Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kapellan - Kapellan - Kapellbackarna - Kapelmester - Kapelmestermusik - Kapelmusikus - Kaper - Kaper, Ernst Christian - Kapergast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Gejstliges Kaldelse i den norske Kirke efter
Reformationen« [Kria 1879, Kap. VIII]).
(J. P. B.). O. D.
Kapellan, se Kancelli II 1 og
Kansler III og IV 1.
Kapellbackarna [ka’pælbak.arna], bekendt
Findested for senglaciale Molluskskaller ved den
sv. By Uddevalla. Skallerne danner en mægtig
Skalgrusbajnke c. 60 m o. H. Den omtales
allerede af Linné.
(V. M-n.). J. P. R.
Kapelmester, se Kapel.
Kapelmestermusik, en, særlig i Tyskland,
anvendt Betegnelse for Kompositioner, der
viser Rutine og tekn. Dygtighed, men savner
Aand, Originalitet og Opfindelsesevne.
S. L.
Kapelmusikus, Kapelmusiker, i Alm.
en Musiker, der er Medlem af et fast Orkester,
et Kapel; i Danmark udelukkende Benævnelsen
paa Medlemmerne af det til det kgl. Teater
hørende Orkester (det kgl. Kapel).
S. L.
Kaper (fr.: corsaire, eng.: privateer),
Privatskib, der ved en Bemyndigelse (Kaperbrev,
lettre de marque) fra en krigsførende Stat
berettiges til at deltage i Fjendtligheder til Søs
og navnlig til at kapre fjendtlige Handelsskibe.
Ejeren af ell. Kaptajnen paa en saadan K. fik
i Alm. kun Kaperbrev mod at paa tage sig visse
Forpligtelser, f. Eks. til at overholde
Krigsretsreglerne og lade Spørgsmaalet om Lovligheden
af en Opbringelse paadømme af særlige
Prisedomstole, oprettede af den Stat, der udstedte
Kaperbrevet. Fra 15. til 18. Aarh., da Kaperiet
især florerede, udstedte krigsførende Magter
ofte Kaperbreve til neutrale Magters
Undersaatter, men fra 18. Aarh. forbød mange Lande
deres Undersaatter at tage mod Kaperbreve fra
andre Stater end deres egen. Samtidig voksede
Modstanden mod K. Et isoleret Eksempel paa
en delvis Afskaffelse af Kaperiet forekommer
allerede i en Traktat af 1675 mellem Sverige
og Nederlandene, men først et Aarh. senere
bliver saadanne Bestræbelser af større Bet. 1785
forpligtede Preussen og de Forenede Stater sig
til ikke at anvende K. mod hinanden, og kort
efter blev Kaperiet forbudt i Frankrig.
Derimod spillede danske og norske K. en betydelig
Rolle under Krigen med England efter
Orlogsflaadens Bortførelse 1807, og 28. Marts 1810
udstedtes et dansk-norsk K.-Reglement. Under
Krigen 1848—50 anvendte den danske Regering
ikke K., og det samme gjaldt England og
Frankrig under Krimkrigen 1854—56. Ved
Pariser-Søretsdeklarationen af 16. Apr. 1856
erklærede de europ. Stormagter m. fl., at »Kaperi
er og bliver afskaffet« (la course est et demeure
abolie). Denne Traktat er senere tiltraadt af
de fleste andre Magter (ogsaa Danmark, Norge
og Sverige), undtagen af de Forenede Stater,
der ikke vilde give Afkald paa Retten til at
anvende K., med mindre Privatejendomsretten
blev fuldstændig respekteret under Søkrig,
fraset Kontrabande. Bortset fra Krigen mellem
Chile og Peru-Bolivia 1879 har K. ikke været
anvendt siden 1856 og kan nu anses for
afskaffet mellem Kulturstater. I Overensstemmelse
hermed forbyder Anordning af 7. Aug. 1914
danske Undersaatter at udruste ell. deltage i
Udrustning af K. mod nogen af de krigsførende
Magter, deres Undersaatter ell. Ejendom ell.
at tage Tjeneste om Bord paa en K. — Medens
det tidligere var ligesaa indbringende et
Foretagende at udruste K., som deres Virksomhed
var skadelig for Søhandelen, vil det nu p. Gr. a.
