tysk.
Som Biskop maatte J. bekæmpe en
over-haandtagende, næsten epidemisk Overtro, som !
bl. a. viste sig, da Borgerne i Ribe blev grebne
af Rædsel over en gaadefuld Skrift paa en
Rude i Byfogdens Gaard (1630). I den
Anledning skrev han en Traktat »Om Miracler, Tegn!
oc Obenbaringer oc deris Udleggelse« (1631);
ganske vist indrømmer J., at baade Gud og
Djævelen kan »udrette underlige Gerninger«;
men tvært imod sin Samtids alm. Opfattelse
hævder han, som den første i Danmark, at
Vidunderne ofte beror paa Indbildning eller
endog er »mestedelen Løgn«. (Litt.: S. M.
Gjellerup, »Biskop J. D. J.« [Kbhvn 1868
—70]; J. O. Andersen, »Holger
Rosenkrantz den Lærde« [Kbhvn 1896]). V. D.
Jerubba’al [jeru’b.a.’al], se Gideon.
Jerusalem [hebr. jcrru.$a/le.m], fra 1517
indtil Engelskmændenes Sejre over Tyrkerne
i Verdenskrigen Hovedstad i den sydligste
Del af de 6 Provinser, hvori Tyrkerne delte
Syrien, 52 km 0. f. Middelhavet og 22 km V.
f. det døde Hav, de Kristnes, Jødernes og
Mu-hammedanernes hellige Stad. Af de gl.
Israelitter kaldtes J. efter den overleverede Udtale:
Jerushalaim. Assyrerne gengiver Navnet ved:
Ursaiim, Grækerne og Romerne kalder gerne
Byen Hierosolyma, d. e. »det hellige Solyma«,
idet de misforstod den første Del af Ordet.
Undertiden forkorter de Ordet til Solyma. I
Landet selv afkortedes J. stundom til Salem.
Byens muhammedanske Befolkning, Araber og
Tyrker, kalder J. med det arab. Ord el-kods
d. e. den hellige (By), sjældnere el-makadis.
J. ligger i Judæas Bjergland under 31 47’
n. Br. og 35° 15’ ø. L. i Grw., omtr. 740—780
m over Middelhavets og omtr. 1135—1175 m
over det døde Havs Vandspejl. J. er bygget
paa to omtr. fra N. imod S. næsten parallelt
løbende Højdedrag, som skilles fra hinanden
ved en mindre Dal el-Vadi (d. e. Dalen). En
større Dal, Vådi-Sitti-Marjam, der begynder N.
f. J., og som i Dybden afgiver Lejet for den
største Delen af Aaret vandløse Kedrons Bæk,
begrænser J. mod 0. Den optager S. ell. SØ.
f. J. den omtalte mindre Dal el-Vådi,
rimeligvis Oldtidens Tyropoion, og endvidere den
større Dal er-Rabåbi, Oldtidens Hinnoms Dal, som
begynder V. f. J., hvor den i Beg. undertiden
kaldes Vadi el-Mes, og som derpaa omgiver
J. mod SV. og mod S. Imod N. og NV. staar
de to Højdedrag, paa hvilke J. er bygget, i
Forbindelse med andre større Højder,
hvorfra de nærmest er at betragte som Udløbere.
Ryggen af begge de to mod S. affaldende
Højdedrag er ikke helt jævn. Den vestlige hæver
sig kendelig mod SV. i en Top, og det samme
skal ogsaa have været Tilfældet med en Del
af Sydøsthøjen. Man kan derfor meget vei sige,
at J. var bygget paa Høje.
Historie. J. omtales fl. Gange i de paa
Babylonsk (Assyrisk) med Kileskrift skrevne
Breve, der omtr. tilhører 1500—1400 f. Kr.,
og som er fundne i Tell-el-Amaraa i Ægypten.
De fleste af disse, paa brændte Lertavler
skrevne Aktstykker findes i London og i Berlin,
enkelte i Kairo, Paris o. a. St. Alle Tavlerne
er udgivne i Facsimile og er overs, og
forsynede med oplysende Anmærkninger af
afdøde Prof. J. A. Knudtzon i Kria. Nogle af
disse Breve er afsendte fra J. af Byens Fyrste
til Ægyptens Konger, Amonhotep III og IV.
Fyrsten i J. synes dengang at have heddet
Ebed-Tob (skrevet Abd-hiba, med hvilket Navn
Fyrsten nu oftere benævnes, da den rigtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
