Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kemi (om Grundstofferne) - Kemi (By) - Kemiatri - Kemi-Elv - Kemigrafi - Kemikalier - kemisk Analyse - Kemiskbrunt - kemiske Elementer - kemiske Forbindelser - kemiske Formler - kemiske Laboratorier - kemiske Ligninger - kemiske Straaler - kemiske Tegn - kemisk Fyrtøj - kemisk Industri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elektrolysens Teori er bleven studeret nøje, og ved
Arrhenius’ elektrolytiske
Dissociationsteori har man faaet et klart
Indblik i Opløsningernes Konstitution og
derigennem en dybere Forstaaelse af de kem.
Reaktioner i vandige Opløsninger. Et nøjere Kendskab
til Kompleksforbindelsernes, specielt
Metalammoniakforbindelsernes, Konstitution fik man
gennem Werner’s Arbejder. En hel ny Basis
for Kemiens senere Udvikling fremkom gennem
Undersøgelsen af Radioaktiviteten,
Røntgenstraalingen og Elektricitetens atomistiske Natur.
Arbejderne af Rutherford og Bohr er
de førende i den moderne K., idet Problemet om
Atomernes Bygning ikke alene er bleven rejst,
men ogsaa delvis besvaret. Samtidig har man
vundet en klar Forstaaelse af det periodiske
Systems Gaade, Fagene Fysik og K. glider mere
og mere over i hinanden, og man maa forvente,
at Fremtidens Grænser mellem de to Fag vil
paavirkes stærkt af Undersøgelserne af
Atomernes Kerner og de nærmest liggende
Elektroner paa den ene Side og de ydre Elektroner
paa den anden Side. (Litt.: Haandbøger
etc: Gmelin-Kraut, »Handbuch der
Chemie«: »Anorganische Chemie«, »Organische
Chemie« og Supplementbind; Beilstein,
»Handbuch der organischen Chemie«; O. Dammer,
»Handbuch der anorganischen Chemie«; W.
Ostwald, »Lehrbuch der allgemeinen
Chemie« [3 Bd, 2. Udg. endnu ikke afsluttet];
Wurtz, Dictionnaire de chimie;
Fehling-Hell, »Neues Handwörterbuch der Chemie«;
S. M. Jørgensen, »Lærebog i organisk K.«
[Kbhvn 1880]; samme, »Mindre Lærebog i
uorganisk K.« [2. Udg. Kbhvn 1897]; E.
Koefoed, »Organisk K.« [Kbhvn 1898]; Julius
Petersen, »K. for Mellemskolen«; samme,
»K. for Gymnasiet«; Biilmann, »Uorganisk
K.«; samme, »Organisk K.«; Brønsted,
»Uorganisk K.«; samme, »Grundrids af den
fys. K.«; Bjerrum, »Uorganisk K.«. —
Historie: H. Kopp, »Geschichte der Chemie«
[4 Bd, Braunschweig 1843—47]; samme, »Die
Entwickelung der Chemie in der neueren
Zeit« [München 1873]; E. von Meyer,
»Geschichte der Chemie« [Leipzig 1889]. —
Analytisk K.: H. Rose, »Analytische Chemie«,
udg. af R. Finkener [2 Bd, 1867—71]; R.
Fresenius, »Anleitung zur qualitativen
chemischen Analyse« [2 Bd, 16. Opl. Braunschweig
1895]; samme, »Anleitung zur quantitativen
chemischen Analyse« [2 Bd, 6. Opl.
Braunschweig 1873—83]; C. T. Barfoed,
»Lærebog i den analytiske K.« [2. Udg. Kbhvn 1880];
samme, »De organiske Stoffers kvalitative
Analyse« [Kbhvn 1878]; Julius Petersen,
»Kvalitativ uorganisk Analyse«; Farsøe,
»Organisk Analyse«. — Tidsskrifter:
Liebig’s »Annalen der Chemie« [tidligere Liebig’s
»Annalen der Chemie und Pharmacie«; fra 1832,
5 Bd aarlig]; Poggendorff’s »Annalen
der Physik und Chemie« [160 Bd, 1824—77];
Annales de chimie (et de physique) [Paris,
fra 1789]; »Berichte d. deutschen chem.