Skibsteknikkens Udvikling være saa kostbart og
risikabelt for Enkeltmand at drive Kaperi, at
det allerede af den Grund praktisk er
udelukket. I 20. Aarh. hersker der gennemgaaende
Enighed om, at det vilde være lidet ønskeligt
paa dette Punkt at vende tilbage til Fortidens
Krigsførelse; kun enkelte har taget til Orde
herfor, saaledes Brasiliens Delegerede paa
Haag-Konferencen 1907. Om Handelsskibes
Omdannelse til Krigsskibe og Anvendelse i Krig i
Statens Tjeneste, se Søkrigsret. (Litt.:
Louter, Le droit international public positif
[Oxford 1920] II, 324—26; Lawrence, Les
Principes de droit international [Oxford 1920],
S. 510—12, 538—40, Oppenheim,
International Law, 3 ed. [London 1920—21], I, 434 f.,
II, 109, 394. Om Kapervæsenet i Danmark og
Norge i Beg. af 19. Aarh., se Constantius
Flood, »I Krigsaarene« [Kria 1881]; samme,
»For otti Aar siden« [Kria 1890]; samme,
»Under Krigen 1807—14« [Kria 1892]; Kay
Larsen, »Danmarks Kapervæsen 1807—14«
[Kbhvn 1915]).
G. R.
Kaper, Ernst Christian, dansk
Skolemand og Politiker, f. 14. Juni 1874 i Kbhvn
som Søn af Overlærer J. K., kendt som
Udgiver af meget udbredte Lærebøger og
leksikalske Arbejder i Tysk. K. blev Student fra
Metropolitanskolen 1892 og tog
Skoleembedseksamen 1898; 1908 blev han Dr. phil. paa en
Afhandling »Hovedtræk af den tyske
Litteraturs Historie efter Aar 1700«. Efter sin Eksamen
virkede K. ved forsk. Skoler i Kbhvn, saaledes
fra 1901 som Inspektør ved Frederiksberg
Latin- og Realskole, fra 1903 i samme Egenskab
ved Henrik Madsen’s Skole og 1905—08 som
Adjunkt ved Metropolitanskolen. Han var
Rektor ved Ordrup Gymnasium 1908—17. En Frugt
af K.’s Skolevirksomhed er et Par mindre
Skolebøger i Tysk samt »Den daglige
Undervisnings Form« (3. Udg. 1919).
1916 blev K., der altid har været politisk
interesseret, Medlem af Kbhvn’s Amtsraad,
hvilket dog ophørte, da han det flg. Aar paa
Forslag af »den borgerlige Gruppe« blev valgt til
den ene af Borgmesterposterne i Kbhvn. I
denne Virksomhed har han særlig med
Næringsforholdene, Kirkegaardene og
Kommunebibliotekerne at gøre, ligesom han har Sæde i
Direktionen for Stadens Skolevæsen. K., der er en
meget aktiv og noget impulsiv Natur, føler sig
særlig knyttet til Skolevæsenet, og paa dette
Omraade har han grebet bestemmende ind i
de Forhandlinger, der førte til, at Staten og
de tre Hovedstadskommuner 1919 overtog en
Rk. private Skoler, og at de 4 Partnere
fremtidig deler Driftsudgifterne ved den af dem
foranstaltede højere Undervisning i et bestemt
Forhold. Konsekvensen af den omtalte Ordning
er bleven, at Staten har overtaget forsk.
Gymnasieskoler uden for Kbhvn, og at
Skolepengeydelsen er afløst af en Skoleafgift, som i og for
sig er lav, og som er stigende med Forældrenes
Indkomst.
H. A. S.
Kapergast, se Gast.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
