Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaaba - Kaabe - Kaabesnegl - Kaab ibn Zuhajr - Kaaden - Kaadner - Kaafjord - Kaag - Kaagerødsgruppen - Kaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Løb nødvendiggjorte Istandsættelser, ogsaa selv
at have bevaret sin opr. Skikkelse; dens Indre,
der før Profetens Tid formodentlig har huset
forsk. Afgudsbilleder, er nu, saa vidt vides,
tomt.
J. Ø.
Kaabe (gl. Dansk kaapa, af senlatinsk capa)
er en Sideform af Ordet Kappe og bruges i
Flæng med dette; dog saaledes, at
Kvindekaabe ikke kaldes Kappe, men de kortere
Mandskapper, som var uden Hætte, ofte K. I
sit opr. Snit var K. cirkelrund og aaben fortil
og naaede indtil under Knæet. K. bares oven
paa de andre Klæder, opr. som Regnslag. Den
hørte til Dannekvinders Dragt sammen med
Kjortel og Klud (Hovedklæde), og at tage
K. fra hende var at gøre hende æreløs og
erklære hende for Skøge, »paa det man kan
dennem kende for andre Dannekvinder«. Den
skilte sig i saa Henseende fra Mantelen,
der var et Skindslag, thi iflg. Kong Erik’s
sjællandske Lov havde den for Utroskab forskudte
Hustru Ret til at beholde Særk og Mantel.
Bernh. O.
Kaabesnegl, »den slimede K.«, Navn paa
en af de danske Mosesnegle: Amphipeplea
glutinosa, O. Fr. Müller; dens Kappe omslutter
største Delen af dens yderst fine og skøre Skal.
Den hører til Limnæernes Fam.
(A. C. J.). C. M. S.
Kaab ibn Zuhajr, arab. Digter bl.
Profetens Samtidige. Som de fleste andre Digtere
var han fra først af ugunstig stemt mod
Muhammed og angreb denne i nogle Spottevers. Paa
Grund heraf blev han erklæret fredløs og
maatte til sidst henvende sig til ham, han
havde fornærmet, med Bøn om Naade. Han
opnaaede denne, og for at takke Muhammed
forfattede han et pragtfuldt, endnu bevaret
Digt til hans Ære, og det lykkedes virkelig
herved at vinde Profeten, der skænkede ham
sin Kappe som Naadesbevisning. Denne Kappe
købte senere Kalifen Muawija af Digterens
Arvinger for 20000 Drachmer, og den blev de
omajjadiske og abbasidiske Kaliffers største
Relikvie, indtil den gik tabt, da Tatarfyrsten
Hulagu indtog og plyndrede Bagdad i Aaret
1258. Efter senere, men falske Beretninger blev
den reddet og mange Aar efter af de
osmanniske Sultaner bragt til Konstantinopel.
J. Ø.
Kaaden [’ka.dən], By i Bøhmen
(Czekoslovakiet), ligger 297 m o. H. ved Eger og er et
Knudepunkt paa Jernbanelinien
Eger—Komotau. C. 8600 hovedsagelig tyske Indb. og nogen
Industri (Handsker, Fajance). I Nærheden
findes betydelige Brunkulslejer samt Borgruinen
Hassenstein. K. er grundlagt i 12. Aarh.
G. Ht.
Kaadner (tysk »Käthner«) kaldes i
Hertugdømmet Slesvig (ogsaa i de i Kongeriget
indlemmede slesvigske Distrikter) Besidderne af
de mindre Bondeejendomme Kaadnerstederne,
der nærmest svarer til Bolstederne i det egl.
Kongerige.
H. Gr.
Kaafjord er en liden Sidearm til den store
Altenfjord i Finmarken; Bredderne er
skovbevoksede og ganske godt bebyggede. Paa
Fjordens Nordside ligger et Kapel, »K. Kapel«. K.
