- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat /
395

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalff, Wilhelm - Kalgan - Kalgoorlie - Kalgujef - Kalhaṇa - Kalhauge, Sophus Viggo Harald - Kali (Terning) - Kali (se Kaliumhydroxyd) - Kali (se Durgā) - Kalialun - Kaliân - Kaliaturtræ - Kaliber - Kalibrering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kalff [ka£f], Wilhelm, holl.
Stillelivsanaler, f. 1621 ell. 1622 i Amsterdam, d. smst.
1693. Han var Elev af H. Pot. K.’s Billeder med
Pokalernes, Sølvfadenes, Porcelænsskaalenes
ell. de halvskrællede Citroners kraftige Farver
lysende frem mod den mørke Baggrund hører
til den holl. Nature-morte-Genres
allersmukkeste Frembringelser. Malerier af ham bl. a. i
Kunstmuseet i Kbhvn (fra 1662), i Galerierne
i Dresden, Amsterdam, Paris (Louvre) og
Petrograd (Ermitage).
A. Hk.

Kalgan, By i Nordkina, Prov. Petshili,
beliggende ved Floden Tsinho, umiddelbart S. f.
den store kinesiske Mur, med hvilken Byens
Mure er sammenbyggede. Indbyggernes Antal
anslaas til c. 70000, hvoriblandt mange
Muhammedanere. K. er af Vigtighed p. Gr. a. sin
Beliggenhed ved Karavanvejen fra Peking til
Kiachta i Sibirien. Russiske Købmænd har
Faktorier uden for K.’s Mure, og der drives
en betydelig Handel især med Te. Handelen er
dog i de senere Aar gaaet tilbage, idet Teen
i stedse større Maalestok udføres ad Søvejen.
Navnet K. er dannet af Russerne ved
Forvanskning af Byens mongolske Navn: Chalga
(Port). Kineserne kalder Byen
Tshangkiakou.
M. V.

Kalgoorlie [k䣒gu.ə£i], Guldgraverby i
Australien, Staten West Australia, ligger i
Coolgardie-Guldfeltet 40 km ØNØ. f. Coolgardie i
en ørkenagtig Egn. (1911) 8781 Indb. Strømmen
til de rige Guldlejer ved K. begyndte 1893.
Vandforsyningen, der en Tid lagde store
Vanskeligheder i Vejen for Udnyttelsen, blev
betryggende ordnet ved Hjælp af Vandledninger
allerede 1896. Nu er K. Knudepunkt for fire
Jernbaner.
G. Ht.

Kalgujef [ka£’gujif], Kolgujev, Ø i
Barents Havet N. f. Tsheskaja Bugten ved
Ruslands Nordkyst, 3496 km2, lav, smaabakket,
tundraklædt. 1767 overførtes 70 Raskolniker
hertil, men de frøs alle ihjel; nu bebos Øen
af c. 100 Samojeder, der ernærer sig som
Rensdyrnomader. Om Sommeren besøges Øen af
Pelsdyrjægere og Fuglefangere.
M. V.

Kalhaṇa, kashmirsk Digter (c. 1148 e. Kr.),
Forf. af et hist. Sanskritdigt Rājatarangiṇī
(»Kongestrømmen«) i 8 Bøger. Det fremstiller
Kashmir’s Historie fra Landets Tørlægning ved
Kaçyapa til K.’s egen Tid; det er næsten det
eneste Sanskrit-Værk, som med nogen Ret (og
endda kun med mange Indskrænkninger) kan
kaldes historisk, og er derfor af den største
Vigtighed. Teksten er først udgiven i Kalkutta
1835 tillige med 3 Fortsættelser, som fører
Fortællingen op til Akbar’s Erobring af Landet
(1586 e. Kr.), derefter Tekst, Oversættelse og
Noter til de 6 første Bøger samt Oversættelse
og Noter til Bøgerne VII—VIII m. m. af A.
Troyer
(Paris 1840—52). Troyer’s Arbejde
er yderst mangelfuldt p. Gr. a. utilstrækkelige
Sprogkundskaber, og Kalkutta-Udgaven lider
under, at de benyttede Haandskrifter er
afskrevne efter et Haandskrift i det gl.
Çāradā-Alfabet, hvorved mange Misforstaaelser er
opstaaede. Paa Grundlag navnlig af det nu
genfundne Çāradā-Haandskrift, hvorfra næsten alle
eksisterende Haandskrifter stammer, har M. A.
Stein
iværksat en ny kritisk Udgave (Bombay
1892). En eng. Oversættelse ved Y. C. Datta
udkom i Kalkutta 1898.
(S. S.). D. A.

