- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
252

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Junot - Junqueira Freire, Luis José - Junshi - Junta - Junta - Juon, Poul - Jupille - Jupiter - Juppiter (Guddom)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Held. 1812 i Rusland var han sidste Gang i
Felten, men ogsaa her viste han stor
Uduelighed, hvorfor Napoleon efter offentlig at have
dadlet ham i Bulletinerne sendte ham bort som
Guvernør over de illyriske Provinser.
Græmmelse og svækket Helbred fik her Bugt med
ham, og han sendtes til sit Fædrenehjem som
sindsforvirret. Næppe ankommen til Montbard,
hvor hans Fader boede, styrtede han sig ud af
et Vindue, knuste Hoften og døde kort efter.

2) Laure de St Martin-Permon,
ovenn.’s Hustru, f. 1784, d. 1838. Hendes over
al Maade ødsle Liv gjorde hende ilde set af
Kejseren, der var begyndt med at overøse
hende med Velgerninger af enhver Slags. Efter
hendes Mands Død sluttede hun sig til
Napoleons Fjender, men opnaaede intet som helst
positivt derved. Hun maatte for at friste Livet
i Paris efterhaanden sælge alle sine
Værdigenstande fra fordums Velmagtsdage, og da de
ikke slog til, begyndte hun en litterær
Virksomhed, der vakte stor Opsigt. Hun udgav fra
1831—34 18 Bd Memoirer (ny Udg. i 10 Bd,
Paris 1893), fortrinlig skrevne og fulde af alle
Haande Anekdoter fra Napoleons-Tiden, sete
paa nært Hold, vel opfattede og godt fortalte.
Over hendes senere, meget omfattende litterære
Virksomhed hviler Glemselens Slør; nævnes skal
blot Histoire des Salons de Paris (1837, ny Udg.
i 4 Bd, Paris 1893). Om hendes Liv har den
danske Forfatterinde Mathilde Malling skrevet
Romanen »Guvernørens Frue« [Kbhvn 1895).
(A. T. L.). O. M.

Junqueira Freire [зuŋ’kaira-’fraira], Luis
José
, bras. Digter, f. 31. Decbr 1832 i Bahia,
d. 24. Juni 1855. Trods sin tidlige Død har han
frembragt saa meget værdifuldt, at hans Navn
er blevet staaende i Litt.’s Historie. J.’s Liv
var ulykkeligt: blød og følsom af Naturen lod
han sig optage i et Benediktinerkloster, men
opdagede snart, at Munkelivet ikke var hans
Kald; han fik da Lov til at udtræde 1854 og
døde Aaret efter af en Hjertesygdom. Hans
Lyrik er stærkt subjektiv, fyldt af religiøse
Stemninger og Sanselighed, Tvivl og Klage og
Ironi; hvor han kommer ind paa det sociale
og politiske, viser han sig som Republikaner
med socialistisk Anstrøg. Digtsamlingen
Inspirações do claustro udkom 1855 og 1869; hans
Obras poeticas (2 Bd) 1869, desuden har man
af ham Elementos de rhetorica nacional (s. A.).
(E. G.). Chr. H.

Junshi [’dзun∫i] ell. otomobara, jap.,
Selvopofring ved sin Herres Død. Ved en stor
Høvdings Død var det fordum Skik at begrave
dennes Tjenere sammen med ham; dette kaldtes J.
Skikken blev imidlertid iflg. Sagnhistorien
forbudt af Kejser Suinin i 2. Aarh. f. Kr. Senere
indførtes Brugen af frivillig Død ved sin Herres
Bortgang som Tegn paa Troskab. I 16. Aarh.
var det meget alm., at et Antal Vasaller begik
Harakiri, naar deres Lensherre (Daimio) ell.
Feltherre afgik ved Døden. Ved Shogunen
Iomitsus Død (1681) begik saaledes 5 mægtige
Daimio’er Selvmord for ikke at overleve ham.
Ved meget strenge Forbud lykkedes det
Shogunen Ietsune 1668 at udrydde Misbrugen af
J. Men enkelte Tilfælde fandt dog stadig Sted,
det sidste og mest bekendte, da General Nogi,
Port Arthurs Erobrer, dræbte sig 1912 efter
Kejser Mutsuhito’s Død.
F. de F.