Kobberværk optoges 1825, solgtes derpaa 1833
til et eng. Selskab, som i stor Skala og med
vekslende Udbytte anlagde Drift paa
Kobberkis i Kvartsgange, der holdt indtil 7 à 8 %.
1878 nedlagdes imidlertid Værket, 1897 optoges
det paa ny, denne Gang: væsentlig for sv.
Kapital. 1907 var Arbejdsstyrken 247 Mand og
Produktionen 21535 t. Gruberne synes nu udtømte
og Driften er indstillet. I Nærheden ligger det
magnetisk-meteorologiske Observatorium paa
Hallde. Der er Post, Rigstelefon og
Dampskibsanløbssted samt Finmarks Fylkes
Husmoderskole.
(J. F. W. H.). M. H.
Kaag, stor fladbundet Baad, der anvendes
til Lægtning — Lægter-K. — og Færgefart
— Færge-K. — paa Floder og lave Indvande.
Bruges ogsaa til Fragtfart og er da forsynet
med Sejl og Sidesværd. K. har været en Del
anvendt paa Limfjorden.
C. B-h.
Kaagerødsgruppen, nogle i Skaane
(navnlig N. f. Höganäs og NØ. f. Landskrona)
forekommende, til Keuper-Etagen hørende,
fossilfrie Dannelser af rødbrune, hvidgule og
blaagrønne Ler aflejringer, røde, gule og grønlige,
undertiden stærkt kalkholdige Sandstene samt
Konglomerater.
J. P. R.
Kaal (Brássica L.), Slægt af Korsblomstrede,
en-, to- ell. fleraarige, ofte blaagrønne Urter
med hele ell. delte, mere ell. mindre
lyredannede Blade, og oftest gule, sjælden hvide,
Blomster. Skulpen er linieformet og kun forsynet
med een Nerve; Griflen trind. De kuglerunde
Frø sidder tilsyneladende i een Rk. i hvert
Rum; Kimbladenes to Halvdele danner en
Vinkel med hinanden, i øvrigt er de tolappede.
Henved 40 Arter, der navnlig vokser i
Middelhavslandene, men ogsaa i Nord- og
Mellemeuropa og visse Egne af Asien. Fl. Arter er
vigtige Kulturplanter. Almindelig K. (B.
oleracea L.) er toaarig og bliver omtr. 1 m høj.
Klasen er allerede under Blomstringen
forlænget; Støvdragerne er oprette og omtr. lige
lange; Frøene glatte. Alm. K. forekommer vild
ved Strandbredder; i Danmark saaledes et
enkelt Sted paa Lolland, i øvrigt forvildet fl. St.
nær Dyrkningspladserne. De talrige dyrkede
Formers Hjemsteder er ukendte; formodentlig
ligger de inden for Europas Grænser. Kulturen
er meget gl, maaske alt begyndt for c. 4000
Aar siden. Om de vigtigste Kulturformer, hvis
Brug er vel bekendt, se ndf. Hos de flg. Arter
er Blomsterstanden halvskærmformet under
Blomstringen; de to Støvdragere er meget
kortere end de fire øvrige; Frøene har grubet
Overflade. Raps (B. Napus L.) er en- ell.
toaarig og bliver omtr. 1 m høj; den har
blaagrønne og glatte Blade; Bægerbladene er
oprette ell. noget udstaaende. Raps forekommer
af og til forvildet i Danmark og Norge. Om de
dyrkede Former, se Raps og Rutabaga.
Agerkaal (B. campestris L.) er ligeledes
en- ell. toaarig; den bliver 25—60 cm høj. De
nederste Blade er græsgrønne og spredt
haarede; Bægerbladene er til sidst ganske
udspærrede. Agerkaal forekommer som et ret
besværligt Ukrudt i Vaarsæden; den forveksles
ofte med Agersennep. Om de dyrkede Former
Hvidroe, Turnips o. s. v. se Roe og
Rybs. Kulturen af begge de nævnte Arter er
ligeledes meget gl; de forsk. Formers
Hjemsteder er ukendte, antagelig europæiske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