Kalhauge, Sophus Viggo Harald,
dansk Musiker, f. 12. Aug. 1840 i Kbhvn, d.
smst. 19. Febr 1905. Bedstefaderen Niels K.
(d. 1821) blev 1782 Organist ved Frederiks tyske
Kirke og ansattes senere i samme Stilling ved
Helligaandskirken, medens Faderen (Johan
Chr. K.
, 1803—71) var Organist ved Vartov
Kirke. K. var Elev af Pianisten Carl Rongsted
samt af Gebauer og Heise. Sin Fader
efterfulgte han som Organist ved Vartov Kirke,
hvilken Stilling han beklædte i 34 Aar lige
indtil sin Død. Af den Grundtvigske
Menighedssang, hvis talrige Melodier han samlede og
udgav, har han indlagt sig megen Fortjeneste.
Som Komponist optraadte han med fl.
Ouverturer, Klaverstykker, Sange samt med mindre
Syngespil »Zuavens Hjemkomst« (Casino), »Paa
Krigsfod« og »Mantillen« (Kgl. Teater).
A. H.

Kali, i Indien den Terning (Terningside),
som kun er mærket med een Prik, det
daarligste Terningkast, samt Spilledjævelen, der
residerer i Træet Terminalia Bellerica,
hvis Frugter tidligere brugtes til Spillet. K. ell.
Kaliyuga betegner dernæst den Periode,
hvori vi nu befinder os, den daarligste af de 4
skiftende Verdensaldere (yuga, se Indisk
Tidsregning
).
(S. S.). D. A.

Kali, se Kaliumhydroxyd.

Kali, se Durgā.

Kalialun, se Alun.

Kaliân, pers. Vandpibe med stift Rør.

Kaliaturtræ, se Sandeltræ.

Kaliber. Ved et Stykke Skyts’ K. forstaas
Diameteren af Løbet maalt over Felterne. K.
angives nutildags sædvanlig i Centimeter ell.
i Millimeter, f. Eks. 9 cm Kanon, 75 mm Kanon.
I Danmark bruges Betegnelserne saaledes, at
Millimeterbetegnelserne bruges, naar Skytset
benytter Enhedspatron. Tidligere anvendtes
ofte Tommemaal, og for det ældre
Forladeskyts’ Vedk. betegnedes K. ved Vægten af den
massive Jernkugle, der passede i Løbet. En 4
Pd’s Kanon er saaledes en Kanon med saa stor
Løbdiameter, at den massive Jernkugle, der
passer i dette, vejer 4 Pd. Ved Haandskyts
angaves K. tidligere ofte i Lødighed, hvorved
forstodes det Antal Kugler, passende i Løbet,
der gik paa 1 Pd. Et 16-lødigt Gevær var
saaledes et Gevær af saa stort K., at 16 af de til
Geværet passende Kugler vejede 1 Pd.

Da et Stykke Skyts’ K. væsentligst afhænger
af Modstandsdygtigheden af det Maal, Skytset
er bestemt til at beskyde, maa et Skytssystem
indeholde en hel Rk. af K. fra de mindste,
brugelige over for mindre modstandsdygtige Maal
til de største, brugelige over for de sværeste
Pansere. I det danske Artilleri findes flg. K.:
8 mm, 37 mm, 47 mm, 53 mm, 75 mm, 120 mm,
9 cm, 12 cm, 15 cm, 17 cm, 19 cm, 21 cm, 24 cm,
29 cm, 30 1/2 cm og 35 1/2 cm.
H. H.

Kalibrering, Prøve paa, om et Rør ell. en
Cylinder overalt har samme Tværsnit — ogsaa
Arbejdet for at gøre Tværsnittet ens ell. finde
Korrektioner for mulig tilstedeværende Fejl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:31 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free