Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jerusalem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Akvitanien, af hvis lat. Rejsebeskrivelse en
væsentlig Del for en Del Aar siden blev opdaget
og udg. af Gamurrini (overs. af Vald. Schmidt
1896: »Silvias Pilegrimsfærd«). Man antog
nemlig i Reglen Silvia for Forfatterinden til
Skriftet, men det har vist sig, at dette skyldes en
vis Etheria ell. Ethesîa, som nævnes i fl.
Optegnelser fra hendes Samtid, og som har været
en anset Dame. J., hvis gl. Navn snart
fortrængte det hedenske Ailia, blev Sæde for en
Biskop, der 451 fik Titel af Patriark, og hvem
Palæstina underlagdes. Justinian grundede fl.
Kirker og Klostre i J. Pilegrimmenes Antal
voksede stadig, og der grundedes Hospitaler for
dem. Handelen med Relikvier tog ligeledes et
uhørt Opsving. Men 614 stormedes J. af
Perserne, der sammen med Jøderne ødelagde de
Kristnes hellige Steder. Konstantin’s Kirke ved
den hellige Grav og Golgatha sank ved denne
Lejlighed i Grus. Men 628 vandt de
byzantinske Kejsere J. tilbage; Abbed Modestos, der
siden blev Patriark, rejste atter Kirkerne ved
Golgatha og Graven. Allerede 637 maatte J.
overgive sig til Kalifen Omar. Befolkningen
behandledes mildt, og de Kristne i J., hvis
Antal dengang ansloges til 50000, fik Ret til at
blive i Byen mod at betale Hovedskat. Da
Kalifatets Magt sank, blev de ægypt. Fatimider
Herrer over J. 969. De fleste af dem var gode i
Regenter, paa et Par nær. Hakim-biamrillah
lod saaledes Kirkerne ved den hellige Grav rive
ned; men de opbyggedes dog snart igen. En
sørgelig Tid, særlig for de Kristne, begyndte
1170, da de seldshukiske Tyrker indtog J. Vilde
Bander trængte ind i Kirkerne og mishandlede
de Kristne under Gudstjenesten. Ingen
Pilegrim maatte besøge J. uden efter at have
udredet et Guldstykke. De Kristnes Lidelser
fremkaldte det første Korstog. Inden
Korsfarerne kom, var de tyrk. Herskere, Sønner af
Ortok, atter blevne forjagne fra J. af
Fatimiderne, hvis Statholder Iftichar-ed-daule søgte
at forsvare Byen, men forgæves; 15. Juli 1099
faldt Byen. Et stort Blodbad anrettedes paa
Muhammedanere og Jøder. Det hedder sig, at
70000 nedhuggedes. J. blev nu en kristen By og
fik en lat. Patriark. Den hellige Gravs Kirke
o. a. ombyggedes i mere vesterlandsk Stil (se
Vilh. Wanscher, »Kildeundersøgelser til
Bestemmelse af Gravkirkens ældste Skikkelse«
i »Teol. Tidsskr.«, XIV, 321—354 [1898]), andre
Kirker byggedes af nyt. 2. Oktbr 1187 indtog
Saladin J., men gik meget mildt til Værks mod
de Kristne. 1190 befæstede han J., da et
Korstog truede, men 1219 rev Sultanen i Damask
atter Murene ned. 1229 overgaves J. til Kejser
Frederik II. Ridderne befæstede atter Byen,
uagtet de Kristne havde lovet ikke at
genoprejse Murene, men alligevel kunde J. 1239
ikke modstaa Emiren David af Kerak. J.