Junta [kunta] (sp.), en Forsamling, et Raad.
Til den sp. Administration i ældre Tid hørte
fl. J., ɔ: Kommissioner og Domstole; ogsaa
findes dette Navn oftere brugt om
Raadsforsamlinger, sammenkaldte ell. paa egen Haand
sammentraadte, i et ell. andet bestemt Øjemed.
Men ved Benævnelsen tænker man navnlig paa
de lokale Regeringsraad (»J. de Gobierno«),
der efter Franskmændenes Indfald i Spanien
1808 konstituerede sig rundt om i de store
Byer og derfra organiserede Opstanden mod
de fremmede Voldsmænd og deres Konge,
Josef Bonaparte. Den i Sevilla overtog Ledelsen
af den hele Bevægelse og kaldte sig »J.
central«, men kunde ingenlunde faa dem i de
øvrige Provinser til at underordne sig, hvilket
hemmede Kampførelsen meget. 1809 opløstes
den sevillanske J. og omdannedes Jan. 1810 til
et mindretalligt Regentskab, som tog Sæde i
Cadiz og der sammenkaldte de Cortes, der
vedtog Forfatningen af 1812.
(E. G.). K. B.

Junta, se Giunti.

Juon [’juån], Poul, russisk Komponist, f.
8. Marts 1872 i Moskva, Elev af Tanejev og
Arensky, men studerede ogsaa i Tyskland og tog fra
1897 fast Ophold i Berlin, hvor han blev
Lærer ved »Kgl. Hochschule für Musik« (1906).
J., der i sin Musik er mindre udpræget
national, end hans komponerende Landsmænd
plejer at være det, og kendelig paavirket af
tysk Musik (Brahms), har udfoldet en
ret anselig Komponistvirksomhed: Symfoni,
Orkesterfantasi (over danske Folkeviser, — J.
har jævnlig opholdt sig i Danmark), en Række
Kammermusikværker, deriblandt en Trio,
inspireret af »Gösta Berlings Saga«,
Klaverstykker og Sange. Endvidere har J. skrevet en
»Praktische Harmonielehre« (1901).
W. B.

Jupille [зy’pi.j], Flække i belg. Prov. Liège,
5 km ØNØ. f. Liège, ved højre Bred af Maas
og ved Jernbanelinien Liège—Maastricht, har
Fabrikation af Skydevaaben. (1912) 6580 Indb.
G. Ht.

Jupiter, se Juppiter.

Juppiter (ell. Jupiter) var hos Romerne og
de andre italiske Folk Himlens øverste Gud,
Juno’s Ægtefælle.

Navn og Oprindelse. I det lat. Sprogs
klassiske Tid bøjes Navnet saaledes: Nom. og
Vok. J., Akk. Jovem, Gen. Jovis o. s. v.;
sjælden forekommer Nom. Jovis. J. er en gl
Paakaldelsesform (Vokativ) af Stammen Jov-, som
viser sig i de andre Kasus, sammensat med
pater, »Fader«. Opr. har Stammen begyndt
med D (Djov-), hvad der fremgaar af de
Former, som Navnet har baade i de ældste lat.
Indskrifter og i andre italiske Sprog, som staar
det lat. nær; Gudenavnet er saaledes
etymologisk beslægtet med lat. Ord som divum, »aaben
Himmel«, dies, »Dag«, o. a. Uden for Italien
genfindes Navnets Rod (Aflydsformer: Djev-,
Div-) i Gudenavne hos andre indoeuropæiske
Folk: saaledes Sanskr. Djaus, gr. Zeus (Z
opstaaet af Dj; Gen. Δι ϝ ός, Διός) o. a.; i
begge de anførte Sprog forekommer ogsaa ligesom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free