Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl XII (sv. Konge) - Karl XIII (sv. og norsk Konge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
længe raadende i nyere sv. Historieskrivning, dens
fornemste Repræsentanter var Fryxell, F. F.
Carlson og E. Carlson. Mod denne Retning har
en Reaktion gjort sig gældende, repræsenteret
først af den tysk-baltiske Forsker Schirren og
særlig af den sv. Historiker Hjärne. Ved mere
dybtgaaende Undersøgelser er man kommet til
klarere Opfattelse af hele Tidsalderens politiske
Forhold og af K.’s Stilling i den, og fremfor alt
har man lagt Vægt paa hans Stilling som
Centralfigur, ikke blot i Sveriges, men i hele
Østeuropas Politik i den store Omvæltningstid, i
hvilken han levede. K.’s Stilling i
Krigskunstens Historie er blevet særlig belyst, og han
staar nu som en af Krigshistoriens betydeligste
Strateger, paa en vis Maade som en af den
moderne Krigskunsts Foregangsmænd. Hans rent
personlige Dyder, hans Tapperhed,
Sæderenhed, Ordholdenhed og blide Sind har altid
været anerkendt og gør ham til en af hans Lands
mest tiltrækkende Personligheder. Hans Statue,
modelleret af Mohn, rejstes 1868 i Stockholm.
(Litt.: Hjärne, »K. XII, omstörtningen i
Östeuropa 1697—1703« [Sthlm 1902]; Stille
»Carl XII’s fälttågsplaner 1707—09« [Lund 1908],
Bring, »K. XII, till 200-årsdagen av hans död«
funder Medvirken af fl. Forf.; Sthlm 1918];
Generalstaben, »K. XII på slagfältet,
karolinsk slagledning . . .«, 4 Bd [Sthlm 1918—19];
Quennerstedt, »Ur Carl XII’s lefnad«, 2
Bd [Sthlm 1916]).
A. S.
Karl XIII, sv. og norsk Konge, f. 7. Oktbr
1748, d. 5. Febr 1818. K. var anden Søn af
Kong Adolf Fredrik og Lovisa Ulrika af
Preussen. Nogen politisk Rolle af Betydenhed spillede
K. første Gang
1772, da han
tog Del i sin
Broders, Gustaf
III’s
Revolutionsplaner. Han
skulde tage
Befalingen over
Tropperne i
Skaane,
tilsyneladende for
at kue Toll’s
og Hellichius’
Rebellion i
Kristianstad,
men i
Virkeligheden for at
forene sig med
Oprørerne.
Forinden
der kunde foretages noget i Skaane, gjorde
imidlertid Gustaf III paa egen Haand
Statskuppet i Sthlm. K. udnævntes straks efter
Statsomvæltningen til Hertug af Södermanland. I den
fredelige Tid af Gustaf III’s Regering var K. saa
temmelig uden Bet.; han kan imidlertid ikke vel
fritages for Beskyldningen for ved Sladder og løs
Tale at have bidraget noget til det Fjendskab,
som ved Tiden for Kronprins Gustaf Adolf’s
Fødsel opstod mellem Gustaf III og Lovisa Ulrika. K.
sværmede stærkt for Ordensvæsen, Frimureri
o. l. og hengav sig til en Mysticisme, som ofte
ikke var andet end ren Overtro og stundom
gjorde ham til Offer for grove Bedragere. Som
Hertug gjorde K. sig ogsaa bekendt ved sin
mindre regelmæssige Levevis og ved
Uordentlighed i sine økonomiske Forhold. Ved Krigens
Udbrud 1788 indtræder K.’s mest ærefulde Tid.
Han førte under Krigen Befalingen over
Orlogsflaaden og viste her stedse en koldblodig
Uforfærdethed. Særlig ved Hogland (17. Juli
1788) og ved Öland (26. Juli 1789) indlagde han
sig Berømmelse; i den sidste Kamp havde han
uden Tvivl vundet en afgjort Sejr, om ikke den
underbefalingshavende Liljehorn’s uforklarlige
Ubevægelighed havde virket hindrende. I
øvrigt indtog han en i en vis Maade fronderende
Holdning mod Kongen. Ved Gustaf III’s Død
(29. Marts 1792) overtog K. i Kraft af Kongens
Testamente Regeringen under Gustaf IV Adolf’s
Mindreaarighed og var Sveriges Regent indtil
1. Novbr 1796. Middelmaadig begavet og svag
af Karakter kom K. snart under fuldstændig
Indflydelse af Gustaf Adolf Reuterholm;
Ordensmysticismen havde allerførst ført dem
sammen. Reuterholm, selv lidet fremragende, blev
nu den egl. styrende og til lidet Gavn for
Sverige. »Gustavianerne« fjernedes fra Regeringen.
Paa aldeles utilstrækkelige Grunde begyndtes
en Højforræderiproces mod Armfelt, der var
bleven sendt som Ambassadør til Neapel. I
Processen indvikledes ogsaa Frøken Magdalene
Rudenschöld, der maatte lide en vanærende Straf.
K. personlig er ved denne Proces stillet i et
meget mørkt Lys. I den indre Styrelse viste
K.’s Regering til en Begyndelse til en vis Grad
frisindede Tendenser, men disse forsvandt snart
og efterfulgtes af den mest utvetydige Reaktion.
Digteren Thorild blev 1793 landsforvist,
Trykkefriheden var i høj Grad indskrænket, og det
sv. Akademi lukkedes. I Udenrigspolitikken
nærmede Sverige sig til den fr. Republik og
Danmark, men uden Konsekvens; og
Regeringen kastede sig fra det ene System til det
andet. Til sidst nærmede K. og Reuterholm sig
Rusland, og ved et personligt Besøg af ham og
Kongen i Petrograd vilde man tilvejebringe en
Forlovelse mellem Gustaf IV Adolf og Storfyrst
Paul’s Datter Alexandra. Efter 1. Novbr 1796
var K. uden politisk Bet. lige indtil 13. Marts
1809, da de, som havde styrtet Gustaf Adolf,
formaaede ham til som Regent at overtage
Styrelsen. Konge blev han først ved Stændernes
Beslutning 6. Juni 1809; man havde villet skabe
en ny Konstitution, inden man valgte Konge.
K. var ved sin Tronbestigelse allerede legemlig
nedbrudt og alderdomsskrøbelig og kom aldrig
til at udøve nogen egl. Virksomhed som Konge.
Efter at Karl Johan var ankommen til Sverige,
blev denne den virkelige Regent. Ved Unionen
af 1814 blev imidlertid K. den første sv. Konge
i den nyere Tid, som ogsaa bar Norges Krone.
K. stiftede 1811 »Karl XIII’s Orden« (s. d.). Han
ligger begravet i Ridderholmskirken. Hans
Statue, bekostet af Karl Johan, modeleret af E. G.
Göthe, er rejst i Kungsträdgården i Sthlm.; den
afsløredes 1821. K. var formælet med sin Kusine
Hedvig Elisabeth Charlotte af
Holsten-Gottorp-Oldenburg (f. 1759, formælet 1774, d. 1818).
Deres eneste Barn Karl Adolf, Hertug af
Vermland, døde 1798 i Juli, ganske spæd. (Litt.:
 |
| Karl XIII. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
