Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jónsson, Ari - Jónsson, Arngrímur - Jónsson, Ásgeir - Jónsson, Björn - Jónsson, Björn à Skarðsá - Jónsson, Brynjólfur - Jónsson, Einar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Valg blev stadfæstet af Kong Christian III, men
da Situationen 1541 i Anledning af
Reformationens Indførelse blev truende for
Katolikkerne, nedlagde J., der sluttede sig til sin
Fader, sit Lovmandsembede. I Aarene
1548—50 deltog han i Faderens Kamp for
Katolicismens Opretholdelse og blev fængslet og
henrettet sammen med ham (se Arason, Jón).
B. Th. M.
Jónsson [’jo^un.så.n], Arngrímur, kaldt
den Lærde, isl. Forf. (1568—1648). Efter at
have studeret i 4 Aar ved Universitetet i
Kbhvn blev han Rektor for Latinskolen paa
Holar (1589—98) og derefter Præst og Provst
til Melstaðr. J. var nær beslægtet med Biskop
Guðbr. Thorlaksson og var i en lang Rk. af
Aar dennes højre Haand i Forvaltningen af
Bispedømmet. Da G. Thorlaksson døde 1627,
var J. den, der stod nærmest til at blive hans
Eftermand; han undskyldte sig imidlertid, og
man skyndte sig da med at vælge en anden;
han var nemlig ikke synderlig vel lidt; man
beskyldte ham for Umedgørlighed og Hovmod.
Tidlig havde J. faaet Ry paa sig for Lærdom,
og under sine (3) Ophold i Kbhvn stiftede han
Bekendtskab med fl. lærde Mænd, og senere
var han den, O. Worm særlig henvendte sig
til med historisk-antikvariske videnskabelige
Spørgsmaal. Herigennem kom J. tidlig ind paa
at studere sit Lands Historie og Oldtidens
Forhold overhovedet. Han studerede de gl.
Haandskrifter. Foruden forsk. Stridsskrifter, rettede
mod udenlandske Pamfletter og nedrakkende
Beskrivelser af isl. Forhold (Anatome
Blefkeniana, 1612 o. s. v.), forfattede han forsk. Skr,
vedrørende Islands Historie og Geografi. Hertil
hører Brevis Commentarius de Islandia (1593),
Crymogæa (= Island) (1609), Specimen
Islandiæ historicum, hvori et udførligt Uddrag af
»Landnáma« (1643). Ogsaa om det gl.
Grønland skrev han; Værket er oversat paa Dansk,
trykt 1732, og Islandsk, trykt 1688. Endelig
bør nævnes, at han paa Latin gjorde et Uddrag
af den nu tabte »Skjöldungasaga«, til Brug for
danske Lærde. Dette særdeles værdifulde
Arbejde er trykt i »Aarh. f. nord. Oldkynd. og
Hist.« (1894). Disse Skr var ikke alene meget
værdifulde og udarbejdede med videnskabelig
Samvittighedsfuldhed, men ogsaa i Forhold til
Datidens Videnskabelighed epokegørende.
Derfor er J. bleven kaldt den nyere isl.
Videnskabs Genføder. J. oversatte paa Islandsk nogle
teol. Skr og skrev en Biografi af Biskop
Gudbrand, »Athanasia G.« (1630). (Litt.: F.
Jónsson, Hist. eccl. Isl. III; Þ. Thóroddsen,
Landfræðissaga I; A. Olrik, »Aarbøger f.
nord. Oldk. og Hist.« [1894]; Kr. Kålund,
»Studier over Crymogæa«, Arkiv f. nord. Filol.
23. Bd).
F. J.
Jónsson [’jo^un.så.n], Ásgeir, d. 1716 (?),
er bekendt som en af de flittigste og mest
benyttede Afskrivere af oldislandske Skr og var
som saadan særlig knyttet til Arne Magnússon
og Th. Torfæus. I den Arnamagnæanske
Samling findes et Utal af hans Afskrifter, der nu
ofte maa træde i St f. Originalerne, der er
brændte ell. tabte. Saaledes kendes
»Heimskringla« — bortset fra codex Frisianus — saa
at sige udelukkende i hans Afskrifter. Som
Afskriver er han temmelig nøjagtig, hvad
Indholdet angaar. J. blev til sidst Sorenskriver i
Borgesyssel i Norge.
