- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
149

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jomsborg - Jomsvikingadrapa - Jomsvikingasaga - Jomsvikinger - Jon - Jona eller Icolmkill

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Middelalderens Beg. som en fremragende
Handelsplads, hvor Købmænd fra alle mulige Lande
holdt Stævne; Vender udgjorde Befolkningens
Hovedmasse. J. har i 10. Aarh. haft en meget
livlig Forbindelse med Danmark og lagdes
endog af Kong Harald Blaatand ind under
dansk Herredømme, idet denne Konge synes at
have lagt en Del af sin Hird, de saakaldte
Jomsvikinger, som Besætning i J., utvivlsomt
for at skaffe et Støttepunkt for dansk
Overherredømme i disse Egne. Under Harald
Blaatand og Sven Tjugeskæg spillede
Jomsvikingernes nævnte Krigersamfund en betydelig Rolle
i Danmarks Historie, men allerede paa Knud
den Store’s Tid synes det at have tabt sin Bet.,
det vendiske Element blev det overvejende, og
med Knud var det danske Overherredømme i
denne Del af Venden forbi. Dog gjorde baade
Magnus den Gode og Erik Ejegod Tog mod J.,
hvormed de især tilsigtede at standse
Vendernes ødelæggende Røvertog til Danmarks Kyster.
Varige Følger fik disse Tog dog ikke; først ved
Valdemar I’s gentagne Tog (1170 og flg. Aar)
blev J. erobret og sløjfet og Vendernes Magt i
disse Egne fuldstændig knækket. Snart rejste
sig dog den tyske Stad Wollin paa det gl. J.’s
Ruiner. (Litt.: N. M. Petersen, »Saml.
Skr«, II).
J. O.

Jomsvikingadrapa, se Bjarne
Kolbeinsson
.

Jomsvikingasaga, Sagaen om
Jomsvikingerne, tilhører den ældre Rk. af islandske
Sagaværker fra Tiden omkr. 1200. J. findes i fl.
Recensioner (A. M. 291 og 510, Sthlm Bibl. 7,
4° mbr.), der er indbyrdes temmelig
afvigende. I et Par af dem bestaar J. af to Afdelinger,
hvoraf den første handler om de danske
Konger fra Gorm den Barnløse til Harald
Blaatand samt om Guldharald og Haakon Jarl’s
Forhold til Danmark. Den sidste er den egl.
J., der fortrinsvis behandler Palnatoke som
Jomsvikingesamfundets Stifter, Forholdet
mellem Harald Blaatand og Sven Tjugeskæg samt
endelig det berømte Tog til Norge og Slaget
ved Hjørungavaag (986). Der er næppe Tvivl
om, at den første Del, der mangler i A. M.
510, er senere tilføjet, idet man derigennem
vilde fyldigere motivere Toget. I
Stockh.-Hdskr. findes denne Del i sin korteste og ældste
Form. Sagaen, navnlig dens første Del, er i
høj Grad uhistorisk og det historiske blandet
med Fabler og Folkesagn. Dog ligger der
aabenbart en gl Tradition til Grund for den,
og selve Toget skildres vistnok nogenlunde
rigtig. De enkelte Haandskrifter er alle udgivne
af C. af Petersens (291) 1882, (510) 1879 og G.
Cederschiöld (det Stockh.) 1875. Desuden findes
Sagaen i Flatø-Bogen, jfr »Fornmannasögur«,
XI, samt paa Latin ved Arngrímur Jönsson,
udgivet af G. A. Gjessing 1877. (Litt.: K.
Maurer
, »Ueber die Ausdrücke, Anm. 21«; G.
Storm
, i »Arkiv f. nord. Filologi«, I).
F. J.

