- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
165

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordan - Jordan, Camille - Jordan, Marie Ennemond Camille - Jordan, Max - Jordan, Rudolf - Jordan, Sverre - Jordan, Sylvester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den af den gl. Vej, som fører fra Kysten op til
Syrien. Fra Søens sydvestlige Hjørne løber den
derpaa i utallige Bugtninger ned mod det døde
Hav, 300 km i Længde, skønt den lige Linie
kun er 110 km. Dalen er bred, mergelholdig
og ret frugtbar. Ved den gl. Jizreelslette
udvider den sig langt mod V. Selve Flodens Leje
er kun 3—4 m bredt, men skifter undertiden
og udvides i Regntiden. Bredderne er tæt
bevoksede af Siv og Krat, hvor i gl. Dage endog
Løver holdt til (Jer. 49, 19). Gl. Test. kalder
dens Plantevækst »J.’s Pragt«. Da Jordbunden
bestaar af gulligt Ler, er Vandet uklart. Den
sydlige Del af J.-Sletten er ufrugtbar, navnlig
der, hvor det døde Havs Salt og Asfalt
begynder at gøre sig gældende; men der findes
mange Oaser, navnlig paa den vestlige Side, ved
Fasa’il-Bækken og omkr. Jericho. Den sidste
var navnlig berømt for sine Palmer,
Balsamtræer, Morbærfigentræer o. a., og skildres af
Josefos i begejstrede Vendinger. Sluttelig
optages J. af det døde Hav, 394 m u. H. — Talrige
Vadesteder fører over J., over for Jericho
saaledes 5. Her er det Sted, hvor de talrige
Pilgrimme foretager deres Tvætninger — i
Middelalderen Hovedformaalet med Rejsen til det hell.
Land. Jesu Daab, Elia’s Spaltning af Vandet
med sin Kappe og Legenden om Christoforus
henlægges hertil. En Del Bifloder strømmer ud
i J., de betydeligste fra Øst, deriblandt
Jarmuk (s. d.) og Jabbok (s. d.) og imellem
disse wadi jabis og wadi adjlun; lidt N. f.
det døde Hav wadi nimren, der løber forbi
Byen es-Salt og wadi-kefren. Vest fra kommer
nahr djalud fra Jizreelsletten, medens
wadi-el-qelt løber forbi Jericho. (Litt.: F. Buhl,
»Palæstina« [1890], S. 30—35; Bädeker,
»Palästina und Syrien«, 7. Opl. [1910], S. 118—24.
Om J. som Maal for Pilgrimme, se Edv.
Lehmann
, »Stedet og Vejen« [1918]).
J. P.

Jordan [зår’dã], Camille, fr. Politiker,
(1771—1821), udgav 1791—92 3 Smaaskrifter
imod Præsteskabets ny Stilling og var Maj
1793 virksom Deltager i Lyons Opstand, men
undkom Oktbr s. A. til Udlandet. Efter at være
hjemvendt 1796, valgtes han 1797 til de 500’s
Raad, hvor han stillede Forslag om
Gudsdyrkelsens Frihed, blev som Royalist proskriberet
og maatte flygte til Tyskland (levede i Weimar
hos Mounier). 1800 kom han igen tilbage og
skrev 1802 imod det livsvarige Førstekonsulat,
1814 sluttede han sig med Varme til
Bourbon’erne og var 1816—21 Medlem af
Deputeretkamret og 1817—20 tillige af Statsraadet; han
hørte til den doktrinære Retning og var
1820—21 en af Oppositionens Ledere (kæmpede
særlig imod Censuren og den ny Valglov).
E. E.

