Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kersseboom, Willem - Kerte - Kertsch - Keruber - Kerularios, Michael - Kerun ell. Karun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Emner, kommer han ind paa en
Dødelighedsberegning, der med Dødsfaldene og de for Døden
udsatte Personer som Grundlag betegner et
væsentligt Fremskridt fra tidligere Metoder;
ud af Livrenteforvaltningens Bøger danner han
saaledes en rationel Dødelighedstavle; han
kommer til Resultater som, at et Land har 35
Gange saa mange Indbyggere, som der aarlig
fødes, at Forholdet mellem Pige- og
Drengefødsler er som 17—18 o. s. v.; ved sine
Beregninger gaar han ud fra en stationær
Befolkning. En Opgørelse af Londons Folketal,
baseret rigtignok paa en forældet Metode, hvilket
han ogsaa selv erkendte, skyldes ogsaa K.
(Litt.: Heuschling, Notice sur la vie et
les ouvrages de G. K. [Bryssel 1857]; H.
Westergaard, »Statistikkens Teori« [1890, S.
281 ff.]).
A. Hk.
Kerte er i nuv. dansk Rigssprog et blot
poetisk Ord for Fakkel, højt Vokslys
o. l.; i Jysk er det derimod folkeligt i Bet.
»Lysestage« (Lyse-K.). Som Ordets sidste
Kilde anser man alm. lat. Charta i Bet. »Væge«.
V. D.
Kertsch [kiert∫], By i det sydlige Rusland,
Guvernement Taurien, ligger paa den østlige
Side af Halvøen Krim ved Strædet ved K.,
der dannes af Landtangen K. og den lige
overfor liggende Halvø Taman, og som danner
Indløbet fra det sorte Hav til det asovske Hav.
Sammen med Byen Jenikale c. 56000 Indb.
Den er bygget amfiteatralsk og i
Halvmaaneform ved Foden af det stejle Mithridates-Bjerg,
har et berømt Oldtidsmuseum, fl. russ. og
armeniske Kirker, Synagoger og Moskeer. Den
driver Fabrikation af Kaviar, Sæbe, Læder og
Tobak, og har den mest besøgte Havn paa Krim,
om end Handelen endnu ikke er saa stor som
før Krim-Krigen. — 4 km S. V. f. Byen ligger
Fæstningen K. og 10,6 km Ø. f. den Byen og
Fæstningen Jenikale (tyrk.: »Ny Fæstning«),
der forsvarer Adgangen til det asovske Hav.
Paa K.’s Plads laa i Oldtiden Bosporos ell.
Pantikapæum, opr. en Koloni fra Milet,
senere Hovedstaden i Mithridates’ Rige. Fra
Midten af 13. Aarh. til 1475 ejedes den af
Genueserne, kom derpaa under Tyrkerne og 1774
under Russerne. Under Krim-Krigen blev den
bombarderet og saa godt som ødelagt af
Vestmagternes Flaade.
G. Ht.
Keruber, hos de gl. Israelitter overnaturlige
Væsener, der antoges at omgive den ophøjede
Gud og at spærre Vejen for alle dem, der ingen
Ret havde til at nærme sig. Paa lgn. Vis
hindrede K. efter Syndefaldet de af Paradiset
uddrevne Mennesker, der havde overtraadt Guds
Lov, i at vende tilbage til Edens Have og der
spise af Livets Træ. Disse K. havde blinkende
Sværd (1. Moseb. 3, 24), men der findes ingen
Antydning af, hvorledes man tænkte sig deres
Skikkelse. I Salmerne (18, 11) siges det, at Gud
farer frem, tronende over K., og hos Profeten
Ezekiel udvikles det nærmere: der er fire K.,
der bærer Vinger, og hver har fire Ansigter, et
Menneske-, Løve-, Okse- og Ørneansigt (Ez. 10,
1—22 smlg. 1, 5 ff.). — Paa Pagtens Ark var
der anbragt to K., fritstaaende vingede Figurer
af drevet Guld, der udbredte deres Vinger og
med dem dækkede over det St., hvor Guds Aand
tænktes at hvile, Naadestolen (2. Moseb. 25,
18—20 og 37, 7—9). Disse Figurer var vistnok
udførte i ægypt. Stil, thi i Ægypten finder man
utallige Gange Figurer baade i Menneske- og
Fugleskikkelse, som beskyttende breder deres
Vinger. I Salomo’s Tempel fandtes to K., c. 6 m
høje; de var af Oliventræ, overtrukne med Guld.
