Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIII: Jernbaneret—Kirkeskat / 800 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kessel, van (flamsk Kunstnerfamilie) - Kessel, Johan van - Kesseldorf - Kessel-Loo - Kessels, Matthias - Kesslerloch - Kesslerske Fluater - Kesso - Kesteven - Keswick - Keswick-Konferencerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Faderen Jan K. den Ældre, arbejdede for Johan
Sobiesky, malede »De fire Verdensdele«, »De
fire Elementer«, »Slaget ved Choczim«
(Kirken i Zolkiev i Galizien), fik Adelsværdigheden,
var sysselsat i Antwerpen og senere med
større Arbejder i Slottet i Breda. Han malede
ogsaa Dyr- og Stillelivsbilleder samt Landskaber.

4) Jan den Yngre, f. 1664 i Antwerpen,
d. 1708 i Madrid, Søn af Jan den Ældre,
virkede som Portrætmaler i Madrid, hvortil han
rejste 1680, og hvor han 1686 blev Hofmaler.
Han malede bl. a. to dygtige Portrætter af
Karl II’s Gemalinder (saaledes: Maria Anna af
Pfalz i Enkedragt [i Louvre i Paris]), et
Rytterportræt af Filip IV (Mus. i Madrid) og
dekorative Arbejder i Alkazar.

5) Jan Thomas (Nicolaes), f. 1684 i
Antwerpen, d. smst. 1741, Ferdinand K.’s Nevø,
virkede længe i Paris. Han har malet
adskillige Markeds- og Bondelivsbilleder,
Dyrstykker (Abebilleder) o. a., under stærk
Paavirkning fra Teniers.
A. Hk.

Kessel [’kæs_ə£], van, Johan (Jan), holl.
Maler, f. 1641 (ell. 1642) i Amsterdam, d. smst.
1680, rimeligvis en Elev af J. Ruisdael, nær
Ven af Hobbema, har malet smukke
Landskaber (der nu bl. a. findes i Mus. i Amsterdam,
Antwerpen, New York, München), som ofte
kommer Ruisdael’s Malemaade nær (flere af
hans Værker har falsk Ruisdael’sk Signatur).
A. Hk.

Kesseldorf [’kæs_əl-], Landsby i Sachsen SV.
f. Dresden, bekendt p. Gr. a. det der, i den 2.
schlesiske Krig, stedfundne Slag (15. Decbr 1745)
mellem Preusserne under Leopold af Dessau og
Sachserne og Østrigerne under Feltmarskal
Rutowski. Sidstnævnte havde med en Styrke paa
c. 32000 Mand indtaget en Stilling ved K. med
Front mod N.V. til Beskyttelse af Dresden.
Denne Stilling angrebes af Preusserne ved
Middagstid. 2 Gange sloges de tilbage med store Tab,
men da Fjenden 2. Gang forfulgte uforsigtig ud
over Stillingen, angreb Leopold ham med sit
Rytteri, sprængte ham og fulgte ham under
Forfølgelsen ind i Stillingen, som erobredes.
Samtidig var Fjendens højre Fløj bleven
omgaaet og kastet af Leopold’s Søn Prins Moritz.
Efter Sejren besatte Preusserne Dresden, hvor
der kort efter sluttedes Fred.
(B. P. B.). E. C.

Kessel-Loo [’kæs_ə£-’£o.], By i Belgien i
Provinsen Brabant, østlig Forstad til Louvain;
har Maskinbygning.
G. Ht.

Kessels [’kæs_ə£s], Matthias, nederlandsk
Billedhugger, f. i Maastricht 20. Maj 1784, d. i
Rom 3. Marts 1836. Han lærte først
Guldsmedehaandværket i Hjemlandet og Paris, virkede
fra 1806 i Petrograd, hvor han ciselerede og
modelerede i Sølv og Voks, tillige lærte han
Billedhuggerkunst under Camberlain, kom 1814
til Paris og derfra til Rom. I Rom blev han
Thorvaldsen’s Elev, udførte dennes Relieffer
»Dagen og Natten«, vandt 1819 Canova-Pris
med en Statue af St Sebastian. Hermed var
hans Ry fastslaaet. Hans Produktion gik
efterhaanden i naturalistisk Retning, fjernende
sig fra Thorvaldsen. Han udførte bl. a. flere
Diskoskastere, et Kristushoved, Amor og
Kunstens Genius, en Kolossal-Gruppe fra
Syndfloden, fl. Buster og Basreliefs. K. blev Prof. ved
Luoas-Akademiet i Rom.
A. Hk.

Kesslerloch [’kæsl_ərlåk], Grotte i Kanton
Schaffhausen, mellem Konstanz og Schaffhausen,
kendt ved forhist. Fund, først fremdragne 1873,
senere undersøgt adskillige Gange, bl. a. af den
første Opdager, Merk, af Messikommer og
Heierli. Lagene tilhører navnlig Madeleinetiden. Der
er fundet en rig Fauna (33 Pattedyrarter, 10
Fugle), bl. a. Mammut, Ulv, Næsehorn og Løve, samt,
i et yngre Lag, Spor af en pygmæ-lgn.
Mennesketype. Bekendt er især skaarne Benstykker,
bi. a. med en græssende Ren. (Litt.: Nüesch,
»Das K., eine Höhle aus prähist. Zeit« [1904]).
H. A. K.

Kesslerloch.

Kesslerske Fluater or Betegnelsen for
visse Metal—Silicium-fluorider (spc.
Magniumsiliciumfluorid MgSiF₆,H₂O og det analoge
Zinksalt), der finder udstrakt Anvendelse, hvor det
gælder at gøre Cementvarer, f. Eks. Cementrør,
vandtætte (»Fluatering«). En Opløsning af
nævnte Fluorider omsætter sig nemlig med
Cementens Kalk under Dannelse af Calciumfluorid og
Kiselsyre, der begge er uopløselige i Vand og i
fin fordelt Tilstand tilstopper
Cementstøbegodsets Porer.
R. K.

Kesso, Roden af en jap. Baldrianart, der
bruges til Fremstilling af Kessoolie; denne
ligner den alm. Baldrianolie, men har en noget
højere Vægtfylde.
K. M.

Kesteven [’kest_iv_in], se Lincolnshire.

Keswick [’kez_ik], By i det nordvestlige
England, Grevskab Cumberland, malerisk beliggende
ved Greta, ikke langt fra Søen Derwentwater,
har (1921) 5559 Indb., Blyants- og
Uldtøjsfabrikation.
G. Ht.

Keswick-Konferencerne [’kez_ik–-’raŋs_ər
n_ə] er Benævnelse for Sammenkomster, der
afholdes hvert Aar i sidste fulde Uge af Juli med
det Formaal at fremme Deltagernes
Helliggørelsesliv. Bevægelsen stammer fra Halvfjerdserne,
da mange Kristne i England følte en pinlig
Modsætning mellem deres eget Liv og det
Syndfriheds Ideal, som Kristendommen opstillede,
og man begyndte da at komme sammen nogle
Dage for ved fælles religiøs Koncentration at
vinde større Kraft til Kamp mod Synden;
saadanne Møder afholdtes 1873 i London, 1874 i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>