Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanontilvirkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa stor Nøjagtighed, at dennes enkelte Dele
skal kunne ombyttes i Kanoner af samme Art.
En særlig Art sammenbyggede Kanoner er de
saakaldte Staaltraadskanoner, der i Slutn.
af 80’erne vakte Staternes Opmærksomhed ved
den lige saa originale som geniale Tanke, der
var lagt til Grund for Princippet i deres
Konstruktion. Staaltraadskanonen bestaar nemlig
af en tynd Staaltube, uden om hvilken der
lagvis er viklet Staaltraad af c. 1 1/2 mm
Tykkelse. Under Paaviklingen strammes
Staaltraaden saa meget, at der opstaar
Initialspændinger mellem Lagene, svarende til Spændingerne
imellem Lagene i en af Kærnerør og Ringlag
ell. Mantel sammenbygget Kanon. Staaltraadens
Tværsnit er enten kvadratisk ell. cirkelrundt;
Antallet af Lag naar op imod de halv
Hundrede; uden om Staaltraadslaget lægges en ydre
Mantel. Den saaledes opbyggede Pjece besidder
en betydelig større Styrke over for et indre
Krudtgastryk end en ringet Kanon af samme
Dimensioner og Vægt. Da tillige Fabrikationen
er let og billig, har Staaltraadsskytset fundet
Tilhængere hos forsk. Stater; saaledes har
England i stor Udstrækning benyttet
Staaltraadsprincippet til sine Marinekanoner.
Foruden ved Sammenbygningen kan man
ogsaa bringe en Kanons indre Lag i
sammentrykket Tilstand og derved forøge Modstanden mod
Krudtgassens Tryk, idet der ved hydraulisk
Kraft presses Staaldorne igennem Løbet.
Denne Fremgangsmaade er anvendt ved
Bronzekanoner i Statsværkerne i Østerrig, Italien og
Holland, men giver ikke Kanoner, der kan
maale sig med moderne Staalkanoner.
Derimod har man i de sidste Aar anvendt en
anden Metode til at frembringe de lagvise
Spændinger i en ikke sammenbygget Kanon,
bestaaende i, at man overanstrenger Materialet
i Kanonens Vægge ved at udsætte dem for
indre Vædsketryk helt op til 7000 kg pr cm2.
Ved denne Fremgangsmaade, der i Frankrig
kaldes Autofrettage, d. v. s. »Selvringning«
(andet St.’s: »Kanonfabrikation ved radiel
Ekspansion«), forøger man i betydelig Grad
Staalets Elasticitetsgrænse, saaledes at dets
Modstandsevne over for Krudtgastrykket vokser.
Dette kan udnyttes enten ved, at man lader en
Kanon, der skal udholde et givet, moderat
Krudtgastryk, bestaa af et færre Antal
sammenbyggede autofretterede Lag, maaske kun
af et enkelt, hvorved Kanonen bliver billigere
og lettere, ell. ved, at man forøger
Krudtgastrykket udover den normale Størrelse, hvilket
er muligt p. Gr. a. Materialets forøgede
Elasticitetsgrænse, og derved opnaar en større Effekt
af Kanonen. Metoden er i stor Udstrækning
anvendt af Frankrig under Verdenskrigen; men
ogsaa andre Lande saasom Amerika er ved at
indføre den.
Medens Skytstilvirkningen indtil Midten af
19. Aarh. havde sorteret under Artillerierne (for
de smaa Staters Vedk. i det mindste for saa
vidt, som Konstruktionen udførtes af
Artilleriofficerer, og Tilvirkningen paa de private
Værker udførtes efter Tegninger, som leveredes
disse, og under Tilsyn af en til de paagældende
Værker udsendt Officer, den saakaldte
Kontrolofficer), saa foranledigede den Fart,
Udviklingen tog, at Artillerierne havde ondt ved at følge
med; der opstod private Verdensfabrikker,
saaledes Krupp i Tyskland, Skoda i Østerrig,
Armstrong i England, Canet i Frankrig, Hotchkiss,
Witworth, Vickers o. fl., der leverede
Kanoner som fuldt færdig Handelsvare, altsaa
konstruerede og prøveskudte af Værkerne selv; og
herfra forsynede Artillerierne sig da for en
stor Del. Konstruktionsdygtigheden gled
herved navnlig de smaa Artillerier ud af
Hænderne, og der opstod ved de omtalte private
Værker Civilingeniører, som udelukkende
beskæftigede sig med Artilleriteknik. Følgen
heraf var endvidere den, at halvciviliserede
Nationer var i Stand til at forsyne sig med fuldt saa
moderne Kanoner som Kulturstaterne, og at de
fleste Artilleriers Virksomhed indskrænkedes til
Betjeningen og den taktiske Anvendelse af
Skytset uden at de var i Besiddelse af Kendskab
til Vaabnenes Detailler. Herimod rejste der sig
henimod Slutn. af 19. Aarh. en Bevægelse,
navnlig i Smaastaterne i Europa.
Bl. de første mindre Lande, i hvilke
Bevægelsen fik praktiske Resultater, var Danmark,
som 1891 paa Tøjhuset i Kbhvn paabegyndte en
Kanonfabrikation, der, efter at de første
Vanskeligheder var overvundne, i Tidens Løb har
givet meget smukke Resultater, saaledes at
Danmark saa at sige er blevet uafhængig af
Udlandet m. H. t. Tilvirkningen af Skyts af ikke
alt for store Dimensioner. Under
Verdenskrigen har dette været af uvurderlig Bet. for
Landets Forsvarsberedskab, idet vi selv har kunnet
supplere Hærens og Marinens Skytsbeholdning
paa et Tidspunkt, da vi var afskaarne fra
Erhvervelsen af Skyts fra Udlandet. I Kvalitet
staar vor hjemlige Kanontilvirkning paa Højde
med Tilvirkningen i de bedste Fabrikker i
Udlandet. Særlig Fortjeneste ved Skabelsen og
Vedligeholdelsen af den danske Kanonindustri
har flg. Officerer o. l. indlagt sig: Kaptajn H.
Tuxen (d. 1910 som Direktør i Hærens tekniske
Korps), paa hvis Initiativ Fabrikationen blev
optaget 1891, og ved hvis Energi og Dygtighed
de første Vanskeligheder blev overvundne, hans
Undermester (nu Værkmester) H. Rostgaard,
endvidere Direktør i Hærens tekniske Korps,
Oberstløjtnant N. E. Lomholt (d. 1919), der
som Skytskonstruktør muliggjorde
Fremstillingen af en Rk. Kanoner af dansk Konstruktion;
endelig Underdirektør, Kaptajn J. Hvalsøe, den
nuv. Chef for vort Kanonværksted, der under
Navnet Tøjhusværkstedet indgaar som
et Led i Hærens tekniske Korps.
Under Verdenskrigen har Kanontilvirkningen,
navnlig i de krigsførende Lande, taget et uhyre
Opsving p. Gr. a. det enorme Forbrug af Skyts
paa Kamppladserne. Civilfabrikker, som ikke
tidligere havde befattet sig med
Kanontilvirkning, maatte herved træde til Hjælp, hvilket
dog voldte store Vanskeligheder p. Gr. a.
Fabrikationens særlige Art. I Frankrig var det
navnlig Statsfabrikkerne i Bourges og Puteaux
samt de store private Firmaer, Schneider &
Cie (med Fabrikker bl. a. i le Creusot og le
Hâvre) og St Chammond, hvem Tilvirkningen
paahvilede; i Tyskland Statsfabrikkerne i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