Samme Figurer anvendtes ogsaa til Prydelse af
Fløjdøre og Paneler (1. Kong. 6, 23—35) i
Tempelet, ligesom ogsaa til Prydelse af Kobberstole
(1. Kong. 7, 29), i Lighed med, hvad der
allerede havde været Tilfældet i Tabernaklet, hvor
Tæpper o. l. var udstyrede med Billeder af K.
(2. Moseb. 26, 1 og 36, 8). Ordet K. lader sig
ikke forklare af det Hebraiske, uagtet de Lærde
har været meget opfindsomme for at tyde Ordet.
K. er vistnok af fremmed Oprindelse. 1884 har
P. Le Page Renouf gjort opmærksom paa et
lgn. ægypt. Ord kheref (se Proceedings of
Society of Biblical Archaeology); fra dette kunde
K. stamme og være optaget tillige med
Skikkelsen. Men Ordet K. kan ogsaa være ældre og af
fælles semitisk Rod. Hos Assyrerne findes
nemlig et Ord kirubu, der netop bruges saavel om
overnaturlige beskyttende Væsener, der holder
de Vanhellige borte, som om Billeder af disse
Væsener. Assyrernes Fremstillinger af saadanne
Væsener stemmer dog ikke med Bibelens
Beskrivelser af K. De kolossale Tyrefigurer med
Menneskehoveder fra de ass. Paladser synes,
foruden andre Navne, ogsaa at have haft
Benævnelsen kirubu. Men Ordet K. kan meget vel
være langt ældre og have været til længe, før
man var i Stand til at danne kunstneriske
Billeder. I senere Tider sammenstilledes K. ofte med
Serafer og betragtedes som en Art Engle.
Englehoveder med to smaa Vinger, som man ofte ser
paa Malerier, kaldes undertiden K.
V. S.
Kerularios, Michael, Patriark i
Konstantinopel fra 1043 til 1059. Da Kejseren i
Konstantinopel paa den Tid maatte afstaa al sit
Land i Italien til Normannerne, vilde K. hævde
sin Kirkes Indflydelse derovre. Han advarede de
gr. Kristne dèr mod Roms Kætterier, nemlig
at de Romerske brugte usyret Brød i
Nadveren og fastede om Lørdagen, samtidig lukkede
han de rom. Kirker og Klostre i Konstantinopel
og slettede Pavens Navn af Diptychon. Pave
Leo IX lod 1054 en Sendefærd drage til
Konstantinopel for at faa Forholdet klaret, men det
endte med det endnu bestaaende Skisma mellem
den rom. og den gr.-kat. Kirke, idet de rom.
Sendebud midt under Gudstjenesten nedlagde
et Dokument paa Højaltret i Sofiakirken, hvori
der lystes Ban over K. og alle dem, der delte
hans Vildfarelse. — Da K. senere optraadte
overmodigt over for Kejseren, blev han jaget i
Landflygtighed, hvor han døde.
L. M.
Kerun ell. Karun, arab. Navn paa Korah,
den Levit, hvis Oprør mod Moses beskrives i 4.
Moseb. 16. K. forekommer i geogr. Navne i den
vestlige Del af Landskabet Fajjum, nemlig om
Søen Birket-K., hvilket Navn p. Gr. a. Søens
Halvmaaneform af Araberne er blevet omdannet
til Birket-el-Kerûn, d. e. »Søen med Hornene«.
Ved Søens sydvestlige Spids ligger en stor
Ruinhøj, Kasr-K., og midt i Søen Gezîret-el-K.
V. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