Jomsvikinger, Navn paa det af den danske
Besætning i Jomsborg dannede Krigersamfund,
som holdtes sammen af strenge Love og
Vedtægter. Samfundet bestod utvivlsomt opr. af en
Del af den danske Hird, som Harald Blaatand
havde lagt som Besætning i Jomsborg;
Krigerne i den kgl. Hird dannede just i Norden
et saadant fast sluttet Samfund med særlig
strenge Love. J., som hvis første Høvding
nævnes den af Harald Blaatand indsatte fordrevne
svenske Kongeætling Styrbjørn, var Kong
Harald til god Støtte i hans Kampe; navnkundigt
blev især J.’s Tog til Norge under Sigvald
Jarl’s Anførsel, som havde til Hensigt at kue
Haakon Jarl’s Modstand mod Harald
Blaatand’s Overherredømme; J.’s Nederlag i
Hjørungavaag blev af Sagafortællingen fantastisk
udsmykket, og deres Norges-Tog henlagdes
fejlagtig til Sven Tjugeskæg’s Regeringstid, idet
det sattes i Forbindelse med et Løfte, som
skulde være aflagt ved Gravøllet over Harald
Blaatand. Senere, da Harald Blaatand var
kommen i Strid med sin Søn Sven, tog han
saaret sin Tilflugt til J. og døde i Jomsborg.
J. stillede sig som Haralds tro Mænd fjendtlig
til Kong Sven Tjugeskæg i Beg. af hans
Regering, og Fortællingen om, hvorledes deres
Høvedsmand Sigvald med List fik ham i sin
Magt og senere tog uhyre Løsepenge for ham,
er ikke utroværdig. Senere nævnes dog
Sigvald som Sven’s Hjælper i Kampen mod Olaf
Trygveson (Slaget ved Svold Aar 1000). Med
Sven’s Kongetid synes J. at have udspillet deres
Rolle og maa i Løbet af 11. Aarh. være gaaede
over i Jomsborgs vendiske Befolkning.

Endnu maa nævnes, at en i alt væsentligt
ganske uhistorisk isl. Saga fra 13. Aarh.
(»Jómsvikingasaga«) giver en ganske anden
Fremstilling af J.’s Samfund. Helten i denne
Saga er Sagnfiguren Palnatoke, hvis
eventyrlige og romantiske Skæbne skildres i Sagaen;
han gøres til Kong Sven’s Fosterfader, til
Harald Blaatand’s Drabsmand etc., og endelig
tillægges Grundlæggelsen af Jomsborg ham, samt
Stiftelsen af J.’s Samfund. Denne Sagas
eventyrlige Beretninger har indtil den nyeste Tid
været ansete for historiske, og paa den
grunder sig de ældre digteriske (og historiske)
Fremstillinger af J., som gør Jomsborg til et
sidste Hjemsted for gl hedensk Kæmpekraft i
Norden, og Palnatoke til dets Høvding — en
Tanke, som gaar igennem baade
Oehlenschläger’s og Grundtvig’s skønne Digte herom. Naar
imidlertid en nyere sv. Forsker driver
Kritiken saa vidt, at han overhovedet nægter J.’s
historiske Existens, skyder han sikkert langt
over Maalet. (Litt.: Munch, »Norske Folks
Hist.«, I, 2; A. D. Jørgensen, »Nord.
Kirkes Grundlæggelse«; L. Weibull, »Kritiska
undersökningar i Nordens historia omkring år
1000«; F. Jónsson i »Hist. Tidsskr. 8. Rk.
III).
J. O.

Jon, en af de mange nordiske Forkortelser
(smlg. Jens, Hans, Johan o. s. v.) af det
bib. Navn Johannes; særlig paa Island har
Navnet i denne Form faaet national
Borgerret.
V. D.

Jona [’dзouna] eller Icolmkill, lille
Ø ved Skotlands Vestkyst, hørende til de indre
Hebrider, ligger tæt ved det sydvestlige
Hjørne af den større Ø Mull. Den er kun 27 km2
stor med c. 200 Indb. 1/3 af Arealet er dyrket
(Havre, Byg, Kartofler), Resten er dels
Græsgang for Faar og Kvæg, dels nøgne Klipper,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:33:08 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free