tilbagegaves de Kristne 1243, men 1244 stormedes
J. af Koresmierne. Indtil Verdenskrigen har
J. siden været i Muhammedanernes Hænder,
først Ejjubiderne og fra 1517 de osmanniske
Sultaner i Konstantinopel. 1825 gjorde
Befolkningen Oprør, fordi man fandt Skatterne for
trykkende, men Tyrkerne bombarderede Byen,
og der sluttedes Forlig. 1831 tog Ægypterne J.,
der nu stod under Mehemed Ali indtil 1840, da
J. med det øvrige Syrien kom tilbage til
Tyrkiet. 1834 havde der i J. været en Opstand af
Beduiner, der undertryktes af Ægypterne. J.,
der endnu 1838 ikke havde synderlig mere end
11000 Indb., gik i de flg. Aar stærkt fremad.
Antallet af Pilegrimme og Rejsende voksede i
høj Grad. Vendepunktet var Krim-Krigen
(1854—56), da Porten nødtes til at gøre sine
Alllierede, England og Frankrig, forsk.
Indrømmelser. Lgn. Rettigheder fik Russerne snart efter.
Tidligere var der ingen Huse uden for Muren,
Portene lukkedes ved Solnedgang, en enkelt lidt
senere; og det var forbundet med Livsfare at
færdes uden for Murene efter Mørkets
Frembrud. I vore Dage ligger den sundeste og til
Ophold bedst skikkede Del af J. uden for de gl.
Mure. Beg. skyldes den for sin storartede
praktisk udøvede Velgørenhed kendte Sir Moses
Montefiori, der grundede en Jødekoloni (med
en Vejrmølle) SV. f. Jaffa-Porten. 1860, efter
Myrderierne paa Libanon, grundede Schneller
fra Württemberg en Skole og Opdragelsesanstalt
for syriske Drenge, som han i mange Aar
forestod. I de senere Aar er denne Anstalt ofte
blevet udvidet. Om denne Mand, »Fader
Schneller«, og hans Virksomhed, har hans Søn, Pastor
Ludv. Schneller i Bethlehem, udgivet et Skr.,
oversat paa Dansk med Forord af Prof. Dr.
theol. H. Scharling: »Fader Schneller og det
syriske Vajsenhus« (Kjøbenhavn 1909). —
Snart efter Krim-Krigens Slutning begyndte
Russerne ikke langt fra Jaffa-Porten, uden
for Muren, imod NV. en Række storartede
Nybygninger, særlig beregnede paa de mange
Pilegrimme fra Rusland, som besøgte J.,
særlig ved Paasketid. Her findes store Hospitser,
saavel for Mænd som for Kvinder, et stort,
velindrettet Hospital, en prægtig Katedralkirke,
det russ. Konsulat, desuden mange Bygninger
med Lejligheder og Værelser for Rejsende fra
Rusland, som er i Stand til at betale for deres
Ophold.
Foruden disse Anlæg har der uden for J.,
særlig V. f. Byen, efterhaanden rejst sig en
Mængde Bygninger, bestemte til Undervisning,
Oplysning, Opbyggelse, Helbredelse af Syge,
Hjem for Svage og Nødlidende, o. l. Alle disse
Bygningers Anlæg, Udstyrelse, Vedligeholdelse
og Drift skyldes fremmede, enten europ. (ell.
amer.) velgørende Selskaber ell. enkelte
Velgørere. Eksempelvis kan nævnes: det fr.
Hospital St Louis, St Augustin’s Kirke og Hospits,
ligeledes fr.; den londonske Jødemissions ny
Hospital og Skoler, den anglikanske Kirke med
Biskoppens Residens og tilhørende Skoler og
Institutioner, de det eng. Church Missionary
Society tilhørende Skoler og Kirke, Rothschild’s
Hospital og Pigeskoler, Alliance Israélite’s
forskellige Skoler, de fr. Dominikaneres Kloster,
Kirke, Seminarium og tilhørende
videnskabelige Institutter; endelig fl., af Tyskere
grundede Skoler og Hospitaler, til hvilke endnu
kommer det ovf. omtalte syriske Vaisenhus,
der ogsaa indeholder et Vaisenhus for Piger,
og som i det hele nu arbejder med forsk.
andre velgørende Formaal for Øje. Uden for
Jaffa-Porten er der ogsaa opført en Kirke for
det abyssinske Trossamfund i J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
