Print (PDF) - On this page / på denna sida - Jespersen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jespersen - 68 - Jespersen, Olfert, dansk Musiker, f. 2. Apr. 1863 i Kbhvn, Elev af Holger Dahl, gjorde sig tidlig bemærket i den praktiske Musiks Tjeneste baade herhjemme og i Sverige, Tyskland og Rusland, blev efter sin Hjemkomst Dirigent ved Nørrebros Teater 1891—93, National 1894 —95 og Zoologisk Have siden 1898 og vandt ikke mindre Popularitet som Komponist til talrige Revuer og Teaterstykker (deriblandt Operetten »Molboerne« [1893]), Sange, Viser og Danse. A. II. Jesreel, d. s. s. J i s r e e 1. Jessen (von J.), gl frisisk Slægt, der kan føres tilbage til Jesse Lorentzen i Bredsted, hvis Sønner, Købmand Martin J. (d. 1610) og Byfoged Lorentz J. (d. 1625), begge i Flensborg, blev Stamfædre til to her i Landet blomstrende Linier. Den førstnævnte af disse Brødre var Fader til Sognepræst i Store Vi i Flensborg A. Johannes J. (1594—1663), hvis store Børneflok talte Etatsraad, Dr. jur. Mathias J. (1641—1712), d-er med stor Dygtighed sad som Præsident i Altona, og Diplomaten Thomas Balthasar J. (s. d.), som 29. Oktbr 1681 fik dansk Vaabenbrev (ikke Adelspatent) og Navnet von J. Sidstnævntes Linie uddøde allerede med Sønnen, Vicekans-ler i Gluckstadt, Konferensraad Conrad v. J. (1684—1753), der 1701 blev ophøjet i rigsfri-herrelig Stand af Kejseren. Etatsraaden var Farfader til de to Brødre, Ambassadesekretær ved det russ. Hof, senere Landskriver i Sydditmarsken, Etatsraad Mathias Rein-hold v. J. (1705—83) og Kommitteret ved Kommercekollegiet, Justitsraad Johan Friedrich Wilhelm v. J. (1709—68), der ved »Stadfæstelsespatenter« henh. af 11. Maj 1744 og 13. Septbr 1754 optoges i den danske Adel med flg. Vaaben: Skjoldet delt af Sølv, hvori to røde Bjælker, og blaat, hvori en fra Venstre fremvoksende naturlig farvet Ulv, paa Hjelmen en halv opspringende Ulv. Den ældste af disse to adelige Linier uddiøde 1828. J. F. W. v. J.'s linie fortsattes af Sønnesønnen, Gehejmekon-ferensraad, Kammerherre Mathias Rein-hold v. J. (1780—1853),, der i en lang Aarrække med alm. anerkendt Samvittighedsfuldhed og Iver styrede Lolland-Falsters Stiftamt. Bl. hans Bøirn skal nævnes Overpostmester, Kammerjunker Frantz Christopher v. J. (1810—53), Politikeren, Kammerherre J o-han Christian v. J. (s. d.), Ritmester, Kammerjunker Carl Frederik Rein-h o 1 d v. J. (1818—85) — der er Fader til Forf. og Journalisten Franz Christopher v. J. (s. d.) — og Kommandør T h o m y v. J. (1833—1917). Denne Linie skriver sig: von J e S s e n. Ovenn. Byfoged Lorenz J.'s Sønnesøns Sønnesøn, Etatsraad Nicolai Jacob J. (1718—1800), tjente længe som Kammertjener hos Frederik V, var senere et virksomt Medlem af Sammensværgelsen mod Struensee og sidst Kæmmerer ved Øresunds Toldkammer. Han blev Fader til Forfatterinden Juliane Marie J. (s. d,), til Kontreadmiral Carl Vilhelm J. (s. d.) og til den barnløse Konferensraad Peter Carl J. (1772—1830), der var Frederik VI's punktlige Kabinetssekretær. Admiralen var Fader til Overførster for 3. Over-førsterinspektion,, Kammerherre, Hofjægermester Nicolai Jacob J. (1797-1866), der med stor Energi virkede for de jyske Privatskoves Overgang til Staten, og som 1855—63 havde Sæde i Landstinget, og til Oberst Tycho J. (s. d.). Begge har efterladt Afkom. Overførsterens ældste Søn er Sprogforskeren Carl Arnold Edvin J. (s.dJ; en Datter, Margrethe Theresia Petrine Mal-v i n a J., blev ved Patent af 13. Juni 1860 for sin Person optaget i den danske Adel, kort før sit Ægtesikab med Politikeren, Kammerherre Christian Ditlev Liittichau (s. d.). Oberst T. J.'s Sønnesøn er Maleren Tycho Carl Wilhelm J. (s. d.). (Litt.: Lengnick's Stamtavler over Familien, Personalhist. Tidsskr., 4. Rk., V, 143 fl. o. a. St.). P. B. G. Jessen, Carl Arnold Edvin, dansk Sprogforsker, f. 1. Jan. 1833 i Randers, d. i Kbhvn 15. Juni 1921, blev Student 1849 og begyndte at studere Teologi; men medens han med Iver læste Skriften, blev Kirkehistorie og Dogmatik ham »modbydelige«, og han forlod Studiet. 1857 tog han Magisterkonferens i nordiske Sprog og disputerede derefter 1862 med Afli. »Undersøgelser til nordisk Oldhistorie«, hvor han underkaster Overleveringerne om Lodbrok-Ætten og om Gorm en indgaaende Kritik i saa skarp en Form, at Fakultetet, idet det antog Afhandlingen, skrev, at det »maatte ønske,, at Forfatteren havde valgt en anden Fremstillingsmaade«. I 1860'erne skrev han, navnlig i »Tidsskrift for Filologi og, Pædagogik« og »Aarbøger for nordisk Oldkyndighed«, en Rk., til Dels meget værdifulde Afhandlinger paa forskellige Omraader af nordisk Filologi, især om Lydlære og Metrik; baade dansk, oldnordisk og eng. Sproghistorie har han kastet Lys over, ligesom han var den første til at gøre den vigtige Opdagelse, at e i de germanske Sprog i mange Tilfælde repræsenterer et ældre Trin end i. Et Par smaa Afhandlinger »Om Stavel-semaals og Toneholds Gengivelse i Lydskrift« er virkelig en hel lille Fonetik. Desuden forfattede han fl. Lærebøger, bl. a. »Nordisk Gudelære« (1867) og »Dansk Sproglære« (1868). Han er overalt selvstændig i sin Opfattelse og yderst kortfattet i sin Fremstilling, desuden altid skarpt polemisk over for afvigende Anskuelser. Saaledes skrev han imod Rask (om Selvlydenes Længde), Grimm (om Lydforskydningen), Madvig (om Sprogets Oprindelse), Sv. Grundtvig (om Edda-Kvadenes Alder og Oprindelse), Oehlenschlager og Heiberg (Om Mytologien i »Nordens Guder«), Worsaae (om Guldbrakteaterne) o. fl.; meget videnskabeligt Spindelvæv fik han vel derved fejet bort, men hist og her skød han betydelig over Maalet, og alt for ofte blev ban staaende ved det rent negative. Fra 1870 producerede han længe kun meget lidt (1872 en Afh. om Egils-Saga i Sy-bel's »Historische Zeitschrift« og 1872 en om svensk-norske Grænsedialekter i »Norsk Hist. Tidsskrift«) og tabte aabenbart efterhaanden Lysten til at følge med, i nordisk Filologi. 1882 udkom det interessante lille Skrift »Bemærk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