Jordan [зår’da], Marie Ennemond
Camille
, fr. Matematiker, f. 5. Jan. 1838 i
Lyon. J. var først Ingeniør, men blev 1876
Prof. i Matematik ved École polytechnique og
1883 Prof. ved Collège de France. 1881
optoges han som Medlem af Académie des sciences.
Foruden mange mindre Afh. har han skrevet
to store, fortrinlige Lærebøger: Traité des
substitutions et des équations algébriques
(1870),
der blev belønnet med Prix-Poncelet, og Cours
d’analyse de l’école polytechnique
(3. Oplag
1909); den sidste indeholder en meget
omfattende Fremstilling af Differential-, Integral-
og Variationsregningen ud fra de mest moderne
Synspunkter. J. har sat sig Spor i mange
Afsnit af Matematikken, særlig i
Substitutionsteorien. De saakaldte J.-Kurver, hvis Punkters
Koordinater er givne kontinuerte Funktioner
af samme variable Størrelse, og som
forudsættes ikke at have Dobbeltpunkter, danner et
meget benyttet Substrat for Kurvegeometrien. J.
har bevist, at en plan lukket J.-Kurve deler sin
Plan i to adskilte Dele.
Chr. C.

Jordan [’jårdan], Max, tysk Kunsthistoriker,
f. 19. Juni 1837 i Dresden, d. 11. Novbr 1906
i Steglitz ved Berlin. J., 1870 Direktør for
Leipzigs Bymuseum, 1874—95 for Berlins
Nationalgaleri, udgav 1873 »Untersuchungen ü. d.
Malerbuch des L. d. Vinci«, 1889—90 med
Dohme »Das Werk A. Menzels« (München)
samt Nationalgalerlets Kataloger, skrev om
Genelli, Schnorr m. fl. (»Fr. Preller d. J.« [1904],
»Geselschap« [1906]), overs. bl. a. Crowe og
Cavalcaselle’s »Malerkunstens Historie i
Italien« og fik administrativt og litterært ikke
ringe Indflydelse paa preuss. Kunstliv. (Litt.:
L. v. Donop, »M. J., ein Lebensbild«
[Berlin 1907]).
A. Hk.

Jordan [’jårdan], Rudolf, tysk Maler, f.
4. Maj 1810 i Berlin, d. 25. Marts 1887 i
Düsseldorf. J., der paa Düsseldorfs Akademi
oplærtes under Schadow og K. Sohn, slog 1834
igennem med »Frieri paa Helgoland« (Berlins
Nationalgaleri), der med sin Humor og sin
sunde Troværdighed blev et friskt Pust i
Düsseldorf-Kunsten. Fiskernes og Lodsernes Liv
blev hans skattede Domæne (desuden nogle
mindre betydelige ital. Folkelivsbilleder). Af hans
mange Arbejder, der efterhaanden gled over
i Rutinen, nævnes »Lodsens Død«, »Enkens
Trøst« (1866) i Berlins Nationalgaleri, »Redning
fra Skibbrudet« (Dresdens Galeri),
»Sygesuppen« (Düsseldorfs Kunsthalle). J., der var
Professor (bl. hans mange Elever Vautier),
virkede tillige som Akvarelmaler, Illustrator
og Raderer.
A. Hk.

Jordan [’jo.rdan], Sverre, norsk
Komponist, f. i Bergen 25. Maj 1889, studerede
Komposition og Klaver i Berlin 1907—14, foretog
Koncertrejser i Norge, Danmark, Finland og
Tyskland, har udg. en Række Sange,
Klaverstykker, Sonater for Violin og Klaver,
Melodramaet »Feberdigte« med Orkester; i
Manuskript Musik til Bjørnson’s »Halte Hulda«,
opført 1919 i Bergen, hvor han bor og f. T. er
Musikanmelder i »Morgenavisen«.
I. H.

Jordan [’jårdan], Sylvester, tysk
Politiker (1792—1861), var født i Tyrol, studerede
i München og blev derefter Sagfører og 1821
Prof. i Marburg. Som Universitetets
Repræsentant paa Landdagen 1830 havde han væsentlig
Del i Affattelsen af Kurhessens frisindede
Forfatning og fik derfor ikke Orlov af Regeringen,
da han blev genvalgt, hvilket 1833 førte til
Landdagens Opløsning og politisk Strid. 1839
blev han fængslet for formentlig Deltagelse i
»Demagogische Umtriebe«, men endelig
frifundet af Højesteret Oktbr 1845. Marts 1848
tog han Del i Forparlamentet, blev derefter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free