Gesellschaft« [fra 1868; indtil 4 Bd aarlig]; »Journal
f. praktische Chemie« (fra 1834; 2 Bd aarlig];
»Zeitschrift f. physikalische Chemie«;
»Zeitschrift f. anorganische Chemie« [fra 1892;
tvangfrit]; »Zeitschrift f. analytische Chemie« [fra
1862, 1 Bd aarlig]; Bulletin de la société
chimique de Paris [fra 1859]; Journal of the chem.
society of London [fra 1849; f. T. 2 Bd aarlig];
American chemical Journal, fortsat i Journal
of the american chemical Society; Gazetta
chimica Italiana [fra 1871, tidligere 1 Bd, nu 2
Bd aarlig]. — Litteraturoversigter:
»Jahresbericht über die Fortschritte der
Chemie« [fra 1847]; »Jahrbüch der Chemie« [fra
1891, 1 Bd aarlig]; »Chemisches Centralblatt«
[fra 1830, f. T. 2 Bd aarlig]; Chemical abstracts
[udgivet af American chemical Society)];
Poggendorff, »Biographisch-Litterarisches
Handwörterbuch« [4 Bd, 1858, 1864 og 1896 ff.]).
(O. C.) K. E.
Kemi, By i Österbotten i Finland, nær
Kemi-Elvens Udløb i den bottniske Bugt, udfører
Trævarer og Laks (1916) 2633 Indb.
G. Ht.
Kemiatri (Iatrokemi), en Retning i
Lægevidenskaben, som henførte alle sygelige
Processer i det menneskelige Legeme til kem.
Processer (se i øvrigt Kemi og
Lægevidenskab).
K. E.
Kemi-Elv, Flod i Finland, har sine Kilder
i Sumpen Lahkijänkä paa Maanselkä. Ved 67.
Breddegrad gør K., som hidtil har flydt mod
Sydvest, en Bøjning mod Syd og optager fra
højre de forenede Strømme Luirojoki og
Kittinen. Efter at være løbet gennem Kemi-Søen,
som den forlader ved Polarkredsen, flyder den
mod Syd, Vest, Nordvest, indtil den ved
Rovaniemi modtager sit største Tilløb, den fra N.
kommende Ounasjoki, hvorefter Elven i
sydvestlig Retning fortsætter sit Løb til den
bottniske Bugt. Den er 425 km lang og danner Afløb
for 51100 km2. Den har mange Fald og er kun
sejlbar paa de 15 sidste km af sit Løb. Den
tidligere Rigdom paa Laks er som Følge af
Tømmerflaadningen og en ødelæggende Fiskemetode
aftagen stærkt.
G. Ht.
Kemigrafi, se Zinkætsning.
Kemikalier kaldes saadanne Stoffer, der
bruges ved kemiske Arbejder.
kemisk Analyse, se Analyse.
Kemiskbrunt, se Kobberbrunt.
kemiske Elementer, se Grundstof.
kemiske Forbindelser, se
Forbindelser (kem.).
kemiske Formler, se Formel (kem.).
kemiske Laboratorier, se
Laboratorium.
kemiske Ligninger, se Ligning (kem.).
kemiske Straaler, en Betegnelse for de
blaa, violette og ultraviolette Straaler, som dog
næsten er gaaet af Brug. Betegnelsen er uheldig,
fordi den forleder til den Opfattelse, at de
nævnte Straaler er de eneste, der har kem.
Virkning, hvad der er urigtigt. Saaledes skyldes
den vigtige Kulsyreassimilationsproces i de
grønne Plantedele Paavirkningen af de røde
Straaler.
E. S. J.
kemiske Tegn, se Formel (kem.).
kemisk Fyrtøj, f. Eks. Döbereiner’s, se
Fyrtøj.
kemisk Industri kaldes den Industri, ved
hvilken Raiastofferne ikke blot faar en ydre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
