Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 351 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kadikjoi - Kâdir-billah - Kadjak - Kadjarer - Kadmeia - Kadmium - Kadmiumacetat - Kadmiumbromid - Kadmiumfosfat - Kadmiumgrønt - Kadmiumgult - Kadmiumhydroxyd - Kadmiumilte - Kadmiumjodid - Kadmiumkarbonat - Kadmiumklorid - Kadmiumlegeringer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kadikjoi, den sydligste af Konstantinopels
lilleasiatiske Forstæder, ligger S. f. Haidar
Pasha lige over for Serailpynten, 30000 Indb.
Den er Station paa den lilleasiatiske Jernbane,
er et yndet Sommeropholdssted for velhavende
Grækere og Europæere fra Konstantinopel.
Engelsk Kirke, Græsk Gymnasium.
M. V.

Kâdir-billah [’k_ra.dir-bil’la.], Kalif af
Abbasidernes Dynasti, regerede 991—1031, indsat af
den tyrk. Sultan, Bujiden Beha-eddaula, og var
som hele denne Tids Kalifer kun et Legetøj i
Hænderne paa denne (smlg. Kalif). De arab.
Historikere roser ham for hans
Retfærdighedssans og maadeholdne Vandel.
J. Ø.

Kadjak, Kodiak, bjergfuld Ø ved
Amerikas Vestkyst, ved Sydsiden af Halvøen Alaska,
er c. 10000 km² stor, 170 km lang fra NØ.—SV.
og c. 80 km bred. Den er skilt fra Alaska ved
Shelikov-Strædet og synes at danne en
Fortsættelse af Halvøen Kenai. Vinteren er saa
mild som i Danmark (Middeltemp. for Jan.
÷ 0,3°), Sommeren ret kølig (Middeltemp. for
August 11,9°). Den østlige Del af Øen har aabne
Skove, den vestlige Del er skovløs. De naturlige
Græsgange og Vinterens Mildhed byder gode
Betingelser for Kvægavl, hvorimod Agerbruget
ikke har synderlige Muligheder. Der findes
(1910) kun 2448 Indb., mest Eskimoer, blandet
med Aleuter, som lever af Jagt. Hovedbyen K.
ell. St Paul ligger paa Nordøstkysten.
G. Ht.

Kadjarer (Kadscharer), tyrk. Stamme,
der siden Middelalderen har været bosat i
Persien i Egnene ved det sydøstlige Hjørne af det
kaspiske Hav. K. er Shiitter og som saadanne
dødelige Fjender af de osmanniske Tyrker; men
de har ogsaa længe ligget i Fjendskab med en
anden tyrk. Stamme i Persien, Afjarerne, der
ved Nadir-Shah var komne til Magten i
Persien. K. rejste sig snart mod denne og hans
Efterfølgere og var af og til i Besiddelse af
større Strækninger af Persien. Til sidst 1794
lykkedes det Fyrsten over K., Aka Mohamed,
der var Kan i Masenderan, ved Forræderi og
Troløshed at gøre sig til hele Persiens Herre.
Da dennes Efterkommere endnu sidder paa
Tronen, nyder K. som Følge heraf en Del
Anseelse i Landet.
(V. S.). K. B.-S.

Kadmeia [-’mæ^ia] (gr.) var efter Sagnet det
opr. Navn for Byen Theben i Boiotien. I den
hist. Tid var det Navnet paa Byens Borg, der
laa paa en Udløber fra Bjerget Kithæron og
beherskede Theben.
H. A. K.

