- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
324

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jørgensen, Adolf Ditlev - Jørgensen, Alexander Eugen - Jørgensen, Alfred Peter Carlslund - Jørgensen, Alfred Theodor - Jørgensen, Bendt Søborg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Samtidens klare Dag, fra Statslivets filtrede
Væv til Aandslivets enkle Dybder. Altid
original og udpræget kom han tit til andre
Resultater end de hidtidige, muligvis higede han
ogsaa stundom ubevidst derefter. Ofte har hans
Granskninger vundet begejstret Tilslutning, til
andre Tider Modsigelse, saaledes hans
Vurdering af Griffenfeld og af Kong Christian VIII;
der er i alle Tilfælde noget storladent ved
hans hele Forskningsmaade, og hans
forholdsvis tidlige Død føltes som et nationalt Tab.
1882 blev J. Medlem af det kgl. danske Selskab
for Fædrelandets Historie og Sprog, 1883 af
Videnskabernes Selskab i Kbhvn, 1894
Æresdoktor ved Kbhvn’s Universitet. De vigtigste
Afhandlinger, som han ikke selv havde udsendt
i Bogform, udgaves af hans Efterfølger,
Rigsarkivar C. F. Bricka, i 4 store Bd (1898—99).
Hans Buste rejstes 1901 foran Landsarkivet
ved Kbhvn, men ventes flyttet til
Rigsdagsgaarden ved Christiansborg. (Litt.: Joh.
Ottosen
i »Sønderj. Aarb.« [1899]; H. Olrik,
smst. [1901]; Aage Friis i »Nord. Tidsskr.«
[1900]).
H. O.

Jørgensen, Alexander Eugen, dansk
Arkitekt, f. 13. Maj 1858 i Frederikssund, d.
11. Sept. 1910, blev Student 1875, cand. phil.
1876. Derefter kom han i Murerlære og blev
af C. V. Nielsen dimitteret til Kunstakademiet;
gennemgik Skolen 1877—84 og fik Afgangsbevis
som Arkitekt. J., der var Elev af Prof. Hans
J. Holm, fik 1887 den Neuhausenske Præmie
og foretog forsk. Udenlandsrejser. 1889—90 var
han Ingeniørkorpsets Arkitekt ved Ride- og
Beslagskolen og byggede 1895—98
Husarkasernen; 1900 udførte han Projekt til en »Kastelspark«
sammen med daværende Stadsingeniør Ambt
og Landskabsgartner Glæsel. J. har bygget
adskillige Privathuse, saasom Østerbrogade 84,
Hj. af Strandboulevarden og Livjægerallé, alle
Bygningerne i Frederik VI’s Allé, alle
Bygningerne i Christian IX’s-Gade-Kvarteret etc.,
desuden en Del Villaer, hvoriblandt Dr. Edvard
Brandes’ i Skjoldsgade. Han var
Ophavsmanden til, at der fra 1908 knyttedes en
»bygningsteknisk« Skole til Kunstakademiet, Medredaktør
af »Architekten« fra dens Beg. 1. Oktbr 1898
til 1. Jan. 1906, og Borgerrepræsentant fra
Marts 1904.
C. B-r.

Jørgensen, Alfred Peter Carlslund,
dansk Laboratoriedirektør, f. 16. Oktbr 1848 i
Odense, blev dimitteret fra Skaarup
Seminarium 1868, Student 1872, cand. phil. 1873. Han
studerede Botanik og virkede som Lærer fl.
Aar i Kbhvn. Da ved E. Chr. Hansen’s
Undersøgelser paa Carlsberg-Laboratoriet den
botanisk-biologiske Analyse efterhaanden fik større
og større Bet. for Gæringsteknikken, sluttede
J. sig dertil. Han var en af dem, der først
optraadte for Hansen’s Rendyrkningssystem og
biologiske Metoder. Efter at det ny System 1883
var blevet indført paa Bryggeriet Gl. Carlsberg
og kort derefter i andre
Undergæringsbryggerier, anstillede J. 1885 de første Forsøg
dermed i Overgæringsbryggerierne. Ogsaa disse
fik et heldigt Udfald. Han oprettede 1881 et
Laboratorium, hvis ene Afdeling omfatter
Undervisning, den anden hovedsagelig
Mikroorganismers Rendyrkning og Analyse til Brug i
Praksis. Hans Lærebog »Die Mikroorganismen
der Gärungsindustrie« er ogsaa udkommen i
eng. og fr. Udgaver. I sin Tid offentliggjorde
J. forskellige Meddelelser om formentlige
Stamformer til Saccharomyceterne. Hans Afh. findes
i tyske, eng. og fr. Fagtidsskrifter, men tillige
i det af ham siden 1885 redigerede »Zymoteknisk
Tidsskrift«.
A. Kløcker.

