Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kilder, hellige - Kilderejser - Kilderkin - Kildeskriftkommissionen - Kildevand - Kildreren - Kile - Kilebenet - Kilebæger - Kilegang - Kilehaler - Kilehjul - Kilemekanisme - Kilepresse - Kileramme ell. Slutteramme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kilder, hellige, se Kildedyrkelse.
Kilderejser, Rejser til hellige Kilder for at
søge Helbredelse paa en Tid, hvor deres Vand
menes at have særlig Lægedomskraft; se
Kildedyrkelse. Holberg’s Komedie
»Kilderejsen« synes at angaa Besøget ved Kilden nær
ved Gl. Vartov, paa det senere Kildedals Grund.
(A. O.). G. K-n.
Kilderkin [’ki£dəkin], eng. Maal for Øl =
1/3 Hogshead = 81,785 l.
Th. O.
Kildeskriftkommissionen (Kommissionen
til Udgivelse af Kildeskrifter til Norge’s
Historie) kaldes i Norge den Komité af Historikere,
som siden 1886 har bestyret de af Statskassen
bevilgede Midler til Udgivelse af Kildeskrifter
til Norge’s Historie, det saakaldte
Kildeskriftfond. Dette blev oprettet 1857 og forvaltedes i
Tiden indtil 1886 nærmest af den til enhver Tid
fungerende Rigsarkivar. Kommissionen bestaar
af fem Medlemmer; Formand er f. T. Prof. H.
Koht. Sekretær er fra 1886 Overbibliotekar A.
C. Drolsum. Af de Publikationer, som K. har
besørget udgivet, kunne her nævnes: »Norske
Rigs-Registranter« (Bd 1—12), »Norges
Indskrifter med de ældre (og yngre) Runer«, »Biskop
Jens Nilssøns Visitatsbøger«, »Norske
Herredags-Dombøger« (R. 1. Bd 1—6, R. 2. Bd 1—3),
»Historiske Samlinger« (Bd 1—3), to irske
Tekster udg. ved Alex. Bugge, »Eispennil-Nóregs
konunga sögûr ved Finnur Jönsson«,
»Skalholtsbók yngstaSverris saga vec. ved A. Kjær, H.
1—2«, »Sverris taga, Cod A. M. 32740 ved G.
Indrebö« og »Olafs saga hins helga.
Delagardiste Saml. 811 ved Osc. Alb. Johnsen« (1922).
K. har desuden besørget afskrevet en hel Del
Manuskripter omhandlende norske Forhold i
danske Biblioteker og Arkiver. Denne Samling
udgør 339 Numre og opbevares i
Universitetsbiblioteket i Kria.
K. F.
Kildevand, se Kilde.
Kildreren, d. s. s. Klitoris, se
Kønsorganer.
Kile, tresidet Prisme af stærkt Materiale,
ofte Jern ell. Staal, af hvis 3 Kanter den ene,
Æggen, skal trænge ind i det Stykke, man
bearbejder, medens den modstaaende Flade,
Ryggen, optager Slagene, med hvilke K.
drives ind, hvis dette ikke sker ved et jævnt
Tryk. K. er Grundform for alt skærende
Værktøj; Økser, Knive, Save, Høvle, Bor, Fræser
o. s. v. kan saaledes opfattes som skarpe K.
Som Maskinelement anvendes K. i stump Form
meget til at forbinde Konstruktionsdele f. Eks.
Tandhjul ell. Remskiver med deres Aksler; der
er da i begge ell. sjældnere kun i den ene Del
udarbejdet en Not, Kilegang. For at lette
Udtrækningen af K. kan dens Ryg være
forsynet med en Næse; hvor der er Fare for, at
K. kan gribe fat i Arbejderens Klæder (ved
Smøring af Aksellejer o. l. Lejlighed), skal den
iflg. Loven være forsynet med en Sikring, der
ofte har Form af et Blikhylster. Hvor en K.
er tilbøjelig til at gaa løs, anvendes en Sikring
af anden Art, som simplest kan være en Split.
K. benyttes ogsaa som Bevægelsesorgan, hvor
en stor Byrde skal bevæges en lille Vej ell.
et stort Tryk skal udøves (ved Oliepresning),
endelig hvor Maskindele f. Eks. Aksellejer og
Trykplader skal indstilles nøjagtig.
F. W.
Kilebenet, (os sphenoïdale) er en af de
større Knogler i Hjerneskallens Basaldel,
beliggende foran Nakkebenet og Tindingebenenes
Fjælddel, bag ved Pandeben og Siben. Det bestaar
af et midterste omtr. terningformet Parti,
Kilebenslegemet (corpus) (se Hoved, Fig.
3, 6), hvorfra der udgaar 3 Par »Vinger«,
nemlig øverst de smaa Kilebensvinger
(alæ parvæ) (Fig. 3, 2), nedad og udad mod
Tindingeegnen de store
Kilebensvinger (alæ magnæ) (Fig. 3, 10 og Fig. 4, K’) og
endelig nedad mod Næsehulen
Ganevingerne (processus pterygoïdei) (Fig. 5, 6 og 8).
Kilebenslegemet indeholder to ved en tynd
midtstillet Benvæg adskilte Hulrum, Kilebenshulerne
(sinus sphenoïdales), der nedad fortil staar i
aaben Forbindelse med Næsehulen og er
udklædt med en Fortsættelse af dennes
Slimhinde. — Hos Pattedyr og Fugle er K. delt i to
selvstændige Knogler, det forreste K. med
de smaa Vinger og det bageste K. med de
store Vinger og Ganevingerne. Hos de lavere
Hvirveldyr finder vi atter disse to Knogler
sammensmeltede til een, medens Gane vingerne
optræder som selvstændig Knogle.
S. B.
Kilebæger (Obione Gärtn., Hálymus ell.
Hálimus Wallr.), Slægt af Salturtfamilien, nær
Melde, fra hvilken den adskilles ved, at
Hunblomstens Forblade er sammenvoksede omtr. til
Spidsen. I Danmark vokser 2 Arter. Stilket
K. (O. pedunculata [L.] Moq.-Tand.) er enaarig
og har omvendt ægdannede og sølvglinsende
Blade, af hvilke de nederste er modsatte, de
øverste spredte. Hunblomsterne er til sidst
stilkede. Den vokser paa Strandenge og anden leret
Bund nær Havet, men er ej meget alm.
Stilkløs K. (O. portulacoides [L.] Moq.-Tand.) er
fleraarig og huskagtig; den har modsatte,
omvendt ægdannede ell. lancetdannede Blade, og
Hunblomsterne er siddende. Den vokser kun
paa Samsø, paa lgn. Lokaliteter som foreg.
A. M.
Kilegang, se Kile.
Kilehaler (Conurus), se Papegøjer.
Kilehjul kaldes Friktionshjul, som griber
ind i hinanden ved kiledannede Riller paa
deres Omkreds; de kaldes ogsaa Keglehjul,
hvilken Benævnelse dog mere alm. gives koniske
Tandhjul.
F. W.
Kilemekanisme, se Skyts.
Kilepresse, se Presse.
Kileramme ell. Slutteramme (eng.
Chase, fr. chassis) kaldes i Typografien den
Ramme af Smedejern, i hvilken Trykformen
inden Trykningen presses fast sammen ved
Hjælp af Kiler (eng. quoins, fr. coins), ell.
tandede Ruller (eng. rolle, fr. poulie). Kile-
ell. Sluttesteg (eng. side-sticks, fr. pièces
en forme de coin), de rektangulære Blokke af
Træ, Skriftmetal ell. Jern, som tildels udfylder
Rummet mellem Typesatsen og Jernrammen,
og skaber de ydre og nedre Papirrande paa de
trykte Ark.
E. S-r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
