Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kiel, Friedrich - Kielce - Kieldrup, Anton Edvard - Kieler, Laura Anna Sophie Müller - Kieler Fjord - Kieler Omslag - Kieler-Sprotten - Kielhorn, Lorenz Franz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dtrygekvintetter og -kvartetter, »Walzer für
Streichquartett«, Trioer, Violinsonater og adskillige
Klaverkompositioner.
W. B.
Kielce [’kjoljtsi], Guv. i russ. Polen,
indtager et Areal af 10093 km2 med c. 1042000 Indb.,
103 paa 1 km2. Det begrænses mod N. af
Guvernementerne Piotrkov og Radom, mod S.
adskilles det af Weichsel fra Galizien,
Guvernementet er opfyldt af de yderste Udløbere af
Karpatherne og er en af de landskabelig
skønneste Dele af Polen; særlig naturskøn er Egnen
om Prodnik-Floden, der betegnes som »det
polske Schweiz«. Indbyggerne er for største Delen
Polakker og rom.-kat., desuden findes noget
over 70000 Jøder og nogle faa Tyskere.
Agerbruget er den vigtigste Næringsvej. Agerlandet
indtager 472000 ha. Sukkerroer dyrkes i
Kredsene Pintschov og Stopnitza. Skovene indtager
store Arealer, men drives ikke rationelt.
Havedyrkningen er ikke ubetydelig, og særlig ved
Weichsel avles en Del Frugt. Metaller findes
fl. St., men Udvindingen kunde være meget
større. Jern udsmeltes paa 20 St., desuden
vindes Zink, Bly og Kul. Svovlkis brydes ved
Tscharkova, Marmor ved Chenciny. Af Industri
har Bomuldsvæveri, Brændevinsbrænderi og
Mølleindustri den største Bet. K. falder i 7
Kredse: K., Jendrzejov, Mjechov, Olkousch,
Pintschov, Stopnitza og Vloschtschov.
Hovedstaden K. ligger ved Jernbanen fra Ivangorod
til Dombrova og har c. 37000 Indb., to
Gymnasier, et biskoppeligt Seminarium og et
Nonnekloster. K. blev erobret af de østrig-ung.
Tropper 1914 og 1915.
G. Ht.
Kieldrup [’kæl-], Anton Edvard, dansk
Landskabsmaler, f. i Haderslev 16. Febr 1826,
d. i Kbhvn 22. Maj 1869, studerede efter at
være blevet Malersvend et Par Aar paa
Kunstakademiet og udstillede fra 1849 til sit
Dødsaar et ikke ringe Antal gennemgaaende solide
og omhyggelig udførte og ikke sjælden
virkningsfulde Landskabsbilleder, mest med
hjemlige Motiver, af og til dog ogsaa efter de
Studier, han havde udført paa sine Rejser i
Tyskland og Schweiz.
(S. M.). P. J.
Kieler [’ki’lər], Laura Anna Sophie
Müller, norsk-dansk Forfatterinde, f. 9. Jan.
1849 paa Tromsø i Norge. Allerede 1869 udgav
hun »Brands Døtre, et Livsbillede af Lili«, der
vel var i høj Grad paavirket af Henrik Ibsen,
men dog virkede originalt ved den Dristighed,
hvormed den 20-aarige Forfatterinde gik de
store Problemer ind paa Livet. Det flg. Aar
lærte hun Ibsen at kende i Kbhvn, hvor hun
1872 tog fast Ophold, og 1873 ægtede hun V.
Th. J. K. (Overlærer ved Frederiksborg
lærde Skole). K. har udfoldet en omfangsrig
Forfattervirksomhed; af hendes Fortællinger kan
fremhæves »André fra Kautokejno« (1879) og
»Laurekas Korhoinen« (1881), begge
Skildringer fra »Ultima Thule«, samt »Han faldt ved
Helgoland« (1894). Hun har gjort Front saavel
imod Bohêmen som imod den udartede
Pietisme, mod den første Retning ved Skuespillet
»Mænd af Ære« (opført paa Kasino 1890 og i
Kria 1891), mod den anden ved Fortællingen
»I en Lysengels Skikkelse« (1892). Senere har
hun særlig samlet sin Interesse om danske
Tilstande i Sønderjylland og skildret disse, dels
i fl. mindre Skr med agitatorisk Snit (f. Eks.
»Sønderjyske Børn efter 1864«; »Sole«), dels i
en Række Romaner med slesvigske Forhold
som Baggrund, saaledes i »Dit Folk skal være
mit Folk« (1901) med Fortsættelse »Karen
Jürgens til Egtved« (1903), »Steen Steensen til
Steensby« (1904), »Hvem kastede den første
Sten?« (1906), »Familien paa Skovbohus« (1909),
»Knud Harder« (1912), »Narren og Vejrhanen«
(1914) m. m. Tendensen i disse Arbejder
overskygger i væsentlig Grad Poesien i dem.
J. Cl.
Kieler Fjord [’øki.lər-] skærer sig i den vestl.
Del af Østersøen 18 km ind i Landet og danner
en fortrinlig Havn. Der er over 10 m Vand helt
ind til Bunden af Fjorden. N. f. Fjordens
Munding strækker Stollergrund, med Puller paa
5 1/2 à 6 m Vand, sig c. 8 km fra Land, og ud
for Mundingen ligger Gabelsflach med 9,7 m
Vand. En Lystønde ved Stollergrund og et
Fyrskib ved Gabelsflach tjener som
Anduvningsmærker ved Fjordens Besejling. I
Fjordmundingen ligger Grundene Laboe og Bülk,
den første paa Østsiden, den sidste paa
Vestsiden ud for Pynten med Fyrtaarn af s. N.
Paa en fremspringende Pynt midt i Fjorden
ligger Fæstningen Friedrichsort. Bugten
mellem denne og Bülk hedder Strander Bugt
Dennes sydlige Del, Grasberg, har uren Bund med
Sten. Inden for Friedrichsort er Farvandet
fuldstændig rent. Kanalen mellem Nordsøen og
Østersøen udmunder c. 4 km inden for
Friedrichsort ved Holtenau. Paa Vestsiden af
Fjordens inderste ligger Byen Kiel og ligeoverfor
paa Østsiden mellem de smaa Byer Gaarden
og Ellerbek ligger det store Værft med sine
Bassiner og Dokker.
G. F. H.
Kieler Omslag [’ki.lər-] (Umschlag) kaldes
et Marked, der holdes i Kiel
Helligtrekongersdag (6. Jan.) og paafølgende Uge. Det spillede
i 16.—18. Aarh. en stor Rolle som
Pengemarked ogsaa for Danmark; Renterne for Laan
betaltes paa K., og ny stiftedes.
Kr. E.
Kieler-Sprotten [’ki.lər-’språtən] er røget
Brisling (Clupea sprattus).
Kielhorn [’ki.lhårn], Lorenz Franz, tysk
Sanskritist, H. 31. Maj 1840 i Osnabrück, d. 1908
i Göttingen. K. studerede i Göttingen, Breslau,
Berlin, London og Oxford klassisk Filologi og
Sanskrit; 1862—65 var han i England, 1866—81
Prof. i Sanskrit ved Deccan College i Puna og
blev 1882 Prof. i Sanskrit i Göttingen. Hans
vigtigste Arbejder er: »Çāntanava’s Phiṭsūtra«
(med Overs., Leipzig 1866, i 4. Bd af »Abhandl.
für die Kunde des Morgenlandes«),
»Nāgojibhaṭṭa’s Paribhāshenduçekhara« (Bd I, Tekst,
Bombay 1868; Bd II, Overs., smst. 1874, i
(»Bombay Sanskrit Series«, som K. med Bühler har
grundet 1866), »Sanskrit Grammar« (smst. 1870;
3. Opl. 1888; overs. paa Tysk af Solf, Berlin
1888), »Kātyāyana and Patañjali« (Bombay
1876), »The Vyākaraṇa-mahābhāshya of
Patañjali« (3 Bd, smst. 1880—85; 2. Opl. Bd I, 1892),
»Report on the search of Sanskrit Manuscripts«
(smst. 1881). I øvrigt beskæftigede K. sig
hovedsagelig med ind. Indskrifter og kronologiske
Arbejder (i »Indian Antiquary«, »Epigraphia
Indica«, »Academy« o. s. v.). Efter Bühler’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