Jørgensen, Alfred Theodor, dansk
Filantrop, f. i Vejle 9. Juni 1874, cand. theol.
1897, blev, efter at have erhvervet
Universitetets Guldmedaille 1899, Dr. theol. 1907 paa en
Afh. om Luther’s Kamp mod
Semipelagianismen. Han er en af de bærende Kræfter inden
for den danske Filantropi og har navnlig
virket som Sekretær ved De samvirkende
Menighedsplejer siden disses Stiftelse 1902, endvidere
deltaget i Oprettelsen af Børneplejestationerne
og Gamles Landophold, er Medlem af den
danske Komité for nordisk filantropisk Samarbejde
m. m. Under og efter Verdenskrigen har han
baade herhjemme og i Udlandet været virksom
for at lindre den af Krigen opstaaede Nød bl. a.
som Medlem af Dronningens Centralkomité af
1914 og Kollegahjælpen, til hvilken han tog
Initiativet. Af teologiske og filantropiske Arbejder
har han bl. a. udgivet »Den danske
Folkekirkes Bekendelsesskrifter« (2. Udg. 1918),
»Sakramenternes Betydning« (1909), »Luther« (1917),
»Nordens Kirker og nordiske Aandsstrømninger
efter Verdenskrigen« (1921) og »Filantropiens
Førere og Former i 19. Aarh.« (1921). En
praktisk Haandbog »Hvor findes Hjælpen« udgav ban
sammen med N. Dalhoff (2. Udg. 1911);
desuden har han skrevet en Mængde Anmeldelser
og Artikler i Pressen, særlig »Berlingske
Tidende«, hvis faste Medarbejder han er.
Redaktør af »Stefanus« og af »Kirke og Folk«.
F. B.

Jørgensen, Bendt Søborg, da.
Landøkonom, f. 19. Septbr 1815 i Kbhvn, hvor
Faderen var Gæstgiver, d. 7. Decbr 1888 paa
Frederiksberg. Han blev 15 Aar gl. Værkstedselev
paa den polytekniske Læreanstalt, hvor han
1838 tog Eksamen i anvendt Naturvidenskab.
I de flg. Aar beskæftigede han sig snart med
et og snart med et andet: med Osteproduktion og
med Anlæg af et Teglværk, med
Jernudsmeltning af den jyske Al, med tekn.-kem.
Undersøgelser o. a., indtil han i Beg. af 1840’erne,
navnlig paa Opfordring af Collin, kastede sig
over Landbrugsstudier. Med offentlig
Understøttelse foretog han 1844—47 en landøkonomisk
Studierejse i Europas mest fremskredne
Landbrugslande. Ved Krigens Udbrud 1848 meldte
J. sig som Frivillig og avancerede til
Sekondløjtnant, men permitteredes i Novbr under
Vaabenhvilen. 1849 begyndte han, med
Landhusholdningsselskabets Understøttelse, at holde
Forelæsninger paa den polytekniske
Læreanstalt, og 1. Oktbr s. A. ansattes han som
Docent i Landbrug ved denne.

Ved Læreanstalten virkede J., indtil
Landbohøjskolen blev aabnet 1858, og han maa særlig
nævnes som den, der i Danmark har brudt
Banen for det landøkonomiske Studium.
Opgaven var vanskelig, der skulde bygges op paa
bar Bund, der manglede Forsøgsmark og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/13/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free