F. J.
Jónsson [’jo^un.så.n], Björn, isl. Redaktør
(se Isafold) og Minister, f. 8. Oktbr 1847,
d. 24. Novbr 1912, Student 1869, studerede
Jura 1870—74, indtil det ved 1000 Aars Festen
blev besluttet at oprette et Blad, og han blev
opfordret til overtage Redaktionen. Han
oprettede da Bladet »Isafold«. B. J. var en
begavet Mand og usædvanlig dygtig. Han førte
en skarp Pen og skrev rent Sprog. I en
Aarrække (omkr. 1890) var hans Blad et af de
bedste, som nogensinde er udkommet paa
Island. Efter 1897 gav han sig meget af med
Forfatningsspørgsmaalet; om dette blev
Agitationen ofte heftig, navnlig dog 1908. I de senere
Aar var hans Helbred ikke stærkt; han kom da
under uheldig Paavirkning, blev Spiritist og
fanatisk imod sine politiske Modstandere.
1909—11 var han Minister, men da var hans
Helbred nedbrudt; jfr Island, Historie.
(Litt.: »Andvari« 1913 [Reykjavik 1913]).
B. Th. M.
Jónsson [’jo^un.så.n], Björn à Skarðsá,
isl. Bonde og Lovrettesmand, hist. Forf., f.
1574, d. 28. Juni 1655. Denne lærde Bonde, hvis
Liv forløb rolig og uden ydre Tildragelser, er
bekendt for sin store historisk-antikvariske
Lærdom, der gav sig Udslag i mange forsk.
Slags Skr, til Dels af ekscerperende Art. Han
fortolkede gl. Skjaldekvad, skrev om Runer,
afskrev og benyttede en Mængde gl. Sagaer,
fortolkede juridiske Termini og Udtryk o. s. v.
Hans Hovedværk er imidlertid et Annalværk,
»Annálar«, fra 1400 til 1645, I—II (1774—75).
Det er meget righoldigt og er bygget paa en
omfattende Læsning, men den kritiske
Behandling af Stoffet er naturligvis mangelfuld.
Endvidere skrev han om de algierske Sørøveres
Plyndringer i Island 1627, »Tyrkjaránssaga«
(i »Tyrkjaránið à Íslandi 1627«, 1906—09).
Ogsaa som Digter (Rimer m. m.) optraadte han.
Litt.: Timarit hins isl. Bókm. fjel., VIII; F.
Jónsson, Hist. eccl. Isl., III).
F. J.
Jónsson [’jo^un.så.n], Brynjólfur, isl.
Digter og Bonde paa Minninúpur, f. 26. Septbr
1838, d. 16. Maj 1914. J., der ingen
Skoleuddannelse havde faaet, hørte til Nutidens mest
oplyste og intelligente Autodidakter. Som Digter
har han forfattet et filosofisk Digt: »Skuggsjá
og ráðgáta« (»Spejl og Gaade« [1875]), et episk
Digt om Gudrun Osvifrsdatter (1892), samt
udgivet en Digtsamling, »Kvæði« (1889). J. er en
reflekterende og moraliserende Digter, uden
egl. Inspiration; i formel Henseende er hans
Digte meget gode. I de senere Aar har han
med stor Interesse deltaget i arkæologiske
Undersøgelser paa Island og skrevet om herhen
hørende samt om personalhistoriske Emner.
(»Árbók hins isl. Fornleifafjelags« 1915).
F. J.
Jónsson [’jo^un.så.n], Einar, isl.
Billedhugger, f. 11. Maj 1874 paa Bondegaarden
Galtafell paa det sydlige Island. 19 Aar gl kom han
til Kbhvn;, hvor han arbejdede et Aar under
Sinding, derefter tre Aar paa Kunstakademiet.
Første Gang udstillede han paa
Charlottenborg 1901 Gruppen »Den fredløse«:
Skovgangsmanden bærer ved Nattetid sin Hustrus Lig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