Kadmium (Cadmium), Cd = 112,40, af
cadmea = Galmei, er et metallisk Grundstof,
der hører til det periodiske Systems anden
Gruppe og slutter sig til Zink og Magnium. Det
findes i smaa Mængder især i Zinkmalmene
Zinkblende og Zinkgalmei (Schlesien og
Derbyshire) og vindes som Biprodukt ved
Zinkdestillationen, hvor det, da det er flygtigere end Zink,
findes i det første Destillat. Desuden faas det
af de metalliske Rester ved
Lithoponfabrikationen. K. ligner meget Zink, men er mindre
elektropositiv, tungere (Vf=8,6) og renere
hvidt, samt langt mere smidigt ogsaa i Kulden
end Zink, saaledes at det kan trækkes til
Traad. K. er lettere smelteligt (Smeltep. 321°) og
flygtigere end Zink. Det fordamper i en
Gasstrøm allerede ved 510°. Kogepunktet 778°.
K. holder sig ved alm. Temp. godt i Luften,
men ved Ophedning forbrænder det til brunt
Kadmiumoxyd (Kadmiumilte), CdO. K.
opløses let i Salpetersyre til Kadmiumnitrat;
langsommere i Svovlsyre, Saltsyre og
Eddikesyre under Brintudvikling til henh. K.-sulfat,
-klorid og -acetat. K. blev opdaget 1817 af
Stromeyer og uafhængig af ham 1818 af Herrmann.
K. anvendes i Weston-Normalelementet og til
letsmeltelige Legeringer (se
Kadmiumlegeringer).
M. M-r.

Kadmiumacetat, eddikesurt Kadmium,
(CH₃COO.)₂Cd, faas ved at opløse Kadmiumoxyd
ell. -karbonat i Eddikesyre og Inddampning til
Krystallisation. Det danner hvide Krystaller,
der bruges til at frembringe metalskinnende
Overtræk paa Lervarer, Lustre.
M. M-r.

Kadmiumbromid, Bromkadmium, CdBr₂
4H₂O, kan faas direkte af Kadmium og Brom
og omkrystalliseres af Vand. Det finder
Anvendelse til fotografisk Brug.
(O. C.). M. M-r.

Kadmiumfosfat, se Kadmiumoxyd.

Kadmiumgrønt, se Kadmiumsulfid.

Kadmiumgult, se Kadmiumsulfid.

Kadmiumhydroxyd, se Kadmiumoxyd.

Kadmiumilte, se Kadmiumoxyd.

Kadmiumjodid, Jodkadmium, CdJ₂,
faas ved Indvirkning af Jod paa Kadmium ell.
ved1 at inddampe en Opløsning af 15 Dele
Kadmiumsulfat med 20 Dele Kaliumjodid og
udtrække Inddampningsresten med Alkohol, hvori
K. opløses, medens det dannede Kaliumsulfat
og de uomdannede Rester af Kadmiumsulfat
og Kaliumjodid forbliver uopløst. K. danner
farveløse Krystaller, der bliver gullige i Lysets
det benyttes noget i Medicinen og Fotografien.
M. M-r.

Kadmiumkarbonat, se Kadmiumoxyd.

Kadmiumklorid, Klorkadmium, CdCl₂,
2H₂O, faas ved at opløse Kadmium,
Kadmiumoxyd ell. -karbonat i Saltsyre og Inddampning
til Krystallisation som hvide letopløselige
Krystaller, der ved Ophedning afgiver
Krystalvandel. Ved Indvirkning af Ammoniak paa K.
dannes Cd(NH₃)₂Cl₂, der i vandig Opløsning
dissocieres til Klorioner og Cd(NH₃)₂++ Ioner.
M. M-r.

Kadmiumlegeringer. Kadmium kan med
andre Metaller danne letsmeltelige Legeringer.
Til disse hører Wood’s Metal, der bestaar af
7—8 Dele Vismut, 4 Dele Bly, 2 Dele Tin, 1—2
Dele Kadmium og har Smeltep. 70°. Lipowitz
Metal, der bestaar af 15 Dele Vismut, 8 Dele
Bly, 4 Dele Tin, 3 Dele Kadmium, har Smeltep.
60°; tilsættes yderligere 1—2 Dele Kvægsølv,
bringes Smeltepunktet yderligere ned. En
Legering af 2 Dele Tin, 1 Del Bly, 1 Del
Kadmium, Smeltep. 149°, bruges til Lodning, en
anden af f. Eks. 27,5 Dele Kadmium, 36 Dele Tin
og 35 Dele Bly bruges til elektriske
Alarmapparater og til Smeltesikringer paa
Dampkedler. Til Klicheer bruges en Legering af 50
Dele Bly, 36 Dele Tin og 22,5 Dele Kadmium.
Kadmiumamalgam af 26 Dele Kadmium
og 74 Dele Kvægsølv og undertiden noget Tin
bruges til Tandplomber, idet det udvider sig
ved Størkning. Kadmiumamalgam med 12,5 %

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>