Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kerne - Kernebider - Kernedeling - Kerneforstening - Kernefrugt - Kernefrugtfamilien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lodret stillet Kerneris, der paa mindre K.
bevægedes ved eet ell. to Haandsving og paa
større ved Hestekraft, men nu næsten overalt
ved Dampkraft. I den danske K. er Riset en
med en simpel Træramme forsynet solid
Træaksel (Fig. 5 c), der forneden bæres af et midt
i K.’s Bund anbragt Spor (af Staal ell.
Pokkenholt) og foroven ved en Muffe fastgøres til den
i Stativet siddende Staalaksel. — Til Modstand
mod den af Kerneriset fremkaldte omdrejende
Bevægelse af Fløden er Kernetønden indvendig
forsynet med 3 fremstaaende Slagler, imod
hvilke Fløden piskes. — Laaget bestaar af to
Halvdele, der med False griber over hinanden.
Halvdelen med den øverste Fals bærer midt
for Buen en stærk Jernring, ved Hjælp af
hvilken K. aabnes, og i det andet halve Laag findes
et med Hvirvel forsynet Hul til Anbringelse af
et Termometer (se Fig. 5), som hænger ved
Friktion i et Hul i en stor Korkprop.
K.’s Størrelse maa paa mindre Mælkerier
afpasses efter Flødemængden, idet der bør
kernes hver Dag hele Aaret rundt. Heldigst er det,
at K. er halv fuld af Fløde, og den maa være
mindst 1/3 og ikke over 2/3 fyldt. Er der for lidt
i K., kan Kerningen vare meget længe ell. helt
mislykkes; og er K. for fuld, faar Fløden for
lidt Plads til at blive bearbejdet og vil ofte
enten slaa Laaget af ell. sprøjte op gennem
Hullerne deri. Paa de fleste Mælkerier er det
bekvemmest, at K. ikke er større, end at der
kan kernes højest 300 kg Fløde ad Gangen i
hver af dem. De maa altsaa kunne rumme
højest 450 kg Vand.
B. B.
Kernebider. Inden for Finkernes store Fam.
findes en Gruppe, hvis Fællesmærke er det
overordentlig tykke og kraftige Næb; den mest
udprægede Slægt af Gruppen er K.
(Coccothraustes) med 4 Arter i Europa, Asien og
Nordafrika. I Europa lever K. (Kirsebærfugl)
(C. vulgaris Pall.). Dens Ydre med den kraftige
Bygning, den korte Hale og det store Hoved
med det paafaldende stærke Næb er saa
ejendommeligt, at den ikke kan forveksles med
nogen anden Fugl. Ogsaa Farverne er
iøjnefaldende, en Blanding af rødt og brunt i forsk.
Nuancer, medens Struben og en Plet ved Øjet
er sorte. Svingfjerene er staalblaa, medens de
hvide Dækfjer danner et Baand over Vingen,
Styrefjerene har hvide Spidser. De 4 første
Haandsvingfjer er normalt byggede, de øvrige
ret korte, skraat afskaarne i Spidsen, med en
Indskæring paa Inderfanen, medens Yderfanen
er vredet, saa den springer hageformet frem,
en Ejendommelighed, der ikke findes hos nogen
anden dansk Spurvefugl. Han og Hun er
væsentlig ens, Vinierdragten som Sommerdragten.
Ungerne er gulgraa med brune
halvmaaneformede Pletter paa Undersiden. I Norge træffes
den af og til Efteraar og Vinter, vides kun at
have ynglet en enkelt Gang. I Danmark yngler
den vistnok i de allerfleste Landsdele, men kun
sparsomt. De her ynglende kommer i Marts,
holder sig da nogen Tid i Smaaflokke, medens
de i Yngletiden lever meget spredt. Om
Foraaret høres Hannens vedholdende, men ikke
melodiske Sang, sammensat af skarpe og
snærrende Toner. Reden, der findes i Skove og
Haver, bygges godt skjult, oftest højt i en
Grenkløft, undertiden lavt, er stor, udvendig dannet
af Kviste, indvendig foret med Hestehaar, Uld
o. l. Æggene er 3—5 i Tal, 24 mm lange, 17
mm brede, gulliggraa med mørkere Striber og
Snørkler især om den butte Ende. Ungerne
opfodres for en Del med Insekter og Larver; er
de udvoksede, holder hele Familien sig
sammen og foretager Strejftog efter Føde, især til
Kirsebærtræer, hvor de er frygtede Gæster, idet
de ødelægger Frugten for at faa fat i Kærnen
(hvoraf Navnet). Uden anden Lyd end den, der
fremkommer ved, at Kirsebærstenen knækkes
af det kraftige Næb, sidder Familien skjult i
Løvet, og mener de sig godt gemte, bekymrer
de sig ikke om Menneskets Nærhed, medens de
ellers hører til de mest sky bl. Danmarks
Smaafugle. Til det Sted, hvor de er begyndte at
komme, vender de stedse tilbage, selv øm de
ofte jages bort. Om Efteraaret trækker de i
Danmark ynglende K. bort, men N. og Ø. fra
kommer ny Skarer, der lever Vinteren over i
Danmark og særlig holder til i Buske af
Hvidtjørn, hvis Kerner paa denne Aarstid udgør
deres Hovednæring. Ofte holder nogle sig nær
til hinanden, men de findes ikke i egl. Flokke.
K. tæmmes let, men dens ufordragelige
Karakter gør den mindre skikket til Burfugl; i Vrede
sønderbider den, hvad den kan faa fat paa.
O. H.
 |
| Kernebider